Læsetid: 3 min.

Ingen nåde til RAF-terrorist

Den tyske præsident, Horst Köhler, afviste i går at benåde den 54-årige tidligere RAF-terrorist Christian Klar
8. maj 2007

, der foreløbig har afsonet 24 år af sin livstidsdom for medvirken ved ni mord og 11 mordforsøg. Christian Klar kommer nu tidligst fri i januar 2009, når de 26 år, som han er dømt til mindst at afsone, er gået.

Heller ikke den tidligere RAF-terrorist Birgit Hogefelds anmodning om benådning blev imødekommet, hvilket dog ikke overrasker. Ifølge tysk lov kan en livstidsdom, som Hogefeld ligesom Klar er idømt, tidligst omsættes til prøveløsladelse, når 15 år af straffen er udstået, og Hogefeld sidder kun på 14. år.

Christian Klar havde i fredags en samtale med Horst Köhler, ifølge ugebladet Der Spiegel på forbundspræsidentens foranledning. Herefter meddelte Köhler, at han ville afgøre sagen om Klar denne uge.

Ingen anger

Allerede i 2003 indgav Christian Klar en ansøgning om benådning hos daværende og nu afdøde forbundspræsident Johannes Rau. Rau nåede ikke at tage stilling til benådningsansøgningen i sin embedsperiode, og Klars videre skæbne har ligget i Köhlers hænder, siden han tiltrådte som præsident i juli 2004.

Christian Klar er ud af en borgerlig lægefamilie og fra den sydtyske by Freiburg. Han sluttede sig i 1976 til Rote Armee Fraktion. Samme år gik han under jorden. I september-oktober året efter var han en af hovedaktørerne i det såkaldte 'Tyske Efterår', hvor RAF og palæstinensiske allierede stod bag en lang række terroristiske aktioner.

Christian Klar er ligesom som den netop frigivne Brigitte Mohnhaupt, der blev anholdt få dage før ham i november 1982, dømt for mordet på Tysklands øverste statsadvokat, Siegfried Buback, og hans to ledsagere Göbel og Wurster. Han er ligeledes dømt for mordet på Jürgen Ponto, direktør for Dresdner Bank, og for mordet på Hanns-Martin Schleyer, formand for den tyske arbejdsgiverforening, samt for mordene på Schleyers chauffør og hans tre politiledsagere. Alle disse drab fandt sted i 1977. Christian Klar har aldrig angret sine gerninger, og især denne manglende fortrydelse har været benådningsmodstandernes heftigeste argument.

Om netop mordet på Siegfried Buback har der været en del debat i de tyske medier de sidste uger. To personer på en motorcykel kørte den 7. april 1977 op på siden af statsadvokatens Mercedes i Karlsruhe, og den ene person affyrede 15 skud mod Buback, hans ledsager og hans chauffør. Buback og chaufføren Göbel døde øjeblikkeligt, mens ledsageren Wurster først døde seks dage efter attentatet.

Det er aldrig blevet opklaret, hvem der kørte motorcyklen, hvem der affyrede skuddene, og hvem der holdt parat med en Alfa Romeo, de to skyldige flygtede videre i. RAF-medlemmerne Knut Folkerts, Christian Klar og Brigitte Mohnhaupt blev trods ufuldstændig bevisbyrde dømt for mordene. De anklagede selv tav. Nu beskylder blandt andre det tidligere RAF-medlem Peter-Jürgen Boock den i 1999 frigivne Stefan Wisniewski for at være manden, der affyrede skuddene. Knut Folkerts skal på gerningsdagen være set i Amsterdam om aftenen.

Michael Buback, Siegfried Bubacks søn, der er 62 år og professor i kemi, havde i april en samtale under fire øjne med Horst Köhler. Her talte Michael Buback for en benådning af Christian Klar.

Kapitalens nederlag

At lade være med at benåde Christian Klar har ikke været nogen let beslutning for Horst Köhler. Der har været politisk pres fra mange sider. Især har unionspolitikerne presset Köhler for at få ham til at beslutte sig mod en benådning. På et tidspunkt blev det for meget for forbundskansler Angela Merkel, der greb ind. Sammen med De Grønne og det liberale parti FDP bad hun om respekt for statsoverhovedet, så han frit kunne træffe sin beslutning.

Den tidligere terrorist har dog heller ikke gjort tingene lettere for sig selv. På en Rosa-Luxemburg-mindedag i januar i år blev en kapitalismekritisk tekst af Klar læst op, og to dage efter blev den trykt i den postkommunistiske avis Junge Welt. Heri talte Klar om, at tiden var inde til "at fuldende planerne om kapitalens nederlag og åbne døren for en anden fremtid". Herefter gjorde justitsministeriet i Baden-Württemberg det klart, at det ikke ønskede at mildne Klars fængslingsforhold.

Der har siden 2005 stået en praktikplads som scenetekniker på Bertolt Brechts gamle teater, Berliner Ensemble, klar til Christian Klar. Teatrets direktør Claus Peymann blev heftigt kritiseret af regeringspartierne, da han i marts sagde, at han delte Klars kapitalismekritik, og understregede, at den tidligere terrorist stadig var velkommen. Det er da også CDU-politikere, der har udtrykt størst tilfredshed med Köhlers beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her