Læsetid: 6 min.

Islamismen er et råstof

Religiøs analfabetisme forhindrer os i at se islamismen som råstof, mener Erik Meier Carlsen, der håber på en 'fjerde alliance' med muslimerne
28. april 2007

Fuglene synger over villavejen på Frederiksberg, og Erik Meier Carlsen kommer ind fra det lille tempel i haven.

Den tidligere chefredaktør på B.T. har været tilhænger af buddhismen i 30 år og mener, at mange danskere er religiøse analfabeter.

I sin nyeste bog Den fjerde alliance argumenterer han for, hvordan islamisternes religiøsitet, kan være en væsentlig drivkraft i en vellykket integration: "Ligesom det religiøse engagement i vores historie har været en forudsætning for demokratiet, så tror jeg også, at det moderne islamistiske engagement er det eneste råstof, vi har til at bygge en alliance med muslimerne. Vi skal konstruktivt bruge den her vilje til at lade sig bevæge og styre af nogle værdier, der rækker ud over en selv," siger Erik Meier Carlsen: "Det enkelte menneskes direkte møde med Gud bliver en helt afgørende drivkraft. Det er en fantastisk myndiggørelse af det enkelte menneske," siger Carlsen.

- Er Enhedslisten så et eksempel på nogen, der gør det rigtige, når de stiller Asmaa Abdol-Hamid op?

"Jeg synes generelt, det er en stor fordel, at muslimerne kommer til syne, og at de deltager i den demokratiske proces og den offentlige debat. Det ville også være godt, hvis Asmaa stillede op for sit eget parti. Eller der blev lavet et islamistisk parti," svarer Erik Meier Carlsen, der definerer islamismen som den islam, der er vokset frem i den vestlige verden.

Hans bog hedder Den fjerde alliance, fordi Erik Meier Carlsen mener, at vi i dag står over for at skabe en historisk alliance mellem muslimske indvandrere og resten af befolkningen. De tre tidligere alliancer, der har sikret Danmarks succes, har været elitens alliance med de selvstændige bønder i 1800-tallet, derefter alliancen med arbejderne, som indledtes med septemberforliget i 1899 og siden kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet og opgøret med det patriarkalske samfund.

Falske billeder

Men danskernes respektløshed for det religiøse og manglende 'autentiske erfaringer' står i vejen for at se islam som noget konstruktivt, mener Erik Meier Carlsen.

"Jeg har været i en gennemgående forandring i et forløb med mine tibetanske lærere, selv om jeg ikke bruger de samme ord som de kristne om gudsmødet og det store andet uden for en selv," fortæller Erik Meier Carlsen om sine mange år som tilhænger af den tibetanske buddhisme.

"Der er nogle falske virkelighedsbilleder af islam som de der idioter, der ligger med røven i vejret," forklarer han.

Erik Meier Carlsen kan godt lide, at muslimer praktiserer deres religion dagligt.

"De beder hver dag, og det gør jeg også. Det er en måde at lade religionen gennemtrænge sit liv på en helt anden måde, og det er noget, jeg har stor sympati for, selv om det hele tiden bliver nedvurderet og latterliggjort."

Erik Meier Carlsen bruger en time hver morgen i sit lille tempel og forklarer om sin daglige praksis:

"Det er en måde at vende sine tanker mod det som er større end det snævre tilværelsesprojekt og egoismen."

Den store vækkelse

Erik Meier Carlsen er optaget af den kristelige vækkelsesbevægelse og dens rolle i skabelsen af de vestlige demokratier, og han er inspireret af Poul Johnsons USA-historie, hvor denne skriver om, hvordan den amerikanske revolution havde været utænkelig uden 'the great awakening' - den store vækkelse. Den store religiøse bevægelse, der startede tilbage i 1700-tallet og spredte sig på landet over hele Nordamerika og ifølge Erik Meier Carlsen skønnes at omfatte tre ud af fire af kolonisterne.

"De steder, hvor vækkelsesbevægelsen for alvor vandt frem, er senere demokratiske nøglestater. Det er religiøs vækkelse, som er det egentlige råstof i demokratier," mener Erik Meier Carlsen.

I Danmark peger Erik Meier Carlsen på vækkelsesbevægelsens indflydelse på fagbevægelsen gennem grundtvigianismen.

