Læsetid: 3 min.

Intet sted nydes

17. august 2006

Allerede i den allerførste slavetid var der hyppigt slaveoprør på Cuba, og de flygtede slaver udviklede af og til små samfund oppe i bjergene. Disse blev kaldt "palen-ques", og i dag hedder et af Cubas store dansekompagniers store, udendørs scene "Gran Palenque". Her er der rumba hver lørdag klokken tre, altså rigtig original rumba,ikke den europæiske afart, uanset hvor i byen man er, forbløffes man over, hvor stærk rumbatraditionen er.

Børn, unge, gamle, alle kan deres rumbatrin og det på en måde, der får en til at føle, at rumbarytmen er født i centrum af deres hjerter, hvad den på sin vis også er.

Nærkontakt

Engang var rumbaen slavernes eneste udtryksform, senere spillede rumbakulturen en vigtig rolle i havnekvartererne, for eksempel i havnebyen Matanzas.

Overklassen fandt rumbaen vulgær, umoralsk og primitiv, hvilket måske lige er stærkt nok. Sikkert er det, at rumbaen er en udpræget seksuel dans.

For manden drejer det sig om at komme så tæt på kvinden som muligt og herefter "skyde" sin imaginære sæd af mod kvindens underliv, der kun er beskyttet af hendes bevægelser og et tørklæde, hun vifter omkring sig. I starten er man tilbøjelig til at mene, at det er lidt synd for kvinden, at hun skal jagtes rundt på gulvet på den måde, men snart går det op for én, at det selvfølgelig er hende, der styrer det hele og gør sit bedste for at drive manden til vanvid.Temperaturen stiger på gulvet og også udenfor.

Rumbaen er en dans, hvide sagtens kan lære, men jeg har endnu ikke set nogen, der har den i blodet.

Anderledes forholder det sig heldigvis med salsa, mambo, son og cha cha cha. Min danselærer har fået den fikse idé, at jeg skal skifte mellem alle fire dansetrin inden for samme nummer, og ikke nok med det: Jeg skal lære at danse salsa med den ene fod og son med den anden.

Min lærer og jeg befinderos i husets koldeste lokale, hvilket efterlader os med en temperatur på knap 30. Vi er begge to våde af sved, og hvis der er noget, jeg ikke forstår, er han så venlig at demonstrere det fysisk. Hvis jeg lige vil lægge en hånd på hans brystkasse, hans hofter, hans baller. Så kan jeg bedre forstå, hvordan han bevæger sig. Og bagefter er han selvfølgelig sa venlig at hjælpe mig med at lave 8-taller med hofterne: Der er snart ikke en centimeter af min krop, han ikke har rørt. Det er ikke fordi, han er ude på at score mig. Det er bare sådan, man er i Havana, hvor kristensdommens påbud om at piske kroppen aldrig nåede frem. Jeg har aldrig været et sted i verden, hvor man i samme grad nyder spillet mellem kønnene, man kan ikke gå ned ad gaden uden at deltage i en flirt.

Dans med de gamle

Et af sommerens store hit hernede hedder "Un pariente en el campo" og det handler om, at der ikke findes nogen by i verden som Havana, intet sted i verden nyder man livet som her. Alle opfører sig som havde netop de denfedestekrop, og man er tilbøjelig til at give dem ret.

Man nyder at være eftertragtet, man nyder at eftertragte, man nyder det seksuelle spil. Hvis man i Europa går og hænger med næbbet, skal man bare tage herned, så føler man sig snart lækker igen, og det med at være lækker er heldigvis ikke noget, der er forbeholdt unge mennesker. Også gamle damer fyrer den af på dansegulvet, også gamle mænd inviterer én op til dans. Hvorefter de presserkroppen indmod en, smiler over hele femøren og spøger, om man ikke vil have en tår af den flaske rom, de har gemt et sted under bordet. Hvad man jo ikke kan sige nej til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her