TEL AVIV - Med kun seks dages varsel har Egyptens præsident, Hosni Mubarak, i denne uge meddelt, at den egyptiske befolkning skal tage stilling til en række nye ændringer i landets forfatning.
Allerede på mandag skal den egyptiske befolkning tage stilling, og det har givet anledning til politisk kontrovers. Dels kommer folkeafstemningen med overrumplende pludselighed, hvilket giver oppositionen meget ringe tid til at forberede sig, og ikke mindst lægger de foreslåede forfatningsændringer op til en stribe dramatiske indskrænkninger af befolkningens demokratiske rettigheder.
"Det er den alvorligste underminering af menneskerettighedernes sikring i Egypten, siden nødretstilstanden blev indført i 1981," hedder det således i en udtalelse fra Amnesty International.
Stram terrorlov
På tale er hele 34 forskellige lovændringer, der udover at give præsidenten stærkt udvidede beføjelser, vil hæve spærregrænsen til parlamentet og stramme begrænsningerne af religiøse partiers politiske virke. Med tydelig adresse i denne retning omfatter ændringerne en række tilføjelser til forfatningens artikel 179, der skal danne grundlaget for en ny, stram terrorlovgivning.
Hensigten er at skabe et permanent lovkompleks, der kan træde i stedet for den nødret, som blev indført med attentatet og drabet på Anwar Sadat i 1981 og har været årsag til stigende international kritik, fordi den aldrig er blevet ophævet.
Men nu påpeger menneskeretsgrupper, at afløseren faktisk vil indeholde endnu voldsommere indskrænkninger i egypternes personlige og politiske frihed. Den omformede artikel 179 vil således give myndighederne hjemmel til at anholde eller overvåge enhver borger uden retsvæsenets medvirken eller kendelse.
Et andet alvorligt angreb på den folkelige medbestemmelse ligger i, at præsidenten ifølge et andet ændringsforslag skal være i stand til at opløse parlamentet egenhændigt og med øjeblikkelig virkning.
"Dette vil gøre Egypten til ét stort fængsel, fra Alexandria til Aswan, hvor befolkningen lever på en enkelt persons nåde," hedder kommentaren i egyptisk presse fra den tidligere formand for det indflydelsesrige Statsråd, Muhammed Hamed el Gamal.
Broderskabet protesterer
Hosni Mubaraks eget Nationaldemokratiske Parti (NDP), der har taget initiativet til de omfattende ændringer, mistænkes for at have skræddersyet det hele for at slå ned på Det Muslimske Broderskab, som er Egyptens største og ældste oppositionsgruppe.
Den svarede torsdag med en opfordring til at boykotte folkeafstemningen, og fik støtte til erklæringen fra flere af de mindre, verdslige oppositionspartier.
"Broderskabet kan ikke acceptere at være øjenvidne til en konstitutionel forbrydelse," hed det i en udtalelse fra bevægelsens talsmand i parlamentet, Saad el Katatni.
Det Muslimske Broderskab er formelt forbudt som parti, men myndighederne tillader at lade enkeltmedlemmer stille op i konkurrencen om parlamentarisk repræsentation som løsgængere eller som del af andre oppositionspartier. Denne delvise åbning banede vej for at Broderskabet ved valget i 2005 høstede stemmer i et sådant omfang, at det truede med at fratage det regerende NDP sit parlamentariske flertal. Kritikere af Mubarak-styret hævder, at det kun holdt den islamiske opposition på afstand ved at stille dens kandidater bevidste hindringer i vejen og i øvrigt fuske med valgresultatet.
"Det er jo tydeligvis for at undgå at komme i samme klemme i fremtiden, at styret har bragt denne forfatningsændring på bane," næstformanden for Det Nationale Råd for Menneskerettigheder, Ahmed Kamal Abul Majd.
"Ved at hæve spærregrænsen, vil man ganske enkelt eliminere en stor del af de mindre partier, og det vil gå hårdt ud over Det Muslimske Broderskab."
Udhuler demokratiet
En hel stribe egyptiske og internationale menneskerettighedsgrupper, der i går stod bag endnu en protestdemonstration i det centrale Cairo, påpeger, at styrets politiske initiativ sigter på at blåstemple nødretslovens frihedsbegrænsninger ved at gøre dem til en integreret del af forfatningen. Også udenlandske organisationer har allerede længe beskrevet i rapporter, hvordan nødretsloven er blevet brugt til at anholde i hundredevis af enkeltpersoner - lige fra islamiske aktivister til bloggere på internettet - uden at der er blevet rejst formel anklage, og uden at disse har haft adgang til en advokat inden retssagen.
"Jeg kender ikke noget fortilfælde fra noget andet land. Det er en fuldstændig udhuling af demokratiet," tilføjer Ahmed Kamal Abul Majd. Som flere andre iagttagere er han sikker på, at folkeafstemningen søndag vil godkende forfatningsændringerne, men det hænger mest sammen med, at en stor del af de stemmeberettigede egyptere vil holde sig væk.
