Læsetid: 2 min.

Integration og værdier

29. juni 2005

Højrefløjen i Folketinget: S, V, DF og K har gennemført en 'integrations'-lov, som vil gøre indvandrere fattigere, hvis de ikke kan finde arbejdspladser. Desværre findes arbejdspladserne ikke, så der er meget stor sandsynlighed for, at loven vil bevirke, at indvandrerne bliver endnu fattigere og marginaliserede.

Det er slet ikke overraskende, at den traditionelle højrefløj vedtager loven og efterhånden heller ikke overraskende, at socialdemokraterne går med. Men det har været overraskende for mig, at vi - borgerne/vælgerne - ikke har reageret.

Imidlertid peger en international værdiundersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har været med i (Information den 25. juni) på, at danskerne har vænnet sig til at prioritere frihed over lighed.

Vi er således langt i den udvikling, som den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas har beskrevet bl.a. i artiklen "Warum braucht Europa eine Verfassung?" i Die Zeit, den 26. juni 2001. Han beskriver, hvordan forskellige samfund som en del af globaliseringen udvikler nogle neo-liberale fællestræk:

Et syn på mennesker som rationelle agenter, der er villige og kompetente til at tage oplyste beslutninger og til frit at tilbyde vor arbejdskraft på markedspladsen. Et billede af et samfund, der er kommet over lighedsindstillingen, og som derfor tolererer social marginalisering, udstødelse og udelukkelse. Et billede af et demokrati, hvor borgere er reduceret til at være forbrugere i et markedssamfund, og hvor statens rolle er reduceret til at være en serviceinstans for klienter og forbrugere. Og endelig drejer politik sig i disse samfund om at nedbryde statsregulering.

Hvad betyder udvikling

Habermas brugte sin iagttagelse som et argument for, at vi skal have en europæisk forfatning.

Det er ironisk, at svaret på hans krav blev dén forfatning, der lige er grundstødt i Frankrig og Holland, blandt andet fordi den i alt for høj grad accepterede en neo-liberal markedslov og stort set ikke omtalte sociale rettigheder. Man kan også diskutere, om hans iagttagelser er helt dækkende for den danske model, hvor der for tiden er stærke re-centraliseringskræfter på spil uden at det dog ændrer ved den manglende sociale profil.

De fleste af os tilslutter os - hvis vi tager værdiundersøgelsen for pålydende - den neo-liberale forståelse. Udviklingen er nået helt ind i 'folkesjælen', og det er meget alvorligere end de politiske beslutninger, der tages i Folketinget. For så må vi i alle samfundets sektorer, blandt andet uddannelsessektoren, overveje, hvad udviklingen betyder for vor selvforståelse, praksis og fremtidsdrømme.

Vi må igen overveje, hvad initiativer og tanker kan føre til på langt sigt:

Hvad betyder det, at uddannelserne er fleksible og modulopbyggede for de studerendes oplevelse af sammenhæng i studierne?

Hvad betyder den store interesse for PISA og andre internationale sammenligninger for skolens forpligtelse på en demokratisk dannelse? Hvilken sammenhæng er der mellem den individualiserende test-fokusering og ønsket om at uddanne fleksible innovatører og samarbejdskompetente unge mennesker? Kan uddannelsessystemet medvirke til at opdrage børn og unge til at blive mere socialt bevidste, end voksengenerationerne er?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her