Læsetid: 5 min.

Iraks oprørere er sejrssikre

Oprøret kan vare 10-15 år endnu, siger amerikansk oberst. Modstandsgrupperne bliver stadig dygtigere, siger International Crisis Group
18. februar 2006

Alt fra fingeraftryksudstyr til kamprobotter indgår i dag i det amerikanske militærs efterhånden tre år lange indsats for at nedkæmpe oprøret i Irak. Men det virker ikke. Trods mere end 136.000 amerikanske soldaters fortsatte tilstedeværelse, foregår oprørsaktiviteterne så intenst som nogensinde.

Onsdag meldte nyhedsbureauerne om mere end 20 nye ofre for bomber og skudvekslinger rundt om i Irak, torsdag blev mindst syv irakere dræbt. Afdelingschef Joseph Christoff fra den amerikanske kongres' revisionskontor, General Accounting Office, meldte for nylig om 2.500 angreb i løbet af december.

Fra byen Samarra i det sunnimuslimske område siger major Curtis Strange til nyhedsbureauet Knight Ridder, at "det er dommedag derude. Tilværelsen er afgjort blevet værre. Man ser Samarra, og man ønsker, man kunne bygge en ny by og flytte alle indbyggerne derhen." Og til det amerikanske militærs eget blad Stars and Stripes siger oberst Chris Short, kommandant på USA's særlige feltakademi for oprørsbekæmpelse i Irak, at "vi er stadig i (oprørets) barndom. Dette vil tage 10-15 år."

Problemet er, at amerikanerne ikke forstår den kamp, de fører.

"I Irak kæmper USA mod en fjende, man knapt kender," skriver den uafhængige International Crisis Group i en dugfrisk rapport, der analyserer, hvordan det irakiske oprør har udviklet sig, og hvor det står i dag.

"Oprøret er i stigende grad optimistisk i troen på sejr," fastslår rapporten, der bygger på et grundigt studium af alt, hvad de forskellige grupper i tidens løb har sagt og skrevet på hjemmesider, i chatrum, på bånd, videoer og løbesedler.

"Det er forbløffende og set fra Washingtons side kontraproduktivt, at man har forsømt i tilstrækkelig grad at tage i betragtning, hvad oprørerne faktisk siger," skriver ICG.

At ignorere oprørernes egne udsagn svarer ifølge rapporten til "at føre krig med den ene hånd bundet på ryggen."

Fire grupper

ICG når i sin granskning af oprøret frem til, at det, der engang var et kaotisk mylder af mindre, ukoordinerede grupper, i dag har udviklet sig til fire dominerende oprørsgrupper.

De fire grupper fremstår i dag "velorganiserede, udgiver regelmæssige publikationer, reagerer hurtigt på politiske udviklinger og virker overraskende centraliserede."

"For et år siden fremstod grupperne splittede omkring praksis og ideologi, men de fleste diskussioner er blevet bragt til afslutning via en samling om sunni-islamisk retsopfattelse og sunniarabiske frustrationer. I øjeblikket bekender stort set alle sig offentligt til en blanding af salafisme og patriotisme, hvilket udvander skillelinjerne mellem udenlandske jihadister og irakiske modstandsfolk," skriver ICG.

Gruppen betvivler dog, at denne alliance mellem al-Qaedas hellige krigere og de patriotiske sunnimuslimer vil holde på sigt.

Et vidnesbyrd om det kommer muligvis fra den oprørske al-Anbar-provins vest for Bagdad, hvor sunnimuslimske stammeledere i sidste uge indgik en aftale med de amerikanske styrker og Iraks regering om selv at tage ansvaret for sikkerheden. Den største stamme, Karabla-stammen, der angiveligt tæller 175.000 mennesker, vil opbygge en egen sikkerhedsorganisation - man undgår betegnelsen milits - med bl.a. det erklærede mål at smide de udenlandske hellige krigere ud, fordi man er trætte af deres terror mod den almindelige befolkning. Med aftalen følger betydelige summer til genopbygning fra regeringen i Bagdad, og iagttagere siger, at et formål for stammelederne også kan være at få de amerikanske og irakiske sikkerhedsstyrker på afstand for dermed selv opnå kontrol over den sunnimuslimske provins.

