Læsetid: 4 min.

Isdronning i billygternes skær

Tim Rushton er gået over til isdans, og Martin Tulinius har koreograferet bilrally i regnvejr. Velkommen til Dansk Danseteaters nye vidunderligheder
5. december 2006

Hvem vidste, at Tim Rushton var vred? Denne pæne koreograf har godt nok skabt en stribe prisbelønnede danseforestillinger, der intenst skildrer inderlighed og længsel, harmoni og opbrud, sorg og tristesse. Men vrede? Ikke sådan direkte.

Men nu er det altså afsløret i Dansk Danseteaters Confessions.

I Rushtons nye værk Animal Park braser vreden pludselig gennem dansen: Raseriet, aggressionen, nedrigheden, hånen, hævnen...

Rushtons bevægelser har forandret sig. Hænderne er ikke bare nysgerrige, nu er de blevet krævende. Fødderne tjatter ikke længere godmodigt til de andre, nej, nu sparker de ud for fuld kraft - og for at ramme.

Det meste handler om sex. Om trangen til sex og til at finde ud af, hvad man nu også lige er til.

Så piger dyrker piger i heftige skoleuniformer med knæstrømper, og mænd dyrker mænd i løse bukser med maniske hænder i skridtet. Og bisexuelle dyrker hvem som helst med hånlige spark ind mellem et sæt offerben. Selvfølgelig er der så lige hende, der er til overs. Pigen, som gerne vil have ham den kække fyr i hue og overalls. Men som bare helst ikke have et barn med ham - eller også vil hun netop gerne.

Hendes spredte fingre presser sig rasende ned over hendes maveskind, som om de kunne fordrive både barnet og lysten til at få det. Skræmmende og dystert, mens hun kæmper med sig selv. Hun forsøger at skære halsen over på sig selv med fingrene, men heller ikke det vil lykkes. Og hun prøver på at pille illusionerne ud sine pupiller. Men ulykkelighed er noget, man hænger fast i.

Kuldechok

Tim Rushton har skabt Animal Park til alle sine 10 dansere i Dansk Danseteater. Men værket kan ikke undgå at opleves som en særlig hyldest til den lille, smukke Stina Mårtensson, som lader sit sind eksplodere gennem sin krop lige foran tilskueren. Hendes integritet er overvældende voldsom: Hun bevæger sig med 100 kilometer i timen i sin dødsdrom, og alligevel er hun fuldkommen præcis i enhver bevægelse.

Kostumedesigner Charlotte Østergaard har raffineret anbragt hende i hotpants og en sort bodystocking, der er både helt stram og gennemsigtig, sådan at sorg og sex kan blande sig hen over hendes hud, mens hun danser ud af desperationstangenterne.

Rushton har ladet en isnende støvregn hælde ned over den ellers nøgne scene, så isregnen danner hvide pletter på gulvet, og trøsteløsheden driver ned sammen med sneen. Selv om effekten er avanceret og snigende, kunne isen også have været undværet. Dansen er et kuldechok i sig selv.

Mærkeligt nok er værket dog alt for løst, sådan dramaturgisk set. Musikalsk er det Biospheres lyd, der er Rushtons elastiske ramme. Men forestillingen vil ikke rigtig samle sig, og fokus er alle steder og ingen steder. Altså lige indtil Stina Mårtenssons hænder går i gang, og dramaet pludselig findes.

Og så brillerer den ene danser efter den anden, også nytilkomne, spændende kropskunstnere som den intense, finske Jonna Savioja og den frække, italienske Luca Marazia.

Alle kneb gælder. Rushton går helt til cirkustricks og bandevold i sin beskrivelse af desperationen. Og hans springende dansere lander brutalt, ikke på fødderne, men direkte ned på lårene og på knæene, så kroppene banker i gulvet. Hvis de da ikke sparker så højt op med fødderne, at de rammer sig selv i ansigterne.

Bremsehvin

Men inden al denne vrede er teaterinstruktøren og scenografen Martin Tulinius debuteret som koreograf med Crash, som indleder forestillingen.

Som altid hos Tulinius er hans udtryk meget billedligt - båret af videobilledet af en lyskegle fra en bil i regnvejr, mens bremserne hviner og hviner, indtil braget kommer, og alt bliver stille.

Tulinius kan kunsten at fortælle en historie på scenen. Og han kan krydre sin fortælling med filmisk underlægningsmusik og filmisk klippeteknik, så danserne pludselig befinder sig i en rallyhistorie, hvor hver scene ansporer til den næste. Og så kan han tydeligvis kunsten at anvende og udvikle dansernes kropslige teknik uden selv at besidde den.

Han kaster danserne ud i de mest sælsomme billeder. Sådan som billedet, hvor mændene slæber deres kvinder efter sig i lange stofstrimler, som kvinderne har viklet om hovedet. Det ser voldsomt ud, som om kvinderne er sårede eller døende - indtil de vender sig og bliver hvirvlet så hurtigt af sted, at man skulle tro, at de var blevet til engle...

Morfinsug

Det klæder Dansk Danseteater, sådan at være inde i en fortælling. Her måske om at være udsat for en bilulykke og langsomt vågne op til hospitalets lyde af instrumenter og lyden af fugle og trafik udenfor. Alt imens himlens skyer suser af sted for det indre øje. Danserne løfter hinanden i hofterne, og tvinger hinandens pander bagover i sære danse, som var de sygeplejersker og patienter i omtumlede flytninger fra operationsborde til senge - eller fra bedøvelsens centrifuge til virkelighedens tyngdekraft. Og videokunstneren Mikael Bing har skabt den mest suggererende billedcollage, der suger tilskueren til sig lige så uhæmmet som morfin.

Tulinius' største bedrift er måske, at han tilsyneladende skaffer sig så uhindret adgang til tilskuerens følelser under denne forestilling. At han, måske fordi han har smidt ordene væk denne gang, aldeles ubesværet taler direkte til tilskuerens angst; her angsten for den ulykke, der kunne komme lige i morgen - eller i dag. Og så er det altså, at denne filmiske Tulinius-frygt bliver tilsat den overrumplende Rushton-vrede. Og så er det pludselig meget voldsomt at være dansetilskuer. Og meget vidunderligt.

* Confessions. Crash: Koreografi: Martin Tulinius. Musik: Thunderbear m.fl. Animal Park: Koreografi og scenografi: Tim Rushton. Musik. Biosphere og Craig Armstrong. Dansk Danseteater på Kaleidoskop, K2 (Kanonhallen) til 14. dec.

www.danskdanseteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu