Læsetid: 6 min.

Irak-krigen føres nu med video

Den ucensurerede henrettelsesvideo spredes i Irak for at ydmyge Saddam Hussein og sunnimuslimer, der ser en shiitisk regering på hævntogt. Mens 90 pct. af irakerne synes livet var bedre under Saddam, leder Bush efter sin egen vej ud af skærsilden
3. januar 2007

Hovedgaden i den irakiske by Fallujah har fået nyt navn. Næppe havde faldlemmen åbnet sig under Iraks tidligere hersker og bragt en brat ende på hans liv, før indbyggere i den sunnimuslimske by vest for Bagdad meddelte, at hovedgaden fra nu af hedder Martyren Saddams Gade.

Søndagen igennem holdt Fallujahs indbyggere sig inden døre i sorg over Saddam Husseins død, mens byens råd af stammeledere udsendte en erklæring, hvori de siger, at "henrettelsen af Saddam, og hvad der ledsagede den i form af sekteriske tilråb, bekræfter, at (premierminister Nouri) al-Malikis regering ikke er interesseret i irakernes enhed".

Reaktionerne i den oprørske by i det centrale Irak vidner om, at lørdagens hængning af Saddam Hussein næppe lukker et blodigt kapitel i landets historie, men tværtimod kan nære modsætningerne mellem det sunnimuslimske mindretal og den shiamuslimske majoritet i det borgerkrigsramte land.

I byen Samarra brød en vred sunnimuslimsk menneskemængde mandag ind i den lukkede shiitiske Gyldne Moské med en kiste og billeder af Saddam. Den Gyldne Moské blev i februar sidste år udsat for et omfattende bombeangreb, der for alvor antændte de verserende sekteriske stridigheder i Irak.

I den vestlige by Ramadi marcherede hundreder af vrede sunnimuslimer søndag gennem byens gader med billeder af Saddam, og det samme skete flere andre steder, herunder i en af Bagdads sunnimuslimske bydele, hvor demonstranter sørgede over Saddam og hyldede hans Baath-parti.

I Saddams hjemby, Tikrit, i hvis udkant den tidligere diktator nu er begravet, råbte de forsamlede menneskemasser slogans som 'Saddam er nationens stolthed' og 'Vi ofrer vor sjæl og vort blod for dig, Saddam'.

Og i Padush-fængslet nær Mosul i det nordlige Irak gik fanger mandag amok i raseri, da de af besøgende fik nyheden om, at Saddam var blevet hængt. Fangerne, hvoraf et flertal er sunnimuslimer, smadrede celledøre, brændte møbler og angreb vagter med stokke.

I går fortsatte manifestationerne for martyren Saddam såvel i gaderne i Mosul som ved Saddams grav ved Tikrit.

Iscenesat ydmygelse

De stærke reaktioner tilskrives, at henrettelsen af mange sunnier opleves som iscenesat af de shiitiske magthavere med det bevidste formål at ydmyge og håne det sunnimuslimske mindretal, som Saddam tilgodeså og baserede sin magt på. For det første blev Saddam henrettet ved starten af de muslimske helligdage Eid al-Adha, der markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka.

"Hvorfor kunne de ikke have ventet nogle få dage. Det var en bevidst fornærmelse af en masse mennesker. Det har hjulpet Saddams venner," siger den gamle sunnimuslimske statsmand Adnan Pachachi til New York Times.

Selve henrettelsens ydmygende forløb blev dertil filmet illegalt via en indsmuglet mobiltelefon og cirkulerer nu overalt i Irak, så enhver kan se, hvordan Saddam blev hånet på sin vej i døden.

Mobilfilmen blev ifølge udsagn fra Saddam-sagens tilstedeværende anklager til TV 2's Bagdad-korrespondent optaget af 'en højtstående regeringsrepræsentant'. Filmen, der varer knap tre minutter, rummer bl.a. tilråbet "Gå ad helvede til" fra en af de tilstedeværende, hvortil Saddam med løkken om halsen svarer "Det helvede, som Irak er?"

En anden håner Saddam med råbet "Længe leve Muhammed Baqir al-Sadr" med henvisning til den fremtrædende shiitiske religiøse leder, som Saddam i 1980 lod henrette, hvorefter endnu en stemme råber "Moqtada, Moqtada, Moqtada", refererende til Muhammed al-Sadrs nevø, der i dag selv er en magtfuld religiøs skikkelse og leder af den shiitiske Mehdi-milits, ansvarlig for en stor del af drabene på sunnimuslimer i dagens Irak.

Saddam svarer "Er dette, hvad I kalder mandighed", og videoen slutter med, at Iraks tidligere hersker midt i en bøn forsvinder ved faldlemmens udløsning og siden vises for enden af rebet med brækket hals.

Inkompetence eller hævn

Den anerkendte italienske terrorekspert og Irak-kender Loretta Napoleoni siger, at "henover den forcerede henrettelse hviler Moqtada al-Sadrs lange skygge."