Mens han arbejdede på Ugebrevet Mandag Morgen, blev han opmærksom på, "hvor meget arbejderbevægelsen skylder bondebevægelsen".

"Arbejderbevægelsen ligner meget mere bondebevægelsen, end den ligner den internationale socialistiske bevægelse," siger han og nævner som eksempel den særlige form for selvorganisering, som man f.eks. ser i andelsbevægelsen. Forskellen på islam som lovreligion over for kristendom og buddhisme spiller ikke en afgørende rolle, mener Erik Meier Carlsen.

"Historien har været fuld af kristne stater, hvor der var total sammensmeltning mellem politik og religion. Sådan har det været gennem hovedparten af europæisk historie. Jeg tror ikke politik og religion kan skilles ad," siger han.

"Jeg kender ikke islam særligt godt. Men det er klart, at islam er anderledes end kristendommen og buddhismen, som begge er startet af personer, der gjorde oprør mod religiøse institutioner, mens islam er stiftet af en købmand og en hærfører, der skabte samfund. Det er en helt anden indfaldsvinkel til religion," siger Erik Meier Carlsen.

Islam som velfærd

På den anden side er det også derfor, at Koranen indeholder bestemmelser om skat og ydelser til fattige, hvilket kan udlægges som en tidlig udgave af velfærdsstaten.

"Jeg har hørt flere muslimer sige, at det danske samfund faktisk er nærmere sharialovene end de muslimske stater, og hvis den opfattelse kan brede sig, er det virkelig noget, der kan bidrage til, at moderne islam bliver konstruktiv."

"Islam er i en forandringsproces, og det bedste, vi kan gøre, er at give et lille bidrag til, at den forandringsproces spiller fornuftigt sammen med vestlige demokratier," siger Erik Meier Carlsen.

"Hvis du vil have det samfund, vi har, hvor vi omfordeler så stor en del af indkomsterne, at vi skaber det mest lige samfund i verden, så forudsætter det en kulturel ensartethed. Hvis vi åbner grænserne, så går det i stykker, og det er der ikke nogen, der har fornøjelse af."

"Forudsætningen for vores samfund er, at der er en maksimal tillid, og den har historisk set kun forekommet i meget homogene samfund. I multietniske samfund er det eneste, man kan enes om, en minimalstat," mener Erik Meier Carlsen, der lige er kommet hjem fra tre måneder i Nepal, hvilket han nævner som eksempel på et multietnisk samfund, hvor folk lever i den usleste fattigdom og i den mest overdådige rigdom.

"Hvis du tager til USA, som også er et multietnisk samfund, finder du fuldstændig groteske forhold, hvor kun halvdelen af befolkningen deltager i de demokratiske processer."

"Du kan ikke finde noget sted i verden, hvor du har multikultur med meget forskellige sprog og kultur uden, at man så er tvunget til at begrænse fællesskabet, og så kan man ikke omfordele og sørge for de dårligt stillede. Så må folk klare sig selv."

Den nødvendige balance

"Jeg synes, de borgerlige partier og Dansk Folkeparti har gjort en hæderværdig gerning ved at begrænse indvandringen, men der har været en kedelig tendens til at garnere det med negative holdninger over for indvandrere og deres kultur."

Erik Meier Carlsen mener, at muslimer i Danmark "i en eller anden forstand tilhører en undertrykt gruppe".

De har svært ved at få arbejde, de kan ikke sproget så godt, og de har brug for at organisere sig og finde veje til at blive bedre uddannet og komme på højde med resten af samfundet.

"Jeg tror, sådan nogle processer, som vi har haft tidligere med arbejdere og bønder, også er mulig med muslimerne. Det vil være besværligt og kræve masser af barske debatter og konfrontation. Men jeg tror, det er muligt, og jeg synes ikke alternativet er til at holde ud at tænke på. For hvis ikke vi kommer i den her retning, så vil der være stadigt flere unge muslimer, der går i en totalt destruktiv retning, hvor de begår vold og terror."

"Selv om jeg håber, at vi stadigvæk bliver ved med at begrænse indvandringen så meget som muligt, så vil der være mange og stadigt flere muslimer i landet. Det kan vi ikke undgå, og derfor bliver vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at finde en balance," siger Erik Meier Carlsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her