Læsetid: 3 min.

Den irakiske eksilsag

22. november 2002

Der hersker i disse dage stor uro i den irakiske eksilopposition i Europa, Mellemøsten og USA. Det kan næppe undre, thi utroligt meget står på spil. Efter årevis ude i kulden vil modstandere af Saddam Husseins regime måske snart blive inviteret inden for i varmen og skulle styre deres eget land. Det har ikke overraskende ført til splid mellem de mange etniske og politiske fraktioner i en højst uensartet eksilopposition. Indtil for nylig var Iraqi National Congres (INC) med hovedsæde i London i stand til at holde sammen på to kurdiske partier og en den shia-muslimsk gruppe baseret i Teheran samt flere andre mindre frationer.
Nu er interessekonflikter baseret på forskellig etnisk herkomst og divergerende politiske mål brudt ud i lys lue. Foranledningen var en kongres indkaldt i denne måned i Bruxelles, hvor oppositionsgrupperne skulle tage stilling til en række dokumenter, der forsøger at tegne et nogenlunde detaljeret billede af et demokratisk Irak efter Saddams fald.
Med støtte fra Bush-regeringen var det INC, som tog initiativ til at opridse en model for en ny demokratisk forbundsstat. Hvad der herefter skete, er stadig uklart. Tilsyneladende mener INC-ledere, at de kurdiske grupper og shia-muslimerne ikke er nær så begejstrede for et vestligt demokrati i Irak som de selv. De tror, at de tre grupper helst vil være fri for en forbundsstat og foretrækker en løs konføderation med vidtstrakt autonomi. Ja, en opløsning af Irak som stat kan i teorien ikke udelukkes at være nogle kurderes og shia-muslimers endelige mål. Denne mistanke er forklaringen på, at den provestlige INC-gruppe bakkede ud af den planlagte kongres i Bruxelles. Lederen Ahmed Chalabi havde begrundet mistanke om, at de magtfulde kurdere og shia-muslimer ville nedstemme demokratimodellen eller i hvert fald dele af den. I de sidste par dage er man – ved amerikansk mellemkomst – blevet enige om at afholde kongressen i London i december.

Et uafgjort problem er, hvorvidt eksilorganisationerne skal danne en provisorisk regering, inden der kommer en eventuel krig. Det synspunkt støtter INC, mens de etniske grupper er imod. USA har ikke taget stilling. Spørgsmålet er kildent, fordi ingen rigtig ved, hvor bred en opbakning eksilirakiske ledere nyder i Irak. På den anden side kan det blive svært at opstøve en person i Irak, som har rent mel i posen og kan efterfølge Saddam Hussein.
I denne spegede situation dukker sagen om den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji på tålt ophold i Danmark op. Dansk politi har i snart et år undersøgt, om der er grundlag for at rejse sigtelser mod hærchefen for meddelagtighed og måske ansvar for krigsforbrydelser under Saddam-styrets udryddelseskampagne mod kurdiske civile i 1987-88. Fornylig søgte al-Khazraji udlændingemyndighederne om udrejsetilladelse til Saudi-Arabien. Det blev stoppet af statsadvokat Birgitte Vestberg, som i et grundlovsforhør i Sorø fremlagde detaljerede udsagn fra kurdiske vidner og dokumentation, som kan rejse begrundet mistanke om, at hærchefen medvirkede i en massakre på kurdere. Han skal nu blive i landet, mens undersøgelserne fortsætter og myndighederne kan rejse formelle sigtelser.

Interessant nok har nyheden fået en blandet modtagelse i den irakiske opposition. Selv de to kurdiske partier protesterer, skønt hærchefen er beskyldt for at have myrdet kurdere. Årsagen er, at den irakiske opposition mener, at et nyt styre i et befriet Irak ville være bedst udrustet til at gøre op med krigsforbrydere. Faktisk har INC allerede udarbejdet planer for en særdomstol i Irak. »Hvordan skulle det danske politi være i stand til at opstøve skudsikre beviser mod al-Khazraji? I Irak er der énmandsstyre,« siger en kurdisk kilde.
Her ud over fremhæver eksilirakere, at officerer i Irak, der måske overvejer at flygte i eksil og slutte op om oppositionen, nu vil være betænkelige. For de risikerer at blive stillet for en domstol i Vesten. Chancen for et kup organiseret udefra er således faldet siden grundsforhøret i Sorø. Selv siger hærchefen, at han ville til nordlige Irak for at møde officerer og organisere en indre opstand i Irak. Sat på spidsen synes risikoen for en krig at være større som følge af denne affære. Europæiske domstoles retsforfølgning af krigsforbrydere i andre lande kan altså have utilsigtede politiske konsekvenser.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu