Læsetid: 2 min.

Irak vil have fremmede tropper ud

Modstandskamp er legitim, terror er ikke, siger deltagere i irakisk forsoningskonference
23. november 2005

100 sunnimuslimske, shiitiske og kurdiske lederskikkelser fra Irak "forlanger en tilbagetrækning af udenlandske tropper i henhold til en fastlagt tidsplan i sammenhæng med et øjeblikkeligt nationalt program for genopbygning af sikkerhedsstyrkerne."

Det fremgår af den resolution, der blev resultatet af en irakisk forsoningskonference over tre dage, afholdt i Cairo på initiativ af Den Arabiske Liga.

Det er første gang, en så bred kreds af politiske og religiøse repræsentanter fra Irak i fællesskab efterlyser en plan for de amerikanskledede koalitionstyrkers hjemrejse.

"Det irakiske folk ser frem til den dag, hvor de fremmede tropper vil forlade Irak, hvor dets væbnede styrker og sikkerhedsstyrker er genopbygget, og hvor vi kan nyde fred og stabilitet og en afslutning på terroren," hedder det.

Resolutionen falder sammen med en udtalelse i går fra USA's Irak-ambassadør Zalmay Khalilzad, der til CNN sagde, at "jeg tror, det vil være muligt at begynde at nedjustere vore styrker, dvs. begynde en tilbagetrækning med nogle tropper næste år."

Udtalelserne fra forsoningsmødet er dels en markering i valgkampen forud for det irakiske parlamentsvalg den 15. december. De irakiske politikere er på det rene med, at over 80 procent af irakerne ønsker amerikanerne ud snarest muligt. Men det er samtidig et forsøg fra den shiitiske majoritets side på at skabe en tilnærmelse til sunnimuslimerne for at få dem til at deltage i den politiske proces. Kun sunnimuslimsk deltagelse i det politiske liv kan skabe håb om at afværge en borgerkrig og bringe det igangværende oprør til ophør.

Derfor var det også en udstrakt hånd til sunnimuslimerne, at forsoningskonferencen udtalte, at "modstandskamp er en legitim ret for ethvert folk", hvorimod "terrorisme ikke er udtryk for modstandskamp."

Konferencens sluterklæring fordømmer derfor terror og vold rettet mod "irakiske borgere samt humanitære, civile og regeringsinstitutioner samt nationale ressourcer og helligdomme". Hvad erklæringen derimod ikke lægger afstand til, er modstandskamp mod besættelsestropper. Det kan sunnimuslimer udlægge som en anerkendelse af deres kamp for at få de amerikanskledede tropper til at rejse, men ikke en anerkendelse af al-Qaedas terror i Irak.

Blandt deltagerne i forsoningskonferencen var også repræsentanter for den ofte kompromisløse sunnireligiøse organisation Sammenslutningen af Muslimske Skriftlærde.

"Vi støtter denne erklæring, for så vidt den er i det irakiske folks bedste interesse," sagde sammenslutningens leder, Harith al-Dhari.

Fraværende i Cairo var til gengæld repræsentanter for det Saddam Hussein-loyale Baath-parti, der er en hovedkraft bag det igangværende sunnimuslimske oprør. På en hjemmeside, der er talerør for Baath-partiet, kaldes forsoningskonferencen "en fiasko", mens en talsmand, Salah al-Mukhtar, der var Irak-ambassadør i Indien under Saddam, siger, at Cairo-deltagerne er "forrædere og spioner".

"Baath-partiet vil aldrig tale med dem," forsikrer al-Mukhtar.

Iraks præsident Jalal Talabani sagde i forbindelse med Cairo-mødet, at han gerne vil tale med det væbnede oprørs repræsentanter, hvis de vil mødes med ham. Til avisen Washington Times siger imidlertid en officer i Baath-partiet, 'løjtnant Ahmed', fra et hemmeligt sted i Irak, at "vi er kun villige til at tale med dem, der kontrollerer Irak, og det er amerikanerne".

Konferencen i Cairo var første skridt mod en bredere forsoningskonference, som påtænkes afholdt i Irak i februar-marts næste år. Det forudsætter, at valget den 15. december fører til et forbed-ret samarbejdsklima mellem Iraks sunnimslimske mindretal og det shiitiske flertal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her