Læsetid: 3 min.

Irak-krig er blevet upopulær i USA

Et flertal af amerikanerne vil have soldaterne hjem. I Kongressen vokser krav om en plan og nogle taler rigsretssag for Bushs 'bevidste vildledning' af Kongressen i 2002
18. juni 2005

BOSTON - Cindy Sheehan er én af 1.700 amerikanske mødre, der har mistet en søn eller en datter i Irak-krigen. Men til forskel fra de fleste mødre afviser hun at gå i hi og sørge. Hendes 24-årige søn Casey blev dræbt i Irak i april sidste år, og siden har hun arbejdet fuldtids for at få trukket de 140.000 soldater hjem.

Det er en idé, som vinder mere og mere udbredelse i USA. I nye meningsmålinger siger seks ud af 10 amerikanere, at de ønsker en gradvis tilbagetrækning. Selv nogle konservative republikanere i Kongressen kræver handling. "Jeg så gerne, at præsident Bush fremlægger en plan og en dato for, hvornår vi begynder at reducere styrketallet i Irak," skriver kongresmedlem Walter Jones fra North Carolina.

Jones har sammen med nogle republikanere og demokrater fremlagt en resolution, der opfordrer Bush-regeringen til at forklare det amerikanske folk, hvordan den agter at stabilisere situationen i Irak, således at USA kan begynde at trække sin styrke hjem fra oktober 2006.

Men den offentlige opinions frustration over det voksende antal dræbte og sårede amerikanske soldater kan også få dystre politiske konsekvenser for præsident Bush. Hans popularitet i meningsmålinger rasler ned for tiden og gør ham sårbar.

I går deltog Sheehan sammen med andre krigsmodstandere i et usædvanligt møde i den amerikanske Kongres, hvor krigsmodstandere talte om det såkaldte 'Downing Street-memo' fra 23. juli 2002. Mødet var arrangeret af det fremtrædende demokratiske kongresmedlem, John Conyers fra Michigan, og fandt sted i en kælder under Kapitol i Washington.

I det berømte memo siger chefen for det britiske efterretningsbureau MI6 under et møde med regeringskabinettet i Downing Street, at en militæraktion mod Irak "nu vurderes (i Washington) som uundgåelig, og at efterretningsoplysninger og kendsgerninger centreres om (eller tilpasses) denne politiske beslutning".

Det er indtil videre uklart, om efterretningschefens anvendelse af udtrykket 'fixed around' skal forstås i den amerikanske eller britiske betydning. Fra amerikansk oversættes det med 'tilpasse', mens det på britisk-engelsk betyder at 'centrere om'.

I alle tilfælde har det taget halvanden måned for dokumentet, der blev offentliggjort i Sunday Times den 1. maj, at skabe en politisk storm i Washington. Under sit møde med premierminister Tony Blair fornylig i Det Hvide Hus blev præsident Bush for første gang spurgt om memoet og afviste efterretningschefen John Dearloves påstand. "Ingen ønsker at sende soldater i krig. Det er noget, man griber til i yderste nødsfald. Vi arbejdede ihærdigt på at finde en fredelig løsning".

Men Downing Street-memoet antyder ifølge journalist Mark Danner, at beslutningen om at gå i krig allerede var taget i juli 2002 og formentlig tidligere. "Herefter var det kun et spørgsmål om at retfærdiggøre beslutningen - hvordan man skulle skabe den rette politiske sammenhæng, som Blair sagde senere," skriver Danner i The New York Review of Books. Fornylig underskrev 122 kongresmedlemmer et brev forfattet af John Conyers og sendt til Bush, hvori de udbeder en forklaring. Brevet har opnået støtte fra 560.000 amerikanere via internettet og deres underskrifter blev torsdag afleveret i Det Hvide Hus af kongresmedlem Conyers efter en mindre antikrigsdemonstration i Washington.

For Cindy Sheehan er memoet imidlertid blot en bekræftelse af, hvad hun altid har næret mistanke om.

"Vore ledere bragte os hovedkulds ind i en ulovlig invasion af et andet suverænt land på baggrund af præfabrikerede efterretninger," sagde hun på mødet med Conyers og 30 andre kongresmedlemmer.

Sheehan har personligt sendt et brev til Bush med en advarsel. "Vi følger meget opmærksomt, hvad De laver og vi vil bestræbe os på at få dem stillet for en rigsret."

Den sørgende mor er ikke den eneste, som ønsker rigsretssag mod Bush for at have vildledt den amerikanske befolkning. Efter Kongressens bemyndigelse af præsidenten i oktober 2002 til at gå i krig mod Irak, hvis det blev nødvendigt, sagde Bush: "Jeg har ikke givet ordrer til at anvende våbenmagt. Jeg håber, at det ikke bliver nødvendigt."

Denne udtalelse kan komme til at hjemsøge præsident Bush. "Det ser faktisk ud, som om der foreligger et voksende antal beviser på, at præsidenten bevidst kan have vildledt os i Kongressen om den vigtigste beslutning en præsident kan tage - at gå i krig," sagde det respekterede demokratiske kongresmedlem Charles Rangel fra New York torsdag.

Rangel mener, at der bør iværksættes en officiel undersøgelse, om hvorvidt Bush bevidst vildledte Kongressen i efteråret 2002.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her