Sejrsbevidste

International Crisis Group påpeger, at der ikke er mange tegn på, at de dominerende modstandsgrupper har noget ønske om at forhandle med USA.

"Hemmelige forhandlinger kan ikke udelukkes, men de offentligt tilgængelige udsagn fremtræder ensartede og kompromisløst fjendtlige over for besættelsesmagten og dens 'kollaboratører'."

Til gengæld er oprørsgrupperne i dag bevidste om at pleje deres image og søge tilslutning i den sunnimuslimske offentlighed i Irak.

"Nogle af de grusomme og også lokalt kontroversielle metoder - halshugning af gidsler, angreb på personer, der deltager i valgene - er blevet droppet," skriver ICG.

Alt i alt er det et stærkere, mere velorganiseret, mere selvbevidst og lærenemt oprør, der i dag opererer i Irak. Hvor de amerikanske styrker følger en strategi, der hedder 'nedkæmp, fasthold og byg op', svarer oprørerne effektivt igen med 'tilbagetrækning, omgruppering og ødelæggelse'.

"Optimismen udspringer af en overbevisning om, at legitimiteten af den hellige krig nu er hævet over al tvivl, at institutionerne etableret under besættelsen er skrøbelige og grundlæggende illegitime, samt at udmattelseskrigen mod de amerikanske styrker bevæger sig mod succes," hedder det.

"I dag har billedet af regulær sejr og hurtig tilbagetrækning af fremmede tropper udkrystalliseret sig, næret af USA's tilsyneladende tab af legitimitet og åbenlyse slingrekurs, dets tilbagevendende meldinger om troppeomgrupperinger, det bratte fald i hjemlig støtte til krigen og højlydte appeller fra ledende politikere om hurtig hjemkaldelse."

Virker ikke

Selv om ICG mener, at der er dybe underliggende uenigheder mellem oprørets aktører, som på sigt gør samarbejdet skrøbeligt, så er det i øjeblikket fremgangsrigt i sin kamp mod ikke kun de amerikanske styrker, men i stigende grad også mod den ny irakiske hær og de shiamuslimske partier og militser.

"Den aktuelle strategi til bekæmpelse af oprøret ser ikke ud til at virke," konkluderer rapporten fra International Crisis Group.

Den amerikanske strategi har hidtil fokuseret på at uskadeliggøre flest mulige oprørere, få ram på lederne og ødelægge deres tilholdssteder og kommunikationskanaler. Den væbnede modstand har imidlertid formået at forny sine styrker og mobilisere den fornødne folkelige støtte, påpeger ICG.

Tingenes tilstand er ved at gå op for koalitionsstyrkerne. Den britiske brigadegeneral Nigel Aylwin-Foster kritiserede for nylig de amerikanske styrker for at operere alt for offensivt og voldsbetonet ud fra den "fejlagtige antagelse, at man i en retfærdig sags tjeneste ville få forståelse og accept i (den irakiske) befolkning af aktioner udført i sagens navn, også når disse indebar fejltagelser og civile ofre."

Og i militærorganet Stars and Stripes siger oberst Chris Short fra sin base i Irak, at man "bestemt ikke" vinder irakernes hjerter med den måde, de amerikanske tropper hidtil har kæmpet på.

Det er derfor, at Short nu er sat i spidsen for nye femdages kurser i alternativ oprørsbekæmpelse for chefer og befalingsmænd for de nyankomne amerikanske tropper i Irak.

"I kampen mod oprøret er nummer ét at tage hånd om befolkningen," siger obersten. Som betoner, at de amerikanske soldaters vigtigste opgave derfor nu er at bidrage til at forbedre de almindelig irakeres livsvilkår.

Hvor langt USA vil nå med femdages kurser i ny militær stil og selvforståelse, og hvor langt oprørerne giver tropperne mulighed for at optræde mere civiliseret og humanitært, vil tiden vise.

Fredag blev mindst ni dræbt i Irak. Oprøret er endnu i sin barndom, siger oberst Short.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu