Læsetid: 3 min.

Ingen vej tilbage for congoleserne

En spinkel fred og valg peger fremad i Congo. 'Det skal gå i den rigtige retning, for der er ingen vej tilbage', siger den FN-udsendte Claus Mikkelsen, der har ansvar for valgprocessen. Vold og overgreb præger fortsat millioner af congoleseres hverdag
21. januar 2006

"Det går i den rigtige retning. Det skal gå i den rigtige retning, for der er ingen vej tilbage," siger oberstløjtnant Claus Mikkelsen på mobiltelefonen fra et seminar i Goma i Congo.

Han er godt i gang med at føje endnu et kapitel til danskernes indflydelsesrige historie i Congo. Siden juni 2004 har han været udsendt af FN til det afrikanske land, der er på størrelse med Vesteuropa. Han sidder i dag som chef for logistikken og sikkerheden omkring de kommende valg i landet. Opgaven er det største valgprojekt i FNs historie. Hvis planen lykkes, vil en fredsaftale mellem landets stridende parter, der udløber 30. juni, blive afløst af et nyt demokrati med en præsident, et parlament og lokale ledere valgt af folket. Det har congoleserne ikke oplevet i 40 år.

Afstemningen i december sidste år om en ny forfatning var første skridt i processen. Det blev af internationale eksperter vurderet til at være en succes. Resultatet er netop blevet offentliggjort. 25 millioner congolesere havde ladet sig registrere. Valgprocenten var på 62 procent. 84 procent af dem stemte ja til landets nye grundlov.

Selv om forårets valg bliver en tilsvarende succes, vil det ikke løse landets mange problemer. Claus Mikkelsen gør fra Goma en dyd ud af at påpege, at hans vigtigste pointe omkring sit arbejde er, at valgene kun er begyndelsen, og congoleserne er ikke klar til at stå på egne ben.

"FNs mandat i Congo udløber til september. Derefter ligger der store opgaver og venter. Sikkerhedsapparatet skal reformeres. Der skal indføres god regeringsførelse. Korruptionen skal bekæmpes, og befolkningen skal trænes i at forstå demokratiets spilleregler," siger han.

Hvis ikke det internationale samfund holder fast til den tid, frygter han, at landet vil falde tilbage i sin blodige konflikt på samme måde, som man har set det i blandt andet Elfenbenskysten. "De enorme investeringer, det internationale samfund har gjort i landet, vil være spildt," siger Claus Mikkelsen.

Det internationale samfund har afsat 422 millioner dollar til valgprocessen. FN-styrken MONUC, der nu er på 17.000 mand, koster en milliard dollar om året. Dertil bidrager FN med en milliard dollar til diverse udviklingsprojekter. Endelig skal NGO'-ernes indsats lægges til.

Claus Mikkelsen bekræfter, at situationen i Congo trods fremskridtene fortsat er en af verdens mest oversete humanitære kriser. "Der er fire millioner døde, og vi ser dagligt overgreb, der overgår ens værste fantasier," siger Claus Mikkelsen.

Titusinder på flugt

Den ekstreme vold og undertrykkelse, som millioner af congolesere dagligt lever med, går stort set hen over hovedet på resten af verden. Ifølge rapporter fra Læger uden Grænser har nye kampe mellem den congolesiske hær (FARDC) og Mai-Mai-oprørerne siden november sidste år drevet titusindvis af mennesker på flugt i hele Katanga-provinsen i det sydøstlige Congo.

Mere end 10 år med krig og hærgen har lagt et allerede skrøbeligt offentligt sundhedssystem i ruiner og skabt sygdom og elendighed i hele landet. Sidste år var de nordøstlige regioner, Ituri, Nord Kivu og Syd Kivu, igen centrum for vold. De 15.000 militser, der hærger i denne del af landet, stammer fra nabolandene Uganda, Rwanda og Burundi og har deres rødder i borgerkrigen i Uganda og folkedrabet i Rwanda.

Ifølge Claus Mikkelsen forsøger FN at demobilisere og repatriere disse grupper, men der er mange, der ikke ønsker at deltage i processen.

"De har gjort slemme ting i deres hjemlande, men de kan ikke blive her. Det er en gordisk knude," siger han.

Grupperne kæmper om områdernes naturressourcer, og Claus Mikkelsen beskriver dem som de rene røvere. FN har haft svært ved at presse disse grupper til at samarbejde, fordi FN-soldaterne ikke måtte bruge magt.

"Vi er dog blevet bedre og arbejder nu også sammen med den congolesiske hær" siger han. Men den congolesiske hær har meget at lære. "Der skal vilje, uddannelse, mad, penge og ammunition til, for at den congolesiske hær kan blive effektiv," siger Claus Mikkelsen.

Det er et dilemma, der stammer tilbage fra diktatoren Mobutus tid. Dengang fik soldaterne ikke løn, men indkrævede selv skatter.

"Den tradition fortsætter," forklarer Claus Mikkelsen.

Valgene vil efter planen finde sted i april og maj. Inden da er Claus Mikkelsen ansvarlig for, at der opbygges 40.000 valgsteder, hvor congoleserne kan afgive deres stemme, at der flyves stemmeurner og stemmesedler og andet udstyr ud, og at sikkerheden til den tid er i orden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu