Læsetid: 3 min.

Irak-vurderinger kan give regeringen problemer

Østre Landsret og Forsvarets Efterretningstjeneste i tovtrækkeri om fremlæggelse af FE's hemmelige Irak-vurderinger
13. september 2005

FE's Irak-vurderinger kan give statsminister Anders Fogh Rasmussen nye problemer med at forklare regeringens skråsikre udmeldinger om Iraks masseødelæggelsesvåben og terrorforbindelser op til Irak-krigen.

Det fremgår af en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som blev læst op under Østre Landsrets behandling af ankesagen mod tidligere efterretningsofficer Frank Grevil i går. I rapporten fortæller FE, at to af tjenestens Irak-vurderinger viser, at statsministeren har udtalt sig i modstrid med de analyser, som han modtog fra efterretningstjenesten.

FE's trusselsvurderinger fra den 7. og den 15. marts 2003 indeholder formuleringer, der vil gøre det muligt at "trække" forskellene på statsministerens udtalelser og FE's vurderinger "endnu hårdere op", end det hidtil er sket, skriver FE i rapporten, der er dateret 18. marts 2004.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist mener, at det kan være en af grundene til, at FE insisterer på fortsat at hemmeligholde størstedelen af trusselsvurderingerne.

Afgørende beviser

Både forsvarer og anklager, statsadvokat Karsten Hjort, var i går enige om, at Østre Landsret skal have adgang til trusselsvurderingerne i deres helhed. Ifølge forsvareren kan retten ikke tage stilling til, om Frank Grevil har begået en forbrydelse, uden at kende indholdet af de dokumenter, han udleverede. Og det er anklageren tilsyneladende enig i.

Allerede før sagen gik i gang, skrev statsadvokat Karsten Hjort til FE, at det vil være "særdeles utilfredsstillende for anklagemyndigheden," hvis trusselsvurderingerne ikke fremlægges i deres helhed. I et brev den 11. maj 2005 skriver Hjort, at der er en chance for, at Grevil vil kunne frifindes på grund af den tvivl om bevismaterialet, som fortsat hemmeligholdelse indebærer.

FE stiller betingelser

I slutningen af maj måned afviste FE at afklassificere Irak-vurderingerne.

Til brug for landsretssagen har tjenesten dog valgt at afsløre overskrifterne på vurderingernes forskellige afsnit; den politiske situation, den militære situation, klimaforhold, geografi, sundhedsforhold osv. Men selve indholdet er fortsat hemmeligt. Bortset fra de korte afsnit om Iraks masseødelæggelsesvåben, som FE afklassificerede i foråret 2004 i kølvandet på Frank Grevils påstand om, at statsministeren havde udtalt sig i strid med FE's vurdering af den irakiske trussel.

Chefen for FE, Jørn Olesen, gentog i går via statsanklageren, at tjenesten ikke kan fremlægge Irak-vurderingerne i fuld offentlighed. FE vil dog godt gå med til, at vurderingerne fremlægges, hvis landsretten lukker dørene, hvis rettens medlemmer kun får udleveret papirerne, mens de bliver læst op, og hvis indholdet hverken refereres under proceduren eller i den efterfølgende dom.

Retsformand Sten Taber Rasmussen var tydeligvis ikke tilfreds med, at en udefrakommende myndighed på denne måde ønsker at begrænse bevisførelse.

"Retten må først overveje, om det er i overensstemmelse med retsplejeloven, at retten pålægges den slags begrænsninger," sagde han.

Det korteste strå

Uafhængige jurister mener, at det bliver endog meget svært for landsretten at afvise FE's betingelser, fordi tjenesten kan påberåbe sig hensynet til statens sikkerhed. Ifølge retsplejelovens §804 kan man nægte at fremlægge beviser i retten, hvis det kan begrundes med netop disse hensyn.

"Som udgangspunkt er det retten, der bestemmer bevisførelsen, men i sager om statens sikkerhed er det ikke tilfældet," siger juraprofessor Eva Smith, Københavns Universitet.

Den vurdering er flere andre førende jurister enige i, men de ønsker ikke offentligt at kommentere en verserende sag.

Eva Smith understreger imidlertid, at landsretten godt kan afvise FE's krav, men så sker det med risiko for, at Irak-vurderingerne ikke kan anvendes som bevismateriale.

Hvem der trækker det korteste står vil vise sig på onsdag, når landsretten træder sammen igen.

Mandag blev det i øvrigt endelig afgjort, at forsvaret ikke får lov at føre chefen for FN's våbeninspektion i Irak, Hans Blix som vidne og ej heller den amerikanske whistleblower Daniel Ellsberg. Landsretten opfatter begge vidner som irrelevante.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her