Læsetid: 5 min.

Internetporno er uudryddeligt

Vi er nødt til at udstyre vores børn med en kritisk indfaldsvinkel til porno
14. juni 2006

Jeg tilhører den sidste generation af teenagere, som måtte gøre de største anstrengelser for at få fat på porno. Jeg husker det hysteriske sus af testosteron (iblandet desperation), der gik gennem mine klassekammerater, da jeg var 11 år, og det rygtedes, at en skolekammerat havde hugget et pornoblad fra sin storebror. Penthouse-eksemplaret gik fra hånd til hånd som en skrøbelig Ming-vase, dets sider blev studeret med samme febrilske iver, som når talmud-studerende terper torahen. Der skulle gå år, før jeg igen fik et pornoblad i mine hænder.

Vor tids 11-årige må derimod aktivt kæmpe for at undgå porno. Enhver tænkelig seksualakt er få google-klik væk, og over halvdelen af 10-årige har set på porno, viste en nylig undersøgelse.

Dette er en voldsom social omvæltning. Da jeg læste i det lasede Penthouse-nummer, krævede feminister tabloiodavisernes side ni-piger forbudt, skønt de ligner uskyldige feriepostkort ved siden de eksplicitte modeller på det vilde verdensweb, som ni mio. britiske mænd klikkede sig ind på sidste år. Alligevel har vi som offentlighed gemt den nye internetporno væk under dynen som skamrødmende ynglinge og nægtet at diskutere den.

Larry Flint

Hvad betyder det, at 11-årige i dag kan studere close up-billeder af kønsdele og blowjobs fra hjemmepc'en i børneværelset. Når jeg betragter generationen lige efter mig, ser jeg forbløffende positive effekter. Vore dages teenagere er formentlig den seksuelt mest velorienterede generation i historien.

Mange bruger webbet som en digital Kama Sutra for at opdage nye former for elskovskunst. Personligt kan jeg ikke se noget fy-fy i, at teenagere over den seksuelle lavalder har fået denne adgang til at udforske en af menneskelivets største glæder uden sterile hæmninger.

Men jeg kan omvendt ikke deltage i jubelkoret fra pornolibertinere som Gore Vidal eller proporno-feminister som Camille Paglia, der hylder den digitale pornos æra som et vidunderligt dionysisk orgie, der omsider har fortrængt kristendommens 2.000 år lange undertrykkelse af sunde naturlige drifter.

Jeg kan finde deres argument besnærende, men kun indtil jeg husker på, at disse pornotilbedere dyrker mænd som Larry Flynt, udgiveren af Hustler, som 'helte'. Vi taler her om en mand, som efter en virkelig massevoldtægt på et poolbord i Baton Rouge på midteropslaget i Hustler bragte billedet af en nøgen kvinde med spredte ben bundet fast til et poolbord. Billedteksten lød "Welcome to Baton Rouge, Gang Rape Capital of America."

For hver en positiv virkning, pornoen har, findes der en Larry Flynt og et kølvand af ofre. Jeg har en ven, som betegner sig selv som "kronisk pornonarkoman", og som begræder, at hans (meget smukke) pige slet ikke kan matche de 10 millioner føjelige fantasikvinder i hans pc. Og jeg kender teenageknægte med vildt urealistiske forestillinger om, at kvinder er konstant liderlige og med på den værste.

Og, værst af alt, kender jeg piger, som prøver at leve op til disse oppustede forventninger - piger, som har internaliseret pornografiens normer og forsøger at bilde sig selv ind, at de elsker at imødekomme deres kæresters evige krav om analt samleje, deltagelse i gruppesex med vennerne osv. Selvfølgelig skal man ikke afvise, at der findes kvinder, som nyder dette. Men min påstand er, at der findes langt flere kvinder, der lider under presset for at leve op til internetidealet om den evigt villige drømmepige.

Og pornoen rummer værre risici. Den amerikanske psykologiprofessor Jennings Bryant har afdækket, hvad der sker med mænd, når de udsættes for porno i massive mængder. Hans testsubjekter gik forbløffende hurtigt fra at være tilfredse med standardporno til at opsøge de ekstreme varianter. Mænd, som tidligere havde erklæret, at de fandt voldsporno uappetitlig, blev snart umættelige konsumenter af ultra hardcore.

De canadiske psykologer James Check og Ted Guloien har i et lignende eksperiment mænd påvist, at mænd, de udsatte for pornovoldtægtsfantasier i store doser, blev stadig mere tilbøjelige til at erklære sig enige i udsagn som "man skal ikke være så bange for at tage kvinder med magt", "kvinder klager for meget over voldtægt" og "nogle kvinder nyder at blive taget brutalt". Derfor risikerer vi, at internetpornoens tidsalder - ud over den velkomne nye åbenhed - også bringer en bølge af nye seksuelle overgreb.

Mere undervisning

Hvor de gamle kristne puritanere, som hadede pornoen for dens 'smudsighed' tog fejl, har de gamle feministiske puritanere, der hadede den for dens fornedrelse af kvinden, en pointe. At 30 pct. af kvinderne ifølge en ny undersøgelse nu regelmæssigt studerer porno på internettet synes at dementere dette. Men det er kun, indtil man nærlæser tallene, for de fleste af disse kvinder nøjes alene med at opsøge pornografiske chatrooms. Kun få synes om at kigge på stereotyp pornosex og ejakulerende penisser.

Men hvad stiller vi op? Uanset om de negative effekter af vor tids pornutopia måtte opveje de positive, kan vi ikke stoppe pornoen. Nettet er ucensurérbart. Politiet kan end ikke fjerne alle børnepornobilleder. Vi er - med et udtryk af Sartre - "fordømt til at være fri".

Det betyder ikke, at vi skal søge tilflugt i fornægtelse. Det betyder, at vi er nødt til at forberede vores børn på porno fra en tidlig alder. Før de kommer i puberteten, må de vi oplære dem i en kritisk indfaldsvinkel til porno. Som en 17-årig betroede mig: "Min første oplevelse af kvinder i seksuel kontekst var at se dem som sperm-hungrende bitches. Jeg begyndte at se på internetporno, da jeg var 11-12 år, og det førte til frygtelige misforståelser med mine første kærester."

Den seksualundervisning, han fik i skolen, var "som taget fra en anden tid." "Jeg var 14, da vi i klassen fik at vide, hvad en vagina var - på det tidspunkt havde jeg studeret vaginaer på min computerskærm i årevis." Men ingen havde fortalt om den følelsesmæssige afgrund mellem porno og virkeligheden.

Næste gang moralister hidser sig op over skolens seksualundervisning, ville de gøre klogt i at huske på, at alternativet er værre. For der er kun to muligheder: Ønsker du, at din børn naivt skal dykke ned i internetpornoens verden og tro, at alt, hvad de ser, er normalt? Eller ønsker du, at de skal være rustede til skepsis over for dette potente, farlige rusmiddel?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu