Fristen for Iran til at indstille produktionen af beriget uran, sat af FN's Sikkerhedsråd, udløber i dag, og generalsekretær Kofi Annan ankommer til Teheran på lørdag. USA kræver FN-sanktioner mod Iran, hvis de ikke adlyder, og antyder muligheden af luftangreb mod Irans atomanlæg, hvis sanktionerne ikke sættes i gang eller ikke virker.
Velkommen til krisen.
Medierne elsker en krise, men denne mangler totalt troværdighed. I juni måned udtalte John Negroponte, chef for det amerikanske efterretningsvæsen, til BBC, at Iran kunne have en atombombe klar mellem 2010 og 2015. Men han sagde 'kunne', ikke 'ville', og ikke før om 10-15 år. Så hvorfor får vi lige en krise her til efteråret?
Den amerikanske regerings forklaring er, at præsident Mahmoud Ahmadinejad i maj truede med at 'fjerne Israel fra verdenskortet', og at han til det formål vil anvende atomvåben. (Eventuelt tiloversblevne ville antagelig blive foræret til terrorister.) Som bevis på Irans onde hensigter peger man på, at det i 2003 blev afsløret, at Iran havde skjult dele af sit såkaldte fredelige atomenergiprogram fra det internationale atomenergiagentur (IAEA) i 18 år.
Iran angriber ikke Israel
Men der er flere huller i den historie og det første er, at Ahmedinejad aldrig har udtalt at han ville 'fjerne Israel fra verdenskortet.'
Dette er en underlig og måske bevidst fejloversættelse af, hvad han faktisk sagde. Det var et direkte citat fra den afdøde ayatollah Ruhollah Khomeini, kilden til al visdom i det revolutionære Iran, som for omkring 20 år siden udtalte, at "det regime der besætter Jerusalem (i.e. Israel) må forsvinde ud af historien."
Det var en udtalelse om fremtiden, sandsynligvis en meget fjern fremtid, som bestemt af Gud. Det var ikke en trussel om at ødelægge Israel. At angribe Israel har aldrig været iransk politik, og få dage efter udtalte den mand, der i virkeligheden står i spidsen for Iran, ayatollah Ali Khameini at Iran "ikke vil angribe nogen nation." Mens Ahmadinejad fortsætter med at sige grimme ting om Israel, har også han klart afvist beskyldninger om, at Iran har planer om at angribe landet.
Naturligvis har Iran ikke det. Israel har haft 'uofficielle' atomvåben rettet imod Iran, siden Ahmadinejad var en lille dreng. Selv om også Iran skulle komme i besiddelse af nogen, kan landet ikke realistisk set håbe at indhente Israels hundredvis af våben og sofistikerede raketter.
Hemmelige anlæg
Hvis Iran ikke har et seriøst atomvåbenprogram, hvorfor skjulte man så atomanlæggene for IAEA i 18 år?
18 år før 2003 var 1987, hvor Husseins USA-støttede krig mod Iran rasede på sit højeste, og hvor irakiske missiler dagligt faldt over iranske byer. Disse missiler havde konventionelle sprænghoveder, men iranerne mistænkte (og på det tidspunkt med rette), at Saddam også havde gang i fremstillingen af atomvåben.
Så iranerne besluttede sandsynligvis at genoplive shahens gamle atomvåbenprogram og hemmeligholde planerne for de nye anlæg for at holde dem borte fra Saddams liste over angrebsmål, og for at undgå en tidlig konfrontation med IAEA.
Så sluttede krigen, og det samme gjorde arbejdet med de iranske atomvåben, i hvert fald senest efter at FN's inspektører demonterede Saddams program i begyndelsen af 1990'erne. Dette står fast, for Iran ville have været i besiddelse af atomvåben for længe siden, hvis de virkelig havde ønsket det, det tager ikke over 18 år for et land med Irans ressourcer.
De skjulte atomanlæg forblev hemmelige, fordi det var pinligt at indrømme, at Iran havde skjult dem, men man gjorde ikke meget ud af at gøre dem færdig. (Faktisk åbnede præsident Ahmadinejad et af dem, tungtvandsanlægget ved Arak så sent som i denne måned.)
Men det faktum at Iran skjulte dem i så lang tid, er den eneste grund, nogen overhovedet har til at tvivle på retmæssigheden i landets aktuelle handlinger, efter som det er ganske legalt for en underskriver af ikke-spredningsaftalen (NPT) at udvikle den nødvendige teknologi til berigelse af atombrændstof til kraftværker.
Ingen alvorlig krise
Iran ønsker sandsynligvis nu at arbejde vedholdende hen imod en situation, hvor man når op på en nuklear 'grænsekapacitet' (der giver muligheden for at bryde ud af NPT og om nødvendigt bygge atomvåben meget hurtigt), fordi landet er omgivet af lande med atomvåben: mod øst Indien og Pakistan, mod nord Rusland, Israel mod vest samt amerikanske tyrker både ved den østlige og vestlige grænse i Irak og Afghanistan.
Men dette er stadig fuldstændig legalt og mange lande, der har underskrevet ikke-spredningsaftalen har gjort det allerede.
Irans handlinger giver ikke tilstrækkelig basis for en alvorlig krise, og situationen er bestemt ikke truende. Irans svar til Sikkerhedsrådet rummede tilbud om yderligere forhandlinger om sagen, selv om landet ikke vil indstille berigelsesprogrammerne som betingelse for forhandlinger.
Under disse omstændigheder vil hverken Rusland eller Kina, der begge har veto-ret, stemme for at indføre alvorlige sanktioner mod Iran, og flere andre ikke-permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet vil heller ikke gøre det. Så hvis Bush-regeringen virkelig mener, at dette er vigtigt og presserende, må den handle på egen hånd og imod lovens bogstav.
Ville den virkelig gøre noget så dumt igen efter fiaskoen i Irak? Det kunne den uheldigvis godt finde på.
© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander
