Læsetid: 3 min.

Ingen våben til Chavez

Venezuela blev genstand for et nyt amerikansk eksperiment i våbenboykot, baseret på det nye globaliserede våbenmarked
4. december 2006

Mens våbenleverandørerne gik ud på nye jagtmarker i 2005, gik ét spektakulært amerikansk projekt den modsatte vej. USA satte i maj alt ind på ikke bare selv at afbryde våbenleverancer til Hugo Chavez' Venezuela - USA forsøgte også at få andre lande over hele verden til at afbryde våbenkontrakter med Venezuela. Det skete angiveligt på grund af en undladelsessynd: USA forklarede sit forbud med, at Venezuela - som det amerikanske udenrigsministeriums talskvinde, Darla Jordan, formulerede det - havde udvist en "noget nær total mangel på støtte til bekæmpelsen af terrorisme."

I dag ser det ud til, at USA i vidt omfang har haft held til at afbryde en række våbenhandelsaftaler mellem Venezuela og tredjelande. Mark Bromley forklarer fra SIPRI, Fredsforskningsinstituttet i Sverige, hvor man også har fået amerikanernes pres at føle:

USA blokerer

"Det ser ud til, at USA har haft held til at blokere spanske leverancer af CN-235'ere og C-295'ere (militære transportfly, red.) til Venezuela, og ligesådan med brasilianske EMB-314 Super Tucanos (lette trænings- og angrebsfly, red.). Og Saab her i Sverige annoncerede for nylig, at de afbrød forsyningerne af missilsystemer til Venezuela," siger Bromley. Saabs datterselskab Bofors havde leveret våben til Venezuela i tyve år.

Det eneste land, der eftertrykkeligt modstod det amerikanske pres for at boykotte våbensalg til Venezuela, var Rusland. Det skete til gengæld også eftertrykkeligt, at Vladimir Putin og Hugo Chavez i jule sammen indgik aftaler om våbenleverancer over en årrække fra Rusland til Venezuela til en værdi af omkring to milliarder dollar ialt. Heriblandt var 24 militærfly, 53 angrebshelikoptere og en licens til at fremstille AK47'ere i Caracas.

Venezuela-sagen var et eksempel på, at USA ikke er holdt op med at benytte sin politiske magt til at presse lande ud af våbenhandelen. Men den var også et eksempel på, hvordan markedets indre dynamikker vil foregår i fremtiden. USA kunne nemlig benytte sig af, at så mange våbensystemer i dag er co-producerede mellem en række lande, til at blokere leverancerne - simpelthen fordi der indgik amerikanske dele i de pågældende leverancer.

USA's strategi over for Venezuela udnyttede, at våbenmarkedet er blevet globaliseret. Men globaliseringen gør samtidig markedet sværere at kontrollere.

Amerikansk FN-enegang

Mens de våbeneksporterende lande - hvoraf de fem største eksportører er lig med de fem permanente medlemmer i FN's Sikkerhedsråd - udvider markederne, er andre begyndt at interesse sig for, at det samtidig er blevet sværere at overskue våbenhandelens ruter gennem verden. Det skyldes, at våbenindustrien i stadigt stigende grad er globaliseret med leverandører og leveringsruter i flere lande, mens kontrolmekanismerne udelukkende er nationale.

Bekymringen for, at våbenhandelen ikke længere kan overvåges, har ført til bestræbelser inden for FN på at skabe enighed om en 'Global Arms Trade Treaty', som kan danne udgangspunkt for globale retningslinjer for våbenhandlen. Australien, Japan og Finland har ført an, men de har også mødt fuld opbakning fra Storbritannien.

Men for en måned siden, d. 26. oktober, endte USA som det eneste land af 166 - Kina og Rusland afstod fra at stemme - med at stemme nej til forslaget om at studere mulighederne for en traktat. På trods af nej-stemmen vil et FN-udvalg fremlægge anbefalinger for generalforsamlingen næste år om mulighederne for blandt andet at blokere salg af våben, der kan få konflikter til at blusse op, være med til at modarbejde demokratiske institutioner, overtræde embargoer eller bidrage til menneskeretsovergreb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her