Forhandlingerne om menneskerettigheder og reformer af FN's styreorganer er brudt sammen. Det sagde en talsmand for den amerikanske forhandlingsdelegation mandag. Det sker kun to dage før, 180 stats- og regeringschefer mødes til FN-topmøde i New York.
Rick Grenell, talsmand for den amerikanske delegation, siger, at forhandlingerne om et permanent råd er brudt sammen, fordi der i sidste øjeblik er blevet stillet nye betingelser fra en række lande. Han ønsker ikke at sætte navne på landene. Ifølge en anden amerikansk embedsmand er der imidlertid tale om Egypten, Kina, Rusland og Pakistan, der forsøger at spænde ben for dannelsen af et permanent FN-råd for menneskerettigheder, der skal erstatte den nuværende, kriseramte Menneskeretskommission, der hvert år træder sammen i blot seks uger.
Forsøget på at styrke den nuværende Menneskeretskommission kommer efter anklager om, at den er domineret af lande, der selv har ondt i menneskerettighederne, og at kommissionens arbejde derfor er præget af politiske studehandler.
Det ser i det hele taget ud til, at topmødet får store problemer med at nå til enighed. Ifølge diplomatiske kilder bliver det endog meget svært at blive enige om en sluterklæring fra topmødet, der begynder onsdag. Verdens fattige lande skal ihvertfald ikke ikke forvente nye, forpligtende løfter om øget bistand.
Velvilje uden indhold
De seneste dage har internationale ngo'er udtrykt frygt for, at forhandlerne vil opgive at nå til enighed om det 45 sider lange erklæringsforslag og i stedet ender med en kort udtalelse, der udtrykker landenes velvilje, men reelt er uden forpligtende indhold. "En historisk chance for reform kan ende i fiasko," siger Caroline Green, talskvinde for bistandsorganisationen Oxfam International, fra FN-bygningen.
Også FN's generalsekretær Kofi Annan melder allerede på forhånd at han er "meget bekymret for, at arbejdet trods visse tegn på fremskridt ikke afsluttes til tiden."
Deadline for en sluterklæring er onsdag morgen, hvor statslederne ankommer til New York.
Til The Independent sagde Annan i går, at han personligt har kontaktet den amerikanske udenrigsminister og lagt pres på den amerikanske regering.
"Jeg har sagt til dem, at de vil få skylden for fiasko, når alle statslederne ankommer. De er vært. Man kan ikke være vært og ødelægge selskabet," sagde Annan.
I det oprindelige erklæringsudkast, udarbejdet efter månedlange konsultationer under ledelse af Gabons udenrigsminister Jean Ping, står der bl.a., at statslederne "hilser velkommen, at mange i-lande har fastsat tidsplaner for at nå målet om 0,7 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i officiel udviklingsbistand senest i 2015 og mindst 0,5 pct. i 2009, og appellerer til de i-lande, der endnu ikke har gjort dette, om at tage konkrete skridt."
USA's FN-ambassadør John Bolton har imidlertid modsat sig, at 0,7 pct.-målet nævnes - USA giver i dag 0,2 pct. i bistand og vil ikke acceptere forpligtelser af nogen art.
Jeffrey Sachs, rådgiver for Kofi Annan og chef for The Earth Institute, der overvåger 2015-målene, kritiserer USA for at løbe fra sit ansvar. Sachs påpeger, at præsident Bush på topmødet om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002 skrev under på statsledernes deklaration, der udtrykkeligt siger, at "vi appellerer til de i-lande, som endnu ikke har gjort det, om at gøre konkrete indsatser frem mod målet om 0,7 pct. af BNP i officiel bistand til u-landene."
Den amerikanske regering "forsøger at stoppe den voksende politiske fremdrift til indsatsen for (fattigdomsbekæmpelse) af den simple grund, at de ikke vil bruge penge på det. Selv om de bruger 30 gange så meget på militær som på fredelig udvikling, så vil de ikke bruge penge på det," sagde Jeffrey Sachs forleden.
Konfliktpunkterne
Trods kritikken er der ifølge kilder tæt på forhandlingerne ingen mulighed for, at amerikanerne bøjer sig på dette punkt.
Til gengæld har John Bolton accepteret, at sluterklæringen medtager en omtale af FN's 2015-mål.
Teksten fra Jean Ping indeholdt oprindelig 35 konkrete henvisninger til 2015-målene, der bl.a. omfatter en halvering af den globale fattigdom, sikring af skolegang til alle, nedbringelse børnedødeligheden, rent drikkevand og sanitet til langt flere m.m. Men for få uger siden spillede USA overraskende ud med 750 ændringsforslag, der bl.a. slettede enhver omtale af 2015-målene.
Det fremkaldte skarpe internationale protester, og USA skal nu - bl.a. efter pres fra Kofi Annan personligt - have accepteret, at der i teksten fra topmødet kommer til at stå, at man "i tide skal sikre den fulde realisering af de udviklingsmål, der er resultatet af de større FN-konferencer og topmøder, herunder dem, der skabtes enighed om på Millennium-topmødet (i 2000, red.), og som er blevet kendt som 2015-målene."
Blandt de alvorligste konfliktpunkter i de fortsatte forhandlinger er spørgsmålet om nedrustning og ikke-spredning, hvor USA og andre modsætter sig omtale af de store atomvåbenmagters ansvar for yderligere nedrustning. Der er også betydelig uenighed om et forslag om at give generalsekretæren øget styringskontrol over FN-apparatet på bekostning af generalforsamlingen med dens 191 medlemslande. Bl.a. EU og USA ønsker denne effektivisering.
Kofi Annans oprindelige forslag om at reformere og udvide FN's Sikkerhedsråd er taget af dagsordenen i erkendelse af for stærk modstand fra bl.a. flere af rådets permanente medlemmer.
Følg Informations dækning af FN-topmødet og 2015-målene på http://tema.information.dk/fn2015
