Læsetid: 5 min.

Islamisterne kræver reformer

Når muslimske fundamentalister stiller sig forrest i ønsket om folkelig medindflydelse, er det for at dæmme op for vestlig indflydelse
7. maj 2005

TEL AVIV. Den seneste tids udvikling mod demokrati og reformer i Mellemøsten får i stigende omfang selskab af islamiske udtryk:

Nye terrorangreb i Cairo, palæstinensisk vælgertilslutning til Hamas og tegn på at Det muslimske Broderskab spiller en voksende betydning i syrisk oppositionspolitik er blot tre meget forskelligartede eksempler på hvordan religionen i hele Mellemøsten er med i første række, når befolkningerne tager stilling til en udvikling, der dybest set er blevet til som følge af vestlig indflydelse.

"Over hele Mellemøsten har folk et længe opsparet ønske om demokrati og reformer," siger Mustafa Hamarneh fra University of Jordan i Amman.

"Man ønsker nye tider, men forstår at hvad de etablerede ledere kommer med af indrømmelser sker på vestlige præmisser og uden at nogen virkelig ændring finder sted. Derfor kommer reaktionen fra islamisk side, fra noget, man kender i forvejen."

Den irakiske udvikling

Mustafa Hamarneh ser billedet tegne sig i Syrien. Bashar al-Assad har netop lidt et alvorligt nederlag ved at blive tvunget til at trække sig ud af Libanon og står nu over for et voksende hjemligt pres fra oppositionsgrupper, der begynder at se skævt til hans reformplaner.

"Han anklages for at have trukket sig ud af Libanon for at stå sig godt med USA, og nu ser man hans snak om reformer, som alligevel ikke rigtig bliver til noget, i samme lys," siger Hamarneh.

"Assad tilhører landets alawitiske mindretal, som udgør 15 procent af befolkningen, og reaktionen kommer primært fra sunni-muslimerne, som med 70 procent er i stort flertal, og selv om jeg ikke ser noget tegn på, at Syrien skulle udvikle sig i teokratisk retning, kommer modsætningen til udtryk religiøst. Det er naturligt at søge til Det muslimske Broderskab, fordi det står som noget lokalt og som noget, der traditionelt stiller sig i modsætning til vestlig påvirkning. Dybest set er det den irakiske udvikling, vi ser sætte sig i hele Mellemøsten."

Professor Hamarneh ser en lignende anti-amerikanisme komme til religiøst udtryk i hele regionen som følge af udviklinger, der formelt set er indenrigspolitiske. Når ofrene for sidste uges terrorangreb i Cairo var vestlige turister, var den egentlige adresse for budskabet derfor Hosni Mubarak, hvis hele ledelse og reformplaner fra muslimsk side opfattes som dikteret af vestlige interesser.

Mubaraks farvel

"Tilbage i 80'erne var Egyptens muslimske grupper meget synlige med en serie angreb på udenlandske mål," siger den palæstinensiske journalist Khaled Amayreh.

"Det er vendt tilbage, men i højere grad rettet mod en indenrigspolitisk udvikling. Angrebene er i høj grad en del af processen frem mod det egyptiske præsidentvalg i september, og vi ser pludselig, at de muslimske grupper står forrest i kravet om større frihed og mere demokrati. Og det bekymrer Vesten, fordi man der har vanskeligt ved at forstå de muslimske grupper i en demokratisk sammenhæng, " siger den palæstinensiske journalist.

Der har længe været kritik omkring Mubaraks egyptiske valg på grund af de voldsomme restriktioner mod oppositionens kandidater. Særlig hårdt ramt er religiøse grupper, der omvendt beskylder præsidenten for at være i lommen på Vesten og i særlig grad USA. Mubarak er naturligvis ikke blind for dette forhold, og mange iagttagere mener, at han har indset , at hans styre er oppe imod en udvikling, som ikke lader sig standse, fordi den ikke længere er et lokalt egyptisk fænomen, men en kraftig tendens der hersker over hele Mellemøsten.

Hamas bestemmer farten

Det vakte således opsigt, da han for nylig lod fire tv-udsendelser i den bedste sendetid forme sig som en slags politisk tilbageblik frem for det fremadrettede indlæg i valgkampen, som mange havde forudset.

"Det samme gør sig gældende i palæstinensisk politik," fortsætter Khaled Ameyreh. "Mahmoud Abbas har for længst set truslen fra Hamas og inviteret til politisk samarbejde. Hamas har afvist at indgå i Abbas' regering og ønsker heller ikke medlemskab af PLO, men opstiller i stedet som politisk parti til parlamentsvalget i juli. Og denne uges afsluttende runde af lokalvalget viser jo kun, hvor stærk organisationen er, og hvor godt de vil stå sig hos vælgerne senere."

Amayreh mener ikke, at Mellemøstens befolkning søger mod religionen som så, men at den religiøse sprogbrug udtrykker en afstandtagen fra vestlige værdier, som man har set rykke tættere på med den amerikanske invasion af Irak.

"Når Bush taler om demokrati i Mellemøsten, kan vi ikke være mere enige, men vi bryder os ikke om, at demokratiet skal opbygges efter hans opskrift," siger han.

"Hamas er i mellemøstlige øjne mere demokratisk end det, Bush er ved at opbygge i Irak, og så længe Mahmoud Abbas ikke kan frigøre sig fra den amerikansk-israelske påvirkning, vil han blive opfattet som marionet for en vestlig demokratiopfattelse. Derfor er det Hamas, der bestemmer farten lige nu."

Et andet eksempel på denne tendens er sidste uges afsluttende runde af valg til halvdelen af pladserne i lokale råd i Saudi-Arabien.

Kuwaitiske kvinder

I sig selv er valget et stykke skindemokrati, der uden at have reel demokratisk betydning er blevet sat i værk for at efterkomme vestlige ønsker, men resultatet blev en overvældende sejr til islamiske kandidater.

Politiske partier er ikke tilladt i Saudi-Arabien, så alle kandidater stillede op hver for sig, og det bemærkelsesværdige resultat kom i stand ved, at religiøse ledere opstillede en såkaldt 'gylden liste' over foretrukne kandidater.

Navnlig i Jeddah, hvor islamisterne ad denne vej satte sig på samtlige syv mandater, har dette valg vakt forundring, idet byens gamle familier, der sidder på forretningslivet, slet ikke opnåede repræsentation. Disse har protesteret og argumenterer med, at den gyldne liste har fordrejet billedet, idet de øvrige opstