"Inuitpower, inuitpower," rapper den grønlandske digter og performer med det ærkedanske navn John Olsen. Det foregår i Katuaq, det på alle måder fornemme kulturhus i Nuuk. Dagen før havde vi oplevet John Olsen rappe et digt på grønlandsk på anden sal i Brugsen, hvor poesifestivalens tapre organisator, Jessie Kleemann, havde sat os stævne. "Kalaallit Nuunaat, Kalaallit Nuunaat" (Grønland, Grønland), opfordrer han publikum til at råbe ud i Brugsen.
Digtere fra Danmark, Sverige og Norge var ankommet for at deltage i poesifestivalen. Poesien ud til folket, og hvem kommer i Brugsen? Det gør folket. Oprindelige Nuuk-borgere såvel som danske gæstearbejdere. Spredt klappen i den stadige strøm af kunder.
Vi, de inviterede fra de nordiske lande, må finde os i, at vi ikke forstår alt og slet ikke de grønlandske digteres tekster. Det er kun indimellem, nogle af dem beslutter sig for at læse et digt op på dansk, som Katti Frederiksen med sit digt om det at være grønlandsk og undertiden skrive på dansk, uden at føle sig dansk:
Jeg må indrømme
Jeg må indrømme, at jeg har noget at sige til dig.
Jeg må indrømme, at jeg er født i Grønland og har dansk statsborgerskab.
Jeg må indrømme, at jeg er 100% eskimo og spiser ikke råt kød.
Jeg må indrømme, at jeg er grønlænder og aldrig har set en isbjørn.
Jeg må indrømme, at jeg tænker på grønlandsk og skriver på dansk.
Jeg må indrømme, at jeg både tror på angakkoq* og Gud.
Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om at snakke dansk.
Jeg må indrømme, at jeg elsker mit sprog.
Jeg og mit land snakker grønlandsk.
På hvilket sprog snakker du med mit land?
På det grønlandske publikum forstår vi, der må være megen spas i deres digteres tekster, for man griner højlydt. Grønlændere har humor, ingen tvivl om det. Og så er der det med identiteten og drømmen om selvstændighed. Det er helt sikkert et tilbagevendende tema i de unge digteres arbejder. Grønland er et koloniseret samfund, hvis nogen skulle være i tvivl.
Gammel og ny kolonialisme
Man mærker det overalt i Nuuk. Der er en opdeling, en kløft mellem grønlændere og danskere. Man ser det i restauranterne og barerne. Danskere hænger ud med danskere, grønlændere går til den hos sig selv og med hinanden. Men selvfølgelig er der møder, blandede par, udveksling, men jeg genkender stemningen, den er ikke til at tage fejl af, og der er forskellige måder at leve det ud på. John Olsen virker radikal, hans tekst om inuitpower er ikke på dansk, men på engelsk, for engelsk er rappens sprog, og Danmark er kolonimagten. Han drømmer om total selvstændighed for verdens største ø. Fra en anden tilstedeværende grønlænder under den afsluttende middag på den thailandske restaurant i Nuuk, hører jeg om det, som vedkommende kalder for den ny kolonialisme, som ikke længere er den danske, men den som hjemmestyret udøver. Det er de lokale politikere, som er pamperne, kolonialisterne. Det er dem, som forhindrer en mere naturlig og progressiv udvikling af det grønlandske samfund, og som gør hvad de kan for at forpurre ethvert kritisk tiltag. Den grønlandske digter Lana Hansen forklarer mig, at hun ikke kan være med i nogle af lejrene. Ikke den danskerchauvinistiske lejr, som kun er interesseret i at skrabe til sig, ikke den radikale selvstændighedsdrømmende lejr, der opfatter sig selv som offer uden, som hun siger det, selv at påtage sig noget ansvar. Hun skriver readymade tekster inspireret eller direkte planket fra stillings- og salgsannoncer, varedeklarationer, brugsanvisninger og lignende, og hun morer sig åbenlyst ved at læse nogle af dem op på dansk:
Hjerter til salg
Køb alt hvad hjertet kan
begære. Et stk. hjerte i
køledisken er på tilbud. Kun 36 kr. pr. kilo. Knuste hjerters holdbarhedsdato er udløbet. Køb hellere et frisk hjerte.
Sidste salgsdato for hjertet er den dag hjertet ikke længere vil begæres. Udsalget varer til den dag hjertet ikke længere kan knuses.
De fremmede
På en vis måde minder hun i sin metode om danske Maja Lee Langvad, som læser op af sin skarpe og satiriske bog Find Holger Danske. Hun, som er koreansk født, men adopteret dansk, skriver om identitet, men i et større perspektiv, som uvægerligt kommer til at kredse om danskernes og ikke mindst den herskende danske udlændingepolitiks opfattelse af de fremmede. Teksten Danskerloven, som er kalkeret over Janteloven af Aksel Sandemose, vækker begejstring i Kulturhuset Katuaq:
1 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark.
2 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du taler flydende dansk.
3 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er dansk statsborger.
4 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du bor i Danmark.
5 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du respekterer de danske love.
6 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi dine bedsteforældre tror det.
7 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du hejser Dannebrog i din have.
8 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du kalder nogle for nydanskere.
9 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du vil dø for Danmark.
10 Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk.
Jeg vil tro, det kunne betale sig at lytte til digterne når de skriver om identitet, når de skriver om eksistens, når de skriver om danskerne i disse for Danmark så polariserede tider. Jeg er temmelig sikker på, at danskerne kunne få noget ud af at læse og lytte til digte, som handler om dem selv. Jeg er ikke i tvivl om, at digternes oplevelser og aflæsninger af tiden er betydeligt mere sandfærdige og præcise end de regerende politikeres. Uanset hvad en Hans Hauge skulle mene om de i Danmark statsstøttede digteres muligheder for på en sandfærdig måde at kritisere det for tiden yderst kritisable Danmark*. Og for øvrigt, er enhver lektor og professor i dansk litteratur måske ikke ansat af staten? Og med en langt bedre løn end nogen digter?
Men læs den norske digter Erling Kittelsen, som helt tilbage i 1982 skrev følgende fra Grønland i den store rejse-cyklus Tiu, Oppholsbok Nord:
digt 53
Eller; få danske
indvolde til at vrænges,
opstød af ammoniak,
servere raget haj!
Men på værtshus åd
de smørrebrød og bøf,
en pige fra Nuuk
satte sig tæt opad,
flyttede sig med ét
er du ikke dansk ????
(Dansk oversættelse af Birgitte Søndergaard)
Mere udadvendt
Digteren Samoth, som har rejst frem og tilbage mellem to verdener, og som de sidste par år har opholdt sig i Danmark, kunne heller ikke dy sig for at læse et digt op om Danmark. Det er nye tider, digtningen er blevet mere udadvendt, nogle ville sige politisk, men ikke på nogen entydig ideologisk måde. Den beskæftiger sig med omverdenen, og det var jo et krav, der blev stillet til den fra midtfirserne og op gennem halvfemserne. Tag ud og skriv om Ishøj. Når det så sker, bliver også det et problem, det passer sig ikke, for en sådan digtning, der ikke propaganderer for et snævert ideologisk eller partipolitisk standpunkt, men er genuint sansende, mærkende, bliver ikke sjældent ætsende kritisk. Det er blevet en nødvendighed, og man forstod det deroppe i Nuuk. Han foreslog endvidere, at man udskrev en konkurrence om en ny nationalhymne, da han - vel med rette - mente, at den gamle var yderst forældet.
Dansk digt
Solen skinner alligevel
og jeg skriver mens den skinner
jeg skriver mens det regner
for regnen skriver ikke digte
men vander træerne
så de kan bære frugter
og planterne kan producere
så svinene kan æde og drikke
og vi kan vokse os fede
så svineavlerne kan sælge
og tjene flere penge
på flere fede svin
og udvide gesjæften
og fragte dem til Polen
og producere flere fede svin
så vi kan æde og drikke os ihjel.
Under nordlyset
Det er aftenen før jeg skal af sted. Lana Hansen peger på nordlyset over Nuuk. Nu leger forfædrene med vores hoveder, siger hun og ler. Men er det ikke underligt, fortsætter hun, japanerne har deres helt egen myte om nordlyset. De tror, at hvis de undfanger en dreng under nordlyset, vil han vokse op og blive et geni, derfor kommer de hertil i hobetal, og så lejer de en iglo, og så ligger de og knepper derude under den grønlandske himmel, mens nordlyset danser.
På vej ind i Hotel Hans Egedes foyer passerer jeg en ung inuit, temmelig beruset. Da han ser mig, hvæser han, fuck you danish. Samfundet i Nuuk synes at køre, men under overfladen ulmer der en håbløshed og en vrede.
* angakkoq: shaman
* Jeg refererer til Hans Hauges essay 'Lyrik og Politik' i det seneste nummer af Kritik
Poesi- og litteraturfestivalen Nuilersup Quilap fandt sted 24.-26. november i Nuuk. Festivalen havde deltagere fra Grønland, Sverige, Norge og Danmark. Fra Danmark deltog Maja Lee Langvad og Thomas Boberg
