Læsetid: 5 min.

'Intet kan fungere på den gamle måde'

Der er brug for anderledes radikale tiltag, når skiftet fra fossil til vedvarende energi skal gennemføres. Kyoto-protokollen er kontraproduktiv, og energiindustrien skal revolutioneres totalt, mener den berømte tyske forfatter og parlamentariker Hermann Scheer
3. oktober 2006

"Intet kan fungere på den gamle måde."

Den tyske forfatter og politiker Hermann Scheer viger ikke tilbage for absolutter, når han taler om det totale skift fra fossil til vedvarende energi, han opfatter som uundgåeligt. Det er den største strukturelle forandring af verdensøkonomien siden den industrielle revolution, mener han, og ordet 'intet' skal derfor tages helt bogstaveligt.

Det gælder for eksempel også Kyoto-aftalen, som de fleste ellers anser som en fornuftig start. Men for Scheer er specielt den krejlen med CO2-udledninger, Kyoto åbner for, uacceptabel.

"Forestil dig, at G8-landene satte sig sammen og besluttede sig for, at de ville tortur til livs. De indkaldte så alle verdens torturbødler og sagde: 'Inden 2012 skal I nedbringe jeres samlede aktiviteter med 5 procent. Men for at ingen af jer bliver ramt for hårdt, må I gerne handle indbyrdes med retten til at begå overgreb.' Dermed overtager man jo en amoralsk præmis."

- Er det ikke idealisten, der taler?

"Nej, for aftalen har også skabt en hel koloni af snyltere - konsulenter og advokater, der kun lever af at klare juraen og de tekniske aspekter af kvotehandelen. Det er ikke hensigtsmæssigt."

Kontraproduktive Kyoto

Handelen med kvoter er én af de såkaldte fleksibilitetsmekanismer, der skal gøre Kyoto nemmere at sluge for de rige lande. En anden er den såkaldte Clean Development Mechanism (CDM), som undtager rige lande fra en vis reduktion, hvis de ved hjælp af teknologioverførsler skaber tilsvarende reduktioner i fattige lande, som ikke har reduktionsforpligtelser. Den danske regering gør flittigt brug af CDM, og jeg spørger, om det ikke er positivt, at der for eksempel i Kina bliver startet masser af vindenergiprojekter på den måde?

"Hvis du ser pragmatisk på det, er problemet, at CDM fjerner incitamentet til at gøre mere, end Kyoto foreskriver. Og det bliver endnu værre, når der bliver åbnet op for Joint Implementation (lignende ordning for lande i den tidligere østblok, red.). Rusland har en kvote på én milliard tons CO2, som det ikke selv har brug for. Hvis de alle bliver solgt, kan det undergrave sænkningen af udledninger globalt."

- Men Kyoto-protokollen er vel bedre end ingenting?

"FN's klimapanel, IPCC, siger, at en 60 procents reduktion af CO2-udledningerne er nødvendig inden år 2050. Den nuværende aftale vil kun nedbringe det samlede udslip med 5 procent i 2012. Tror du virkelig, der vil ske et kæmpe hop derfra? Desuden bliver lande, som ikke opnår den aftalte reduktion, straffet med en større reduktion i Kyoto II. Og hvis det sker for mange, bliver konsekvensen jo bare en amnesti. Én fælles strategi for alle lande dur simpelthen ikke."

Fossile energipushere

For Hermann Scheer er globale aftaler som Kyoto altså ikke nok til at løse verdens klima- og energiproblemer. Men løsningen er absolut heller ikke at lade energimarkedets aktører klare ærterne. Deres organisering er nemlig tæt forbundet med de fossile produktionskæders opbygning, og deres forretning består i at fastholde det system.

"Ethvert energisystem er styret af kilden. Det er geologisk bestemt, at der er få steder, hvor olie, gas, kul og uran kan udvindes, og samtidig inviterer den fossilt baserede energiproduktion også til stordrift, for eksempel i atom- og kulkraftværker, og lange distributionsnet," siger Scheer.

Økonomisk set fører det ikke til et frit marked, men derimod til karteller, hvor få aktører fastsætter prisen. Og netop derfor mener Scheer, at privatiseringen af elsektoren er katastrofal. Før blev priserne bestemt politisk, og systemet hvilede i sig selv. Nu hiver udvindingsvirksomheder og elproducenter større og større profitter ud af systemet og unddrager sig samtidig demokratisk kontrol ved at operere på tværs af landegrænser. Hermann Scheer nævner som eksempel, at BPsidste år havde et overskud på 22 milliarder dollars.

Selve deres forretning består i at bevare de lange fossile ressourcekæder, hvor hvert led giver profit, og de har derfor ingen interesse i vedvarende energi, som er langt mere decentral af natur. Solens energi kan udvindes overalt og behøver hverken centraliserede kraftværker eller lange distributionsnet. Omtrent på samme måde forholder det sig med vindenergi og biomasse, og den vedvarende energi er derfor en trussel mod den fossile forretning. For Scheer vil det derfor være katastrofalt at lade energiselskaberne gennemføre skiftet til vedvarende energi:

"Hvilken regering ville lade en flok pushere implementere et narkoforbud?," spørger han.

Løsning: Gå enegang

Scheer mener, at løsningen er autonomi. Selvstændige, nationalstatslige initiativer hvor hvert land udnytter det potentiale for vedvarende energi, som naturen stiller til rådighed i regionen. Og en af de fascinerende ting ved Hermann Scheer er, at han i modsætning til mange andre tænkere også er en handlingens mand.

Som medlem af den tyske forbundsdag har han været drivkraften bag den lovgivning, der har gjort Tyskland til en af verdens førende nationer inden for vindenergi. Metoden var et subventioneret marked, som også har holdt liv i de danske producenter i perioden, hvor VK-regeringen har droslet udbygningen af vindenergi i Danmark drastisk ned. Men mener Scheer virkelig, at det kan lade sig gøre at bevare det moderne samfund og de nuværende vækst-rater ved et skift til 100 procent vedvarende energi?

"Teknisk kan det sagtens lade sig gøre. Det er blevet påvist i adskillige undersøgelser. Men det er ikke relevant, om vi kan beholde de nuværende vækstrater, for måden, vi udregner vækst på i dag, er jo totalt meningsløs. Destruktion tæller også som vækst, og de sociale og miljømæssige omkostninger regner man ikke engang med. Det svarer til at lave et butiksregnskab, hvor du bogfører hvert salg, men undlader at trække udgifterne til nye vareindkøb fra. Du glemmer at tælle det, du tager i skattekisten. Vi er nødt til at omdefinere begrebet vækst og fokusere mere på, hvordan man styrker velfærden."

- Vil et totalt skift til vedvarende energi ikke betyde, at vi ikke kan opretholde de moderne bysamfund i deres nuværende form?

"Den tætte bebyggelse i byerne var en funktion af masseproduktionen. Den opstod, fordi der var brug for meget arbejdskraft på fabrikkerne. I dag har byerne mistet den funktion. Produktionen er rykket ud, og nu fungerer de egentlig bare som parasitter på den nationale økonomi. Al mad og alle varer skal transporteres derind, og det betyder enormt meget trafik og høje samfundsmæssige omkostninger på langt sigt. Jeg vil derfor vende den om og sige, at bysamfundenes eneste chance for overlevelse er den vedvarende energi."

Idétyveri

- Hvorfor er der ingen, der forstår nødvendigheden af et så radikalt skift, hvis det er så indlysende?

"Ved De, hvornår den katolske kirke sidst hævdede, at solen drejer rundt om jorden? I 1979. Det er mere end 400 år efter, Kopernikus havde påvist, at det forholder sig omvendt. 400 år! Jeg tror, det tager nogle nogle år at erkende, man har begået en fejl."

- Men nu ser det ud til, at der blandt mange af modstanderne omsider er en ægte vilje til forandring?

"Ja, kender De den tyske filosof Schopenhauer? Han har sagt, at en ny idé gennemgår tre faser. Først bliver den latterliggjort, så bliver den bekæmpet, og til sidst bliver den stjålet af de selvsamme mennesker, der latterliggjorde og bekæmpede den. Pludselig hævder de, at det altid har været deres idé."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu