Læsetid: 3 min.

Ingen metafysisk kamp i Enhedslisten

15. juni 2007

Opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid er ikke noget politisk brud i Enhedslisten, sådan som Claus Pedersen (CP) hævder i onsdagens kronik. Vi slog i 2002 fast, at Enhedslisten ikke er et "antireligiøst parti, men et parti, der bekender sig til religionsfrihed og lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs. Troende af enhver religiøs observans såvel som ikke-troende er velkomne som medlemmer af Enhedslisten, men det er vigtigt for os at understrege, at religion er en privat-sag og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er utilstedelig."

Enhedslisten fastholder Marx' grundlæggende synspunkt, at religion ikke har nogen selvstændig essens, men er udtryk for social praksis. Den må behandles som sådan, hvis man ønsker at praktisere religionskritik. Derfor er det ikke problematisk at mange i de jordløse bevægelser i Brasilien og af zapatisterne i Mexico er religiøse. Vi forholder os til deres politiske og sociale praksis. Det sker i forlængelse af venstrefløjens kritik at Stalins religionsforfølgelser, men også f.eks. Gramscis forholden sig til katolske bønder i Syditalien kunne tjene som erfaring her. Desværre anvender CP (og en række andre kritikere af Enhedslisten i denne sag) ikke denne distinktion. Man gør religion til essens, til en kvalitet løsrevet fra praksis og udvikler dermed selv metafysik.

Opstillingen af Asmaa ændrer ikke ved Enhedslistens politiske linje, vi er stadig det eneste parti, der helt vil adskille stat og kirke. At Asmaa støtter denne linje er ikke en svækkelse. Når CP siger, at hans kritik ikke har noget med tørklæder at gøre, så bør han lade være med samtidig specifikt at efterspørge kvindelige muslimske samarbejdspartnere uden tørklæde. En sådan kortslutning kan man ikke lægge en konsistent politisk linje efter. Og Enhedslisten søger slet ikke muslimske partnere som sådan, vi søger at organisere de folk, der ønsker social forandring og som vil arbejde for vores politiske program.

Det er rigtigt, at opstillingen af en erklæret troende muslim udfordrer vores politiske kultur. Enhedslisten har været præget af en kulturel homogenitet, der har gjort det vanskeligt at inkludere præcis de folk vi ellers ser som det nye proletariat i Danmark, bl.a. fordi mange af disse er religiøse. Men det er ikke Enhedslistens opgave at gå uden om svære konflikter i samfundet. Vi skal gå ind i konflikterne, ved at bevæge os ind i de virkelige sociale sammenhænge hvor modsætningerne eksisterer. Her skal vi udfordre de mennesker vi arbejder med og vi skal arbejde for forandring hvor der måtte være brug for den.

Vi skal kunne opstille Asmaa fra Vollsmose, der har opgøret med den nye proletarisering som sit hjertebarn. Asmaa der mødte strid modvind fra mænd der ikke ville have kvinder som repræsentanter i beboerforeningen. Asmaa som støtter Enhedslistens program og skaber synlighed og hidtil uset legitimitet omkring, at man som troende muslim kan gå ind for fuld ligestilling for homoseksuelle, for kvinder for alle. Alene herfor er det ikke rimeligt at pådutte hende, hvad en række imamer måtte mene. Asmaa er sig selv.

Hun bryder med fordomme om, hvad en ung dansk muslimsk kvinde kan - i indvandrermiljøer såvel som i mainstream-offentligheden. Vores opgave er, at understøtte Asmaas kamp og bidrage til de daglige revolutioner der skaber de store forandringer som ikke nås ved at råbe højt fra sidelinjen.

Der sker ingen religiøs vækkelse i Enhedslisten. Der foregår tværtimod et stykke aktivt arbejde for sociale forandringer - bort om den religiøst definerede globale og lokale 'kulturkamp', der har forhindret social kritik og forandring i alt for lang tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu