Læsetid: 4 min.

Intet kan forhindre Singapore i at hænge australsk narkokurér

Australien er i oprør over, at regimet i Singapore vil henrette en australsk statsborger for narkosmugling
29. november 2005

TOKYO - På fredag kl. 4 om morgenen vil den australske statsborger Van Nguyen, 25, blive ført til galgen i Changi-fængslet i Singapore.

Intet kan redde hans liv. Ingen dødsdømt er blevet benådet siden republikkens grundlæggelse i 1965, og alle appeller om nåde eller udsættelse afslås rutinemæssigt af regimet.

I løbet af de seneste 15 år har Singapore henrettet mere end 400 mennesker - sat i forhold til befolkningstallet på 3,3 mio. er dette en højere andel end selv Kina.

Af de 138, som blev sendt til galgen fra 1998-2003 var de 110 dødsdømt for overtrædelse af loven om forbud mod indførelse og besiddelse af narkotika.

Samme skæbne afventer nu Nguyen, som ellers har en pletfri fortid, har erkendt sin forbrydelse, har samarbejdet med politiet, har angret dybt og desuden det hidtil eneste vidne, som kan få en efterlyst narkohandler fældet ved en domstol.

På vej hjem til Melbourne blev han 12. december 2002 anhold under transit i lufthavnen i Singapore med 396,2 gram heroin på sig. Eftersom loven obligatorisk foreskriver dødsstraf for besiddelse af over 15 gram, var sagen klar.

Hele Australien er i oprør, og mange kræver økonomiske sanktioner og boykot af Singapore, som ellers er en nær allieret.

FN og Vatikanet inde i sag

"Barbarisk" sammenfatter The Australian sagen i en leder, og oprørte læserbrevsskribenter drager sammenligninger til Kinas berygtede nakkeskud og beskriver retsprocessen i Singapore som en "langtrukken lynchning", hvor udfaldet er givet på forhånd.

Den australske opinion lægger hårdt pres på premierminister John Howard. Ved et topmøde i weekenden nægtede hans kollega i ø-republikken, Lee Hsien-loong, blankt at overveje benådning, og nu er Howard gået til Den internationale Domstol i Haag, til FN og til Vatikanet, velvidende, at hans chancer er lig nul.

Van Nguyens sag har nu også udløst internationale protester. I Singapore er henrettelsen som sædvanligt blevet dysset ned. Der findes desuden næsten kun én holdning. Støtten til dødsstraf er så massiv, at de få modstandere kan behandles som dissidenter.

I år fik gruppen Think Center for første gang dog tilladelse til at arrangere en offentlig koncert til minde om en henrettet far til to. For to uger siden blev der holdt et møde under stort politiopbud for at diskutere den forestående henrettelse. To indbudte gæstetalere fra Bangkok blev pågrebet og deporteret, inden de fik sagt et ord.

"De virker fast besluttede på at redde narkotikasmuglere," skrev The Straits Times nedsættende.

Dødsstraf for 21 gram

Singapore er i praksis en etpartistat. Regimet kontrollerer alt, og samfundet er mere orwellsk end noget andet sted, Nordkorea undtaget. Medierne er en megafon, kirkerne har forbud mod at udtale sig i 'politiske spørgsmål', og de intellektuelle har ikke noget ønske om at blande sig.

Loven, som foreskriver dødsstraf for narkoforbrydelser, blev vedtaget i 1975 og dengang motiveret med, at landet ikke måtte udvikle sig til "et centrum for narkohandel". Den er blevet håndhævet kompromisløst, og folk er blevet henrettet for at besidde så lidt som 21 gram.

Med tiden er loven blevet til en trosartikel for de 3,3 mio. indbyggere, som med årene har måttet vænne sig til de besynderligste dekreter.

"Hvis han ikke bliver henrettet, vil folk protestere og kalde det uretfærdigt," siger en singaporeansk mand til avisen Sydney Morning Herald.

De nationale medier gengiver, hvad regeringen siger om sagen, og i læserbrevsspalterne signeret 'Oprørte medborgere' opfordres regeringen til at værne om landets retsopfattelse og suverænitet.

"Ingen skal diktere for os, hvad vi skal gøre eller ikke gøre," skriver en forretningsmand.

En stor majoritet af singaporeanerne er veluddannede og berejste. Alligevel hersker en slet skjult frygt for kaos, som kun kan forklares ved nærheden til to mægtige nabonationer, og et regime, som er blevet stadig mere paranoidt og stadig mere ivrig efter at forhindre fri tænkning. Debatten er nøje styret, og magthaverne bestemmer emnerne, som for tiden handler om, hvorvidt casinodrift skal tillades eller ej og udenlandske husassistenters ret til en månedlig fridag.

"Meget lidt i samfundsdebatten sker spontant," indrømmer en kollega på Straits Times.

Van Nguyen er så afgjort ikke på dagsordenen. Dødsstraffen er fast forankret i opinionen og bidrager til at give mange en følelse af sikkerhed.

I ledtog med narkobaron

Den internationale kritik mødes med decideret aggressivitet. Udenrigsminister George Yeo har på det nærmeste udnævnt FN's specielle rapportør, Philip Alston, til at være idiot.

"Vi har nøje overvejet alle relevante faktorer, herunder selv den dødsdømtes potentielle værd som vidne, men vi er ude af stand til at ændre på domstolens beslutning, eftersom vi føler ansvar for vores nation," siger han.

Spørgsmålet er større end et individs skæbne. Det handler om regimets autoritet.

De australske medier har givet dramaet en enorm dækning. På lederplads understreges, at Singapore er i sin fulde ret til at føre Nguyen til galgen, men man henviser til det blomstrende handelssamkvem, behovet for fortsat gode relationer og appellerer til regimet om at give køb på sin fuldkomne rigiditet.

"Opgejlet raseri er modproduktivt, men når det handler om et juridisk mord, har vi al mulig ret til at protestere," skriver The Australian.

Men Singapore står ifølge egen selvopfattelse altid for den højeste moral.

Oppositionsleder Chee Soon-juan er en af de få, som vover at sætte spørgsmålstegn ved de almægtige, og han lever livet farligt.

I interview med udenlandske medier har han påpeget, at Singapores statslige investeringsselskab i 1990'erne har investeret stort i Myanmar Fund, som ejes af den berygtede opiumbaron Lo Hsing Han i Rangoon. Og i dag pumper regimet og erhvervslivet hundrevis af mio. af dollar ind i hotelbyggerier og turistindustri i Burma, hvor det meste af regionens narkotika produceres.

"De deler seng med både juntaen og narkobaronerne," siger han.

Tavsheden er bedøvende i Singapore. Alle vægge har ører, og folk har det for godt til at føle sympati for Van Nguyen, født i en flygtningelejr i Thailand - død den 2. december 2005.

udland@information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu