Læsetid: 3 min.

Iran skærper Vestens dilemma

Med genstart af iranske nukleare anlæg tvinges det internationale samfund til handling - men hvilken?
12. januar 2006

Iran brød i går FN-seglet på de anlæg i forskningscenteret Natanz, hvor man kan berige atombrændstoffet uran. Det kan være et lille skridt nærmere iranske atomvåben.

De politiske ledere i USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Rusland river sig i håret og truer, men reelt ved de ikke, hvad de skal stille op. Irans argumentation gør det ikke let for det internationale samfund:

- Iran er omgivet af mere eller mindre fjendtlige atomvåbenmagter: Israel, Pakistan og Indien.

- USA har foretaget militære invasioner af to af Irans nabolande - Afghanistan og Irak - som ikke var i stand til at afskrække USA fra at angribe.

- En række af Irans kritikere - USA, Frankrig, Storbritannien - har selv atomvåben og har ikke til sinds at afvikle dem.

- Hvad Iran konkret foretager sig, sigter mod fredelig udnyttelse af atomenergien og er i pagt med de rettigheder, landet har som underskriver af FN's Ikke-spredningsaftale for atomvåben.

De tre første argumenter tjener til at udstille vestligt hykleri internt i Iran og i den muslimske verden. De kan dog ikke bruges formelt, eftersom det iranske regime officielt ikke har til hensigt at udvikle atomvåben. Det giver til gengæld vægt til Irans fjerde argument: I en verden, hvor Vesten i stigende grad efterlyser alternativer til olien, og hvor FN's atomenergiagentur IAEA advokerer for øget brug af atomkraft, er det vanskeligt at nægte Iran den traktatfæstede ret til sit eget civile atomprogram.

Ret til fredelig udnyttelse

IAEA bekræftede forleden i en pressemeddelelse de formelle forhold: "Generaldirektør (Mohamed ElBaradei) anerkender alle staters - inklusive Irans - ret i henhold til Ikke-spredningsaftalen til fredelig udnyttelse af atomenergi."

I en meddelelse til IAEA oplyser Iran, at man vil starte "forskning og udvikling" i lille skala på de såkaldte centrifuge-anlæg i Natanz-centeret.

Centrifuge-anlæg kan bruges til at berige uran til såvel brændselskvalitet med henblik på atomkraftværker som til våbenkvalitet med henblik på atombomber. Iran fastholder, at forskningen alene sigter mod det første og præciserer, at aktiviteterne "fortsat vil blive dækket af IAEA's kontrol- og overvågningsforanstaltninger".

Det ændrer ikke ved, at såvel IAEA som de vestlige ledere med ElBaradeis ord tirsdag er "dybt bekymrede" over udviklingen. Fordi tilliden til regimet i Teheran kan ligge på et meget lille sted.

Frem og tilbage

Det var Iran selv, der i november 2003 under pres fra IAEA suspenderede sine aktiviteter i Natanz og accepterede skærpet inspektion af landets nukleare installationer. Et halvt år senere meldte IAEA, at Iran ikke levede op til det aftalte, og efter nyt internationalt pres accepterede Iran i november 2004 en IAEA-forsegling af berigningsfaciliteterne som led i en 'tillidsskabende aftale' med EU.

EU har ligesom USA og IAEA satset på, at fortsat dialog under pres kunne skabe sikkerhed for, at Iran ikke bevægede sig mod atomvåben - f.eks. ved at uranberigning og brændselsproduktion til civilt brug blev foretaget uden for landets grænser. Et russisk tilbud herom bakkes op af USA og EU, men russisk-iranske forhandlinger i denne uge nåede ikke at bringe enighed før Irans aktuelle beslutning om at genoptage berigningseksperimenterne.

"Jeg er en af dem, der er skuffet og foruroliget over de iranske myndigheders ensidige skridt," sagde Ruslands forsvarsminister Sergej Ivanov i går som et ekko af tilsvarende reaktioner fra Vesten.

Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier truede med, at Teherans beslutning "ikke kan passere uden konsekvenser". Det Hvide Hus' talsmand Scott McClellan advarede Iran om en "alvorlig eskalering" af konflikten, og både han, Frankrigs Jacques Chirac og Storbritanniens Tony Blair signalerer, at sagen nu må ende på Sikkerhedsrådets bord.

"Jeg er ved at miste tålmodigheden, det internationale samfund er ved at miste tålmodigheden," opsummerede IAEA's ElBaradei.

Til Sikkerhedsrådet?

Det gode spørgsmål er, hvad det internationale samfund vil og kan gøre via Sikkerhedsrådet. Selv om internationale medier vedvarende formidler rygter om både israelske og amerikanske angrebsplaner, anses det for udelukket, at Sikkerhedsrådet vil drøfte en militær intervention. Mere sandsynlig er en diskussion om økonomiske sanktioner mod regimet i Teheran.

Også det er lettere sagt end gjort.

"Det er umuligt at indføre sanktioner mod Iran for berigning af uran. Det er et stort spørgsmål på hvilket grundlag, sådanne sanktioner skulle iværksættes," siger lederen af det russiske Center for Defense Information Ivan Safranchuk til nyhedsbureauet Interfax.

Han henviser til, at Iran ikke formelt overtræder ikke-spredningsaftalen ved at foretage IAEA-overvåget uranberigning til - angiveligt - civile formål.

Hvis Rusland ikke støtter sanktioner, gør Kina det næppe heller, og så har forslaget ingen gang på jorden.

Udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien mødes i dag i Bruxelles for at drøfte handlemulighederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu