Læsetid: 4 min.

Intet alternativ til uafhængighed

Otte år efter NATO's intervention imod Serbien kan uafhængighed til Kosovo ikke udskydes længere. Det store spørgsmål er, om et Rusland, der har sine egne udbryderrepublikker at slås med, vil acceptere det
29. marts 2007

Det er otte år siden og er i dag sikkert ganske glemt af ganske mange. Så meget desto større grund er der til at påminde om, at det mest kritiske øjeblik i NATO's intervention i Kosovo ikke havde noget at gøre med Slobodan Milosevics stejlhed at gøre. Og ej heller med den amerikanske bombe, der slog ned i den kinesiske ambassade i Beograd.

Nej, det kom, da amerikaner og briter osv. havde fuldført deres mission og pludselig befandt sig i et kapløb med russerne om at blive de første til at indtage lufthavnen i Pristina.

Datoen var den 12. juni 1999, og NATO's tropper stod på tærsklen til at indtage Kosovo. Sent på eftermiddagen erfarede de imidlertid, at 200 russiske soldater med base i Bosnien allerede var på vej. NATO's øverste militære chef, general Wesley Clark, beordrede da de britiske og franske styrker til at gøre klar til at besætte lufthavnen. Den britiske øverstkommanderende, general Sir Michael Jackson, modsatte sig ordren. "Jeg har ikke tænkt mig at starte Tredje Verdenskrig for dig," skal han have sagt.

Den hændelse - som bragte NATO og russiske styrker tættere på væbnet konfrontation end nogensinde tidligere - er værd at huske på i disse dage, hvor Kosovos fremtid på længere sigt atter tages op til overvejelse.

FN's særlige udsending, Marti Ahtisaari har allerede afleveret sin rapport til Sikkerhedsrådet. Den formelle diskussion vil der først blive taget hul på i næste måned. Endelig vil det i så lang tid udskudte opgør om Kosovos fremtid gå ind i sin afgørende fase.

Åbenlyst styrkeforhold

I FN er styrkeforholdet mellem de stridende parter åbenlyst: Den overvældende majoritet accepterer Ahtisaaris synspunkt: At uafhængighed for Kosovo er uafvendeligt.

Det aktuelle arrangement, ifølge hvilket territoriet i al væsentlighed er et FN-protektorat, har altid kun været ment som overgangsløsning. Med sine betydelige majoritet af etniske albanere, kan det simpelt hen ikke bare gå tilbage til at være en del af Serbien. I månedsvis har utålmodige kosovarer nu truet med vold, hvis ikke de får deres vilje. Hvis uafhængighed skulle fortone sig igen, kan en ny krig bryde løs. At udskyde uafhængighed til en ubestemt fremtid er med andre ord opskriften på konflikt.

Nationalstolthed

Kun to røster modsætter sig dette af princip: Serbien, hvorfra Kosovo i realiteten vil løsrive sig, er imod af grunde, der primært har med nationalstolthed at gøre, herunder den ubekvemme realitet, at nogle af serbernes helligste religiøse og historiske mindesmærker findes i Kosovo. Mange serbere siger, at et tab af Kosovo vil være som at få amputeret det ene ben.

Det er absolut muligt at føle sympati for serberne. For Serbien vil Kosovos uafhængighed komme som en national tragedie, men en tragedie, der beror på demografiske forandringer, store geopolitiske kræfter, og - må det siges - på den repressive måde, serberne behandlede kosovarerne på, da de endnu havde magten over provinsen. Serbien kan måske forhale sin tidligere provins' uafhængighed, men en sådan forhaling risikerer at koste flere serbere livet og vil i tilfælde af ny serbisk magtanvendelse fjerne de sidste rester af internationale sympati.

Den anden modstander er selvfølgelig Rusland, der - i modsætning til Serbien har magt til at blokere for uafhængighed til Kosovo ved at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet. Indtil nu har Moskva trådt vande i et forsøg på at maksimere de politiske fordele, det kunne opnå, men nu nærmer sig den tid, da præsident Putin er nødt til at træffe en afgørelse.

National værdighed

Moskvas modstand imod uafhængighed til Kosovo fremstilles ofte som et spørgsmål om kulturel solidaritet - slavisk stolthed, om man vil - eller som udslag af Putins tilbøjelighed til at ville hævde sig over for Vesten ved enhver given lejlighed. Der er utvivlsomt elementer af begge dele til stede.

Men 'den nationale værdighed' var mere overbevisende som forklaring for otte år siden, da Kremls erindring om Sovjetunionens sammenbrud endnu var frisk og Rusland netop havde gennemlevet en beskæmmende alvorlig valutakrise.

Frygt for præcedens

Et mere tungtvejende argument for Moskva er imidlertid snarere frygten for den præcedens, som Kosovos uafhængighed kunne blive anledning til. Uden for Rusland og Serbien bliver Kosovo ofte betragtet som en del af det tidligere Jugoslavien, som har lige så megen ret til uafhængighed efter opløsningen af denne forbundsstat som f. eks. Armenien og Georgien havde efter Sovjets opløsning.

Kosovo var imidlertid aldrig en jugoslavisk republik. Det var en integreret del af Serbien, om end med en vis grad af autonomi.

Dets status var mere som disse ejendommelige etnisk-russiske enklaver, som det vrimler med i tidligere Sovjetrepublikker såsom Abkhasien i Georgien eller Transdjnestr i Moldova. En måske endnu mere oplagt analogi kunne også være Tjetjenien, som konstitutionelt var - og er - en del af Rusland.

Tjetjenien-parallellen kan belyse, hvorfor uafhængighed til Kosovo er et så ømtåleligt emne for Rusland. For hvis Rusland kan blive uafhængigt, hvorfor så ikke også Tjetjenien? Uanset hvor meget andre måtte insistere på, at Kosovo er et særtilfælde, der ikke sætter præcedens, kan det være svært at se for sig, hvordan Rusland vil kunne lade sig overtale.

Alt håb ikke ude

Alt håb skal dog ikke dømmes ude på forhånd. Ruslands hastværk for at komme først til Pristina Lufthavn i 1999 resulterede ikke i væbnet sammenstød mellem øst og vest. Der var hårde forhandlinger, men begge parter afstod fra overilede handlinger.

I sidste ende fik Rusland tildelt en sektor inden for den internationale fredsbevarende operation og behandlet som en partner med legitime interesser.

Udvises der en lignende hensyntagen til Moskvas bekymringer i tilfældet Kosovo, kan det langt fra udelukkes, at Rusland vil afstå fra at bruge sin vetoret, når sikkerhedsrådets medlemmer skal afgive deres stemmer.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her