Læsetid: 7 min.

Ingen er normale men alle vil være det

Christiania skal normaliseres, og afvigerne i Ungdomshuset skal væk, forsvinde, give plads til det normale. Men findes det normale menneske overhovedet? Den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen, som er medredaktør på en ny antologi om normalitet, advarer mod en snigende fascisme og udvikling hen imod et kastesamfund af 'normale' og 'afvigere'
28. oktober 2006

Vi lever i paradoksernes tid. Vi har større individuel frihed end nogensinde, og alligevel bruger de fleste af os den ens. Vi har besejret seksuelle tabuer, men rammerne for, hvilke kroppe vi gider se på, er indskrænket. Vi er rige som aldrig før, men vi køber de samme fladskærme og bruger dem til at se de samme programmer. Og programmerne - de handler om os selv og vores forsøg på at leve det normale liv.

Det handler om angsten for at afvige, siger politologen Thorvald Sirnes i den nye norske antologi Normalitet. Bogen er redigeret af socialantropologerne Thomas Hylland Eriksen og Jan-Kåre Breivik, og ifølge dem har der aldrig været så frie rammer for vores liv som i dag - og alligevel bliver grænserne for, hvad vi kan tillade os, hele tiden indskrænket.

På den ene side accepterer de fleste danskere i dag tidligere afvigelser som homoseksualitet, skilsmisser eller sex før ægteskabet. På den anden side er der en lang række af krav om bestemte udseender, uddannelser og levemåder, man skal leve op til, hvis man vil være normal, siger Thomas Hylland Eriksen.

"Vi har et ideal for det normale, som er umuligt at leve ud i praksis. Ifølge de normer for udseende, som blandt andet reflekteres i reklamer, skal kvinder stort set se ud som barbiedukker uden kropshår og med unaturligt lange ben. De må benytte sig af kosmetik og plastikkurgi for at leve op til normen, og derved kan normaliteten paradoksalt nok kun opnås på en unaturlig måde," siger han.

Omgivelser gør dig handicappet

Hvorfor skal kvinder barbere sig på benene og under armene? Og hvorfor skal mænd ikke? Hvad tænker vi om en bordherre, der uden at skulle køre hjem takker nej til både øl og rødvin? Kan man sige nej til noget, der er en del af vores kultur - og kan man overhovedet feste og té sig åndssvagt uden at drikke?

For de fleste er det en selvfølge, hvad der er normalt, og hvad der afviger fra normen. Men ifølge sociolog Ingunn Moser, der også har bidraget til Normalitet, findes normaliteten ikke i sig selv - den skabes og genskabes hver dag, og den forandres konstant gennem tid og sociale rammer.

Gennem samtaler med den lammede Jarle og andre handicappede har Ingunn Moser erfaret, at 'funktionshæmmet' ikke er noget, man er, men noget, man bliver i det daglige møde med funktionshæmmende barrierer såsom trapper og folk, der behandler en som hæmmet og unormal.

"Jarles hjem er indrettet med en lang række installationer, så han kan opføre sig som en ikke-handicappet, men så snart han forlader hjemmet, bliver han handicappet igen. Men det behøver ikke være sådan. I stedet for normalitet kunne vi have forskellighed som ideal, hvilket ikke ville sætte handicappede og andre op imod idealet om det normale. Når normalitet er idealet, skal de ikke-normale kompensere for det, mens resten af samfundet slipper for at tilpasse sig," siger Ingunn Moser.

Ifølge Thomas Hylland Eriksen eksisterer den normale gennemsnitsperson slet ikke, fordi vi alle er afvigere på den ene eller anden måde. Men trods uanede livsmuligheder er der stadig rammer om det normale og succesrige liv, og ifølge Eriksen kan man dagligt se på sit job, hvordan de i praksis er blevet indskrænket.

"Alle skal realisere sig selv gennem deres job - uden at afvige for meget - og huske at se godt ud, mens de gør det. Tidligere var mulighederne for ufaglært arbejde store, og du behøvede ikke se godt ud under arbejdet, men ifølge en ny britisk undersøgelse ønsker arbejdsgivere simpelthen ikke at ansætte folk, der ikke er kønne. Der er en snigende fascisme i samfundet," advarer han.

Liberalisme er fundamentalisme

Thomas Hylland Eriksen frygter samme tendens, når vi med fosterdiagnoser får muligheden for at søge normalitet ved at fjerne uønskede sygdomme og ultimativt designe vores børn. Men tror han virkelig, at vi bliver så ensrettede, at der ikke kommer til at være fysiske afvigere?

"Nej, der vil altid være afvigere. Men netop derfor risikerer vi også at få et nyt kastesamfund, hvor alle kategoriseres ved fødslen og gives forskellige job alt efter deres evner og intelligens. Det er ikke langt fra det, Aldous Huxley beskrev i Fagre Nye Verden for 74 år siden. Vi bliver nødt til at erkende, at medicinske fremskridt medfører en risiko for sådan et samfund, og så må vi aktivt forhindre det i at opstå."

Eriksen påpeger, at eugenikken sidst var populær lige før Anden Verdenskrig, og at ikke kun højrefløjen ønskede at frasortere de uønskede. Der var socialister, der talte om at sikre, at alle var sunde og produktive, på en måde, der efterlod meget lidt plads til naturlig variation, siger han.

Thomas Hylland Eriksen mener, at ensretningen i dag atter har vundet indpas; ikke mindst i et Danmark, hvor regeringen lægger vægt på PISA-tests og afskaffelse af gruppeeksaminer og ikke vil høre på brok fra afvigere, socialister og ballademagere. Som det har lydt i debatten om Ungdomshuset: Reglerne skal følges og overholdes, de unge må leve som resten af samfundet og kan ikke tillade sig at afvige så markant fra normen. Det gælder også Christiania, som derfor skal - normaliseres.

"Christiania er et perfekt eksempel på ensretningen, og det viser jo bare, at trods al snakken om, at vore samfund er så frie, er vor liberalisme selv blevet en form for fundamentalisme. Du er fri til at vælge, men hvis du vælger noget radikalt anderledes end mig, er der noget i vejen med dig. Man ser det også i den danske indvandrerdebat, hvor mange der går hårdt imod indvandrere, opfatter sig selv som liberale," siger Eriksen.

Netop manglen på accept og storsind mener han, at danskerne bør tænke nøje over.

Biseksuelle afviger fra homo-norm

"Det er blevet svært i vores samfund at omtale kulturelle forskelle som noget positivt. Indvandrere er kun i orden, hvis de er ligesom du og jeg. Men husk på, at selv om Voltaire ikke brød sig om huguenotterne, som var kristne fundamentalister, accepterede han, at folk har forskellige måder at leve på. Det må man huske - selv om jeg selvfølgelig ikke siger, at der ikke er nogen grænser."

Men selv blandt afvigere fra normen er der grænser for afvigelsen og mangel på accept af al slags afvigelse. Mens homoseksuelle i Danmark i et vist omfang har fået mulighed for at skabe deres egen normalitet, har mange biseksuelle oplevet hverken at blive accepteret af hetero- eller homoseksuelle.

"Homoseksuelle møder ofte biseksuelle med en opfattelse af, at de blot ikke er sprunget ordentligt ud endnu eller står på en mellemstation, hvor de ikke helt har erkendt, at de er homoseksuelle. Andre opfatter biseksuelle som en slags turister, der eksperimenterer, men ikke hører til i miljøet," siger Lars Næsbye Christensen, der er biseksuel og er bipolitisk talsperson i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Han har selv oplevet spottende spørgsmål som "Hvis du er bi, hvornår har du så sidst været sammen med en pige?" og skepsis, når han har erklæret, at man sagtens kan være biseksuel og være i et langvarigt monogamt forhold. Nogle tror, at man skal have to parallelle forhold kørende eller være dybt promiskuøs for at være biseksuel, siger Lars Næsbye Christensen.

"Det er lidt ironisk, at homoseksuelle viderefører nogle af de samme fordomme, de har selv oplevet, til os - for eksempel det med, at det bare er en fase, som man sikkert kommer over. Men det er trods alt blevet bedre siden 1970'erne, hvor kvinder måtte skjule deres biseksualitet, fordi lesbiske ofte var meget politisk mindede, og det at være i et forhold med en mand var at bukke under for patriarkatet. Det er blødt op i dag, hvor andre typer kommunikation og netprofiler gør det mere diffust at definere folk som ensartede grupper."

En alternativ, men ofte brugt måde at gøre noget afvigende 'unormalt' på er ved at gøre det eksotisk - som når danske kvinder finder sydeuropæiske mænd spændende, eller asiatiske kvinder pr. definition er mystiske og eksotiske i vestlige pornofilm. Det samme sker for biseksuelle kvinder i den heteroseksuelle offentlighed, fortæller Lars Næsbye Christensen:

"Man ser det typisk i Ekstra Bladet, hvor biseksualiteten optræder i en hetero-kontekst, og de to kvinder er sammen for at pirre manden. De får lov til at lege lidt, før han dukker op, og så giver han dem det, de begge mangler. Nogle tror simpelthen, at kvinder er biseksuelle for mandens skyld eller for at være interessante. Biseksuelle mænd opfattes så til gengæld som nogle, der lyver for konen og lever en skyggetilværelse, hvor de render rundt i parker hele tiden. Få biseksuelle bryder sig om nogen af fordommene. Men bare det, at vi har startet den her bigruppe for to år siden, kan forhåbentlig være med til at nedbryde fordommene. Vi er jo lige så normale som alle andre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu