Læsetid: 2 min.

Ingen skjulte kort i klimadebatten

9. januar 2006

Klaus Flemløse gør i sit indlæg den 3. januar en række urimelige antagelser om IMV's holdninger og motiver i klimadebatten. Det må stå for Flemløses egen regning. Som uafhængigt institut spiller IMV med åbne kort. Så lad os endnu en gang slå fast, hvad vi mener i klimadebatten.

Klimaforandringer er en realitet. Og klimaforandringer er i væsentlig grad menneskeskabte. Vægten af de videnskabelige beviser er overvældende.

Det har vi aldrig sået tvivl om. Det er derfor sund fornuft at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Her er Kyoto-aftalen et vigtigt første skridt. Men aftalen lider af en række børnesygdomme, som vi gennem konstruktiv dialog skal medvirke til ikke bliver nedarvet til dens efterfølger.

For begrænset tilslutning

En ny klimaaftale bør begrænse klimaforandringerne på den mest effektive måde - miljømæssigt, økonomisk og fordelingsmæssigt. IMV mener ikke, at Kyoto opfylder disse mål.

Kyoto har for begrænset tilslutning, den er kostbar for de ratificerende lande, og aftalen har kun ringe langsigtet effekt. De europæiske CO2-reduktioner svarer til et fald i de globale udledninger på sølle en procent.

Verdens største forurener, USA, er ikke med i aftalen. Og de mest forurenende udviklingslande står udenfor, selvom væksten i udledningerne især sker i disse lande. Vi skal finde en kur mod disse børnesygdomme. Det kræver, at vi fordomsfrit diskuterer alle løsninger i forhandlingerne om Kyoto-aftalens efterfølger.

Kyotos faste reduktionsmålsætninger er nødvendige - også i den næste klimaaftale. Det skaber et kvotemarked for drivhusgasser og mulighed for at samarbejde om projekter i udviklingslandene.

Disse mekanismer bidrager til økonomisk effektivitet. Men Kyoto-aftalens begrænsede tidshorisont på fem år betyder, at langsigtede og uprøvede tiltag, som eksempelvis udvikling af brint- og fusionsenergi, ikke når at tælle med.

Derfor skal det være muligt at bidrage på anden vis, f.eks. med bindende målsætninger om forskning og udvikling af vedvarende energi og energibesparende teknologier.

Konstruktiv dialog

Fælles for sådanne forpligtelser er, at reduktionerne først sker længere ude i fremtiden. Man skal derfor f.eks. kunne opnå rabat på de faste, kortsigtede målsætninger. Vi skal have de langsigtede løsninger i spil, men vekselkursen mellem langsigtede tiltag og absolutte reduktionsmålsætninger skal naturligvis være meningsfuld.

Kyoto forbyder ikke brugen af atomkraft og CO2-lagring. Hindringen for den slags tiltag findes derimod i de nationale strategier.

I vores indlæg den 21. december skriver vi, at alle kortene skal på bordet. Det går ikke alene på en ny klimaaftales fleksibilitet, men også på de enkelte landes nationale strategier. Jo flere kort de enkelte lande har på hånden til at gennemføre reduktioner, des mere ambitiøse forpligtelser kan de påtage sig i den næste internationale klima-aftale.

IMV's motivation i klimadebatten er klokkeklar. Vi ønsker en konstruktiv dialog, hvor alle holder øjnene på bolden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu