"Vi startede krigen på en løgn, og vi slutter på en løgn," sagde det radikale folketingsmedlem Morten Helveg Petersen til Information i går.
Hermed talte Morten Helveg Petersen om det billede af situationen i Irak og særligt Basra, som den danske regering giver Folketinget og den danske befolkning. Og skal man tro Peter Harling fra International Crisis Group, der er et af de få ikke-militære analyseinstitutter, der stadig opererer i Irak, så er der absolut heller ingen grund til at tale den eskalerende vold ned:
"Det har aldrig været mere farligt i Basra-provinsen end i dag," vurderer Peter Harling, der samtidig giver dumpekarakter til de informationer, som de internationale styrker generelt udsender.
"De udlægninger og rapporter, som koalitionsstyrkerne forsyner offentligheden med, har intet med den virkelige situation at gøre."
Præcis samme pessimistiske billede optegnes af flere irakiske eksperter, der samarbejder med koalitionsstyrkerne i Basra-provinsen. En af dem er Fatima Abdel. Hun har, siden koalitionsstyrkene rykkede ind i Basra, arbejdet med at kanalisere finansiering fra det britiske konsulat til en lang række irakiske ngo'er i det sydlige Irak. Hun fortæller om situationen i Basra, at det siden 2003 kun er gået ned ad bakke. I dag kan hun ikke længere bevæge sig rundt i området, da sikkerhedssituationen "er helt ude af kontrol".
"Der er ikke længere noget, der hedder lov her. Alle kan dræbe alle. Politiet er kontrolleret af militserne, og militserne kæmper i øjeblikket en kamp om kontrollen med området."
- Men hvad med militæret, er det ikke en stabiliserende faktor?
"Nej, nej. Militæret er svagt organiseret og udgør forskellige fraktioner, der støtter forskellige politiske partier og deres militser i kampen om kontrol."
"Tro mig, intet har ændret sig til det bedre. Alle har fået det langt være. Basra er næsten alle steder uden vand. Vi har ingen elektricitet, affald hober sig op alle vegne og sikkerheden er ikke-eksisterende. Det er en borgerkrig, og den vil kun eskalere, når de internationale styrker trækker sig ud," siger Fatima Abdel.
Oliens forbandelse
Peter Harling fra International Crisis Group er netop ved at lægge sidste hånd på en rapport om Basra, som han trods tragedien kalder en "interessant case".
"Basra er interessant, fordi provinsen giver et meget klart billede af, hvad der er gået galt i Irak. Basra er nærmest renset for etniske stridigheder og domineres i dag stort set kun af shiiter. Derfor er der ikke tale om sekterisk vold, men vi ser i stedet et eksempel på det altoverskyggende problem, som Irak står med, nemlig fraværet af en stat," siger Peter Harling, der forklarer, at volden i Basra drejer sig om at vinde kontrollen over de lokale ressourcer for egen vindings skyld.
Og her er Basra uden sammenligning den vigtigste region i Irak. Det er her, de største oliefelter ligger, og det er ud fra Basra-provinsen, at landet via golfen forbindes handelsmæssigt med resten af verden.
En nordamerikansk revisionsrapport viser ifølge New York Times, at der hver dag forsvinder for op mod 15 mio. dollar olie ud af Basra. Det er de penge, der både finansierer den igangværende kamp, og som der kæmpes om.
Derfor vil koalitionsstyrkernes tilbagetrækning kun medføre mere vold.
"At koalitionsstyrkerne tager af sted, er noget, man forbereder sig på. Der er mange, der vil benytte magttomrummet til at forsøge at sætte sig på strategisk vigtige institutioner som politiet, den lokale efterretningstjeneste og de statslige institutioner. Det handler om dominans over en økonomi, hvor der ingen omfordeling finder sted. Dem, der har magten, beholder midlerne."
Ned ad bakke
Abdul Raham arbejder på en fremtrædende post med implementeringen af programmer for fremme af menneskerettigheder i Basra. Han giver samme forklaring som Peter Harling.
"Vi er i den uheldige situation, at Basra sidder på det meste af Iraks olie, og så udgør Basra samtidig den vigtigste havn i Irak. Det er her fra, at olien udgår. Dermed er kampene her ikke at sammenligne med resten af Irak. Her er det olien, der kæmpes om. Og olien er i gang med at korrumpere systemet," siger Abdul Raham.
Han forklarer, at der efter 2003 og frem mod det første valg i 2005 herskede en vis stemning af optimisme i Basra, men at det efter valget er gået stærkt ned ad bakke.
"For at være ærlig - militæret kan ikke kontrollere situationen her. De er ikke stærke nok. Vi har behov for en stærk centralmagt i Bagdad, der vel at mærke ser ud over egne partiinteresser. Soldater er jo ikke sådan nogle selvkørende størrelser. De reagerer på ordre oppefra, derfor er vi her i høj grad afhængige af Bagdad. Og Bagdad afhænger af amerikanerne, og vi ved ærlig talt ikke, hvad deres dagsorden er," siger Abdul Raham.
Også Abdul Raham vurderer, at sommerens tilbagetrækning af de internationale styrker vil forværre situationen. "Vi frygter tilbagetrækningen - danskerne har rent faktisk et meget godt ry her. De er tæt på folk, og den danske udviklingshjælp til området er rent faktisk en af de få indsatser, der er lykkedes," siger Abdul Raham.
Af frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed optræder de irakiske kilder ikke med deres rigtige navn eller titel.