"Irakiske kilder bekræfter, at det var de mest radikale shiiter i det irakiske parlament, der forlangte henrettelsen gennenmført på en så vigtig religiøs helligdag. Formålet var ikke at udøve retfærdighed, men at tilfredsstille behovet for hævn; hævn for Saddams forfølgelse af shiiterne og samtidig for de fortsatte sunnimuslimske selvmordsaktioner," siger Napoleoni.

Fra Bagdad går kommentarerne i samme retning.

"Jo, han var en diktator, men han blev dræbt af en dødspatrulje. Hvad er forskellen på ham og dem," sagde en sunnimuslimsk kvinde i Bagdad i går til New York Times.

"Enten er dette forfærdelig inkompetence eller også er det en hævnakt. Det er det indtryk, folk har fået," sagde Adnan Pachachi.

"Vi taler om Saddam Husseins forbrydelser, men nu opfører vi os på samme måde. Vi frygter, at intet er forandret, og at det tværtimod udvikler sig til det værre," supplerede den ledende sunnimuslimske politiker Alaa Makki.

"De forvandlede ham fra forbryder til martyr," konkluderede Yusra Abdul Aziz, sunnimuslimsk lærer i Bagdad.

Selv om Saddams rolle som lederskikkelse for længst var udspillet, kan selve iscenesættelsen af hans død forstærke den sunnimuslimske befolknings oplevelse af nu at skulle ydmyges, fortrænges og fordrives af den shiitiske majoritet. Hundredetusinder af sunnier er flygtet fra deres hjem i blandede eller shiitisk dominerede byer, og mange af sunniernes religiøse og politiske ledere angives i dag at have givet op og forladt landet. Ifølge New York Times er der i Bagdad kun én sunnimuslim tilbage i det 50 personer store byråd.

Den forværrede atmosfære efter henrettelsen kan få endnu flere til at flygte, alternativt slutte sig til det fortsat slagkraftige sunnioprør. Samme dag som henrettelsen dræbte irakiske regeringssoldater og amerikanske tropper seks personer ved et angreb på hovedkvarteret i Bagdad for det sunnimuslimske parti National Dialogue Front, NDF. De dræbte stod ifølge USA i ledtog med al-Qaeda, hvilket bestrides af NDF's leder, det sunnimuslimske parlamentsmedlem Saleh al-Motlaq.

"Jeg frygter, at regeringens blodige adfærd på den første dag i Eid al-Adha vil fortsætte mod alle dem, som afviser delingen af Irak," sagde al-Motlaq til det irakiske nyhedsbureau.

"Regeringen vil eliminere enhver stemme, der arbejder imod dets politik for splittelse af Irak og optrapning af borgerkrig."

Malet op i et hjørne

Selv om USA fører en frustrerende tofrontskrig mod både sunnioprørere og shiitiske militser og dødspatruljer, så vil USA af mange sunnier blive holdt ansvarlig for de seneste døgns begivenheder, herunder henrettelsen af Saddam Hussein. Og hvis tilstandene i Irak nu yderligere forværres, vil irakere fra alle befolkningsgrupper formentlig give USA skylden. En netop offentliggjort meningsmåling foretaget i Irak for det amerikanske nyhedsbureau UPI fortæller, at hele 90 pct. af irakerne føler, at deres tilværelse var bedre før den amerikanske invasion i 2003, dvs. mens Saddam endnu var ved magten. Kun fem pct. af irakerne synes, at situationen i dag er forbedret.

Hjemme i USA - hvor man samtidig med Saddams henrettelse måtte notere amerikansk dødsfald nr. 3.000 i Irak og dermed den mest tabsgivende måned de seneste to år - er præsident Bush i svære overvejelser om en revideret Irak-strategi.

Præsidentens dilemma er, om han skal begynde en tilbagetrækning i erkendelse af, at den amerikanske militære indsats ikke virker, og at irakerne i dag har formel selvbestemmelsesret og derfor er hinsides amerikansk kontrol - eller om han tværtimod skal lytte til rådet fra bl.a. vicepræsident Cheney og sende 20-40.000 flere soldater i håb om at knuse oprør og militser - en forudsætning for tilbagetrækning.

Bl.a. den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver under præsident Carter, Zbigniew Brzezinski, advarer mod at gentage tidligere fejl. Hvis man virkelig ville sende flere soldater, så skal man ifølge Brzezinski op på de i alt 300-400.000 mand, som flere generaler bad om før invasionen, men aldrig fik.

"Der er en erkendelse af, at den gældende strategi ikke fungerer. Men de alternative muligheder er begrænsede," erkender en unavngiven amerikansk regeringsrådgiver over for The Guardian.

"Det bliver sværere for hver dag, der går. Vi har malet os selv op i et hjørne med denne regering," siger kilden med henvisning til al-Malikis irakiske regering, som amerikanerne er ved at have mistet tilliden til.

Præsident Bushs reviderede Irak-strategi ventes den 10. januar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu