De udenlandske studerende fravælger danske universiteter som følge af den netop indførte brugerbetaling på studierne for unge uden for EU og EØS-landene.
Det viser tal for antallet af ansøgninger på landets universiteter, der netop er offentliggjort.
De universiteter, der har satset på at tiltrække udenlandske studerende, oplever fald i antallet af unge, der vil betale for en uddannelse i Danmark.
1.776 unge havde i år Roskilde Universitetscenter som 1. prioritet, mod 1.972 sidste år.
"Vi kan primært konstatere faldet på vores internationale engelsksprogede uddannelser, og det skyldes betalingen og betalingens størrelse. Vi begyndte allerede sidste år at opkræve gebyrer, men prisen er tredoblet i forhold til sidste år," siger studiechef på RUC, Inger Rossing Jensen.
Regeringen indførte sidste år regler om, at alle studerende, der kommer fra lande uden for EU og EØS-landene, skal betale for deres uddannelse i Danmark, og det er disse regler, universiteterne nu oplever konsekvenserne af.
På RUC's internationale naturvidenskabelige basisstudium (NIB) koster en treårig basisuddannelse i år 35.400 euro mod 10.000 euro sidste år, og her er 1. prioritetsansøgningerne faldet markant fra 190 i 2005 til 85 til 2006.
På Syddansk Universitet peger studiechef Per Andersen ligeledes på, at tilbagegangen på universitetets afdeling i Sønderborg primært skyldes betalingen på de engelsksprogede uddannelser.
Copenhagen Business School har haft flere ansøgere fra lande uden for EU og EØS-lande end forudset og det højeste antal blandt de danske universiteter, men også her skyldes tilbagegangen, at der skal betales for uddannelse i Danmark.
"Samlet set har vi set en mindre tilbagegang. Men hvis vi trækker de udenlandske studerende fra, er der blot tale om en nedgang på 1,84 procent. Det bekymrer os ikke, for vi havde ikke forventet andet, eftersom ansøgertallet fra studerende ude for EU og EØS-landene sidste år var højt, fordi de vidste, at det var sidste år, der ikke skulle betales studiegebyrer i Danmark," siger International Admission Officer Anne Mette Hou Warren.
Useriøse siet fra
Trods tilbagegangen ser universiteterne også fordele ved de nye gebyrer.
"Alle havde vel regnet med, at de blev indført, det var bare et spørgsmål om hvornår. Og så skal man også tænke på, at det nok er de lidt mindre seriøse studerende, der er blevet siet fra, og det er vi meget godt tilfredse med," siger Anne Mette Hou Warren.
RUC har i det forløbne år været ramt af en række problemfyldte sager, bl.a. er universitetets varemærke, gruppeeksamener, blevet beskåret, og det er ikke lykkes universitetet at finde relevante fusionspartnere. Samtidig har universitetet været ramt af store konflikter mellem den nye rektor, Poul Holm, universitetsdirektør Lars Kirdan og en større gruppe medarbejdere og institutledere.
Men Inger Rossing Jensen afviser, at det skulle påvirke søgningen til RUC:
"Det følger de unge ikke så meget med i. Det er mere de ansatte og måske ansøgernes forældre," siger hun.
Blandt årets absolutte højdespringere er fag som arabisk på Københavns Universitet (KU), der har modtaget 102 procent flere 1. prioritets-ansøgninger i år - i alt 169 ansøninger, mens religionsvidenskab på Aarhus Universitet og KU har fået henholdsvis 70 og 13 procent flere ansøgere, der havde uddannelsen som deres 1. prioritet.
Institutleder Ingolf Thuesen, Institut for Tværfaglige og Regionale Studier, Københavns Universitet, mener, at antallet af pladser på arabisk bør øges. Mandag henvendte han sig til universitetets dekan og anmodede om at hæve antallet af pladser fra 33 til 45.
"Jeg vil gerne øge optaget på uddannelsen. Vi ved, at vi kan afsætte vores kandidater. Derfor er det vigtigt, at vi får uddannet flere, fordi kompetencen på området er meget efterspurgt i både det offentlige og det private erhvervsliv," siger Ingolf Thuesen, der tilføjer, at langt hovedparten af ansøgerne er folk med vestlig baggrund.
