Læsetid: 5 min.

Den iranske atomånd er sluppet ud

Internationale sanktioner kan forsinke Irans atomprogram, men ikke forhindre Teheran i at udvikle atomvåben, vurderer eksperter
12. april 2006

Fra Washington til Wien lægger Vestens ledere i disse dage hovederne i blød for at finde en måde at afmontere Irans atomprogram på uden at sende bombefly på vingerne.

"En militær løsning er absolut udelukket," erklærede EU's udenrigspolitiske talsmand, Javier Solana, i forgårs. "Men vi er nødt til at være forberedt, hvis diplomatiet slår fejl."

For Solana, EU, USA og FN's Sikkerhedsråd hedder svaret sanktioner. Smarte sanktioner, vel at mærke. Sanktioner, som rammer den iranske ledelse uden at ramme befolkningen.

Eksperterne er enige; den slags sanktioner kan det sagtens lade sig gøre at strikke sammen. Problemet er bare, at sanktioner ikke kan forhindre Iran i at udvikle sit atomprogram. De kan højst forsinke den dag, hvor Teheran vil være i stand til at gennemføre sin første atomprøvesprængning.

Nedtælling i gang

Og noget tyder på, at det tidspunktet, hvor Irans atomånd kan proppes tilbage i flasken, er forpasset. I går meddelte Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad, at den islamiske republik "snart vil slutte sig til klubben af lande, der besidder atomteknologi." Og samtidig annoncerede Irans tidligere præsident, Ali Akbar Rafsanjani, at Iran nu er i besiddelse af 164 atomcentrifuger - et afgørende led, når urangas skal beriges til brug i atomkraftværker eller atomvåben. Det kræver omkring 1.500 centrifuger, der snurrer i et år, hvis man skal frembringe materiale nok til en atombombe.

Mandag tog EU det første skridt i retning af sanktioner. Det skete, da Solana afleverede en lang og foreløbig hemmelig liste over mulige sanktioner til EU's udenrigsministre. Ifølge det britiske dagblad Financial Times kan Iran se frem til en række skrappe sanktioner, heriblandt stop for eksportkreditter til firmaer, der ønsker at handle med Iran, en generel våbenembargo, øget kontrol med eksport af såkaldte dual use-produkter, der kan anvendes både civilt og militært, farvel til handelsaftaler med EU, indrejseforbud for alle med forbindelse til Irans atomprogram samt restriktioner over for iranere på atomteknologi-relaterede studier i Europa.

Smarte sanktioner

Mark Fitzpatrick, der er ekspert i masseødelæggelsesvåben hos International Institute of Strategic Studies (IISS) i London, understreger, at det er meget vigtigt, at de sanktioner, der sættes i værk, rammer Irans politiske ledelse og ikke den iranske befolkning, som det f.eks. skete under de internationale sanktioner mod Irak.

"Hvis sanktionerne skal påvirke beslutningstagerne i Teheran, skal de ramme præstestyret på deres nationale stolthed, som er en meget vigtig drivkraft bag det iranske atomprogram, eller de skal ramme ledelsen i form af finansielle restriktioner rettet mod de iranske erhvervsinteresser, der støtter regimet," siger han.

"Hvis EU lukker for eksportkreditter, iranske investeringer i udlandet og for adgangen til vestlig teknologi, vil det ramme de såkaldte bazaris, de store handelshuse, hvis opbakning præstestyret har brug for," siger Fitzpatrick.

"Hvis bazarierne begynder at spørge, om det nu også er prisen værd at fortsætte atomprogrammet, så vil præstestyret være nødt til at lytteþ" vurderer han.

Han understreger, at det internationale samfund omgående bør afskære Iran fra al yderligere levering af teknologi og knowhow, som anvendes i landets atomprogram. Det er til en hvis grad allerede sket, men Fitzpatrick og andre eksperter i masseødelæggelsesvåben er overbeviste om, at Iran stadig får hjælp fra bl.a. Kina, Nordkorea og Pakistan.

Måske for sent

Fitzpatrick advarer ligesom andre ledende eksperter om, at det muligvis allerede er for sent at sætte en stopper for det iranske atomprogram. De mener, at sanktioner - selv om de gennemføres hurtigst muligt - ikke vil være i stand til at forhindre Iran i at fortsætte udviklingen af sit atomprogram. Heller ikke selv om det skulle lykkes det internationale samfund at afskære Iran fra al yderligere levering af atomar teknologi og knowhow.

"Uanset hvilke sanktioner, der gennemføres, vil det ikke forhindre Iran i at fremstille den type højtberiget uran, som anvendes i atombomber. Den teknologi vil Iran være i besiddelse af inden for kort tid. Det er noget, der arbejdes intensivt med i øjeblikket," siger Fitzpatrick, der tidligere har fulgt Iran fra en chefpost i det amerikanske udenrigsministerium.

Militæranalytiker og Mellemøstekspert Anthony Cordesman fra det amerikanske Center for Strategic and International Studies, CSIS, er helt enig med sin kollega i London. I en netop offentliggjort Iran-analyse konkluderer han, at den iranske atomånd formentlig for længst er sluppet ud af flasken.

"Teknologiske sanktioner kan måske forsinke Irans adgang til den nødvendige teknologi og de nødvendige fissile materialer, men Iran har formentlig allerede krydset den grænse, hvor landet er nødt til at importere teknologi og produktionsudstyr. Uanset sanktioner vil mange dual use-produkter desuden fortsat kunne erhverves, mens lande som Kina, Nordkorea og Pakistan formentlig vil fortsætte som hemmelige leverandører," skriver Cordesman.

Vanskeligt våben

Ligesom stort set alle andre Iran-eksperter, advarer Anthony Cordesman på det skarpeste imod at gennemføre generelle økonomiske sanktioner mod Iran. I sin analyse gennemgår han nøje de problemer, der er forbundet med at indføre generelle økonomiske sanktioner. Generelle sanktioner har historisk set vist sig lidet effektive og vil desuden ramme den iranske befolkning hårdt. Formentlig med den effekt, at præstestyret vil komme til at stå endnu stærkere, end tilfældet er i dag.

Uanset hvilke sanktioner, der måtte blive gennemført, er det ifølge ekperterne meget vigtigt, at der bliver tale om internationale FN-sanktioner, da der ellers vil være alt for store huller i dem.

Den britiske Iran-ekspert Ali Ansari fra den britiske tænketank Royal Institute of International Affairs, bedre kendt som Chatham House, understreger, at det vanskelige bliver at få bl.a. Frankrig og Kina med, eftersom begge lande har store økonomiske interesser i den iranske olieindustri. Begge lande har vetoret i FN's Sikkerhedsråd.

"I øjeblikket er det kun USA, der taler om sanktioner, men skal det virke, er det afgørende, at Frankrig og Kina kommer med," siger han og peger desuden på, at Irans nabolande er eksperter i smugleri, og at landet har en meget lang og svært kontrollerbar grænse.

Samme vurdering kommer fra Anthony Cordesman, der især forudser stor europæisk uenighed om, hvordan en sanktionspakke mod Iran skal skrues sammen.

"EU-landene vil sige det, der skal siges, men spørgsmålet er, om de også vil gøre det, det skal gøres," skriver han i sin analyse.

Hverken han eller de to andre Iran-ekpeter er imidlertid i tvivl om, at sanktioner, der er rettet mod den iranske ledelse, vil gøre indtryk. Til forskel fra de internationale sanktioner mod Saddam Husseins Irak.

"Iran er fuldstændig forskellig fra Irak. Iran er ikke et totalitært regime som Irak og landet er dybt afhængig af sin samhandel med omverdenen," siger Ali Ansari.

"Den iranske økonomi er ikke i god form, og det iranske regime er følsomt over for folkelige protester, brøduroligheder osv. Det er bl.a derfor styret spiller så meget på de nationalistiske strenge i forbindelse med atomprogrammet. Det er et forsøg på at få befolkningen til at tolerere hårde tider, uden at de skyder skylden på regimet," siger han.

FN's Sikkerhedsråd har givet Iran en frist på 30 dage til at indstille al uranberigelse, men så sent som i forgårs afviste den iranske præsident Ahmedinejad at følge kravet og gentog, at Irans atomprogram udelukkende er beregnet på fredelig udnyttelse af atomkraft. Fristen udløber i slutningen af april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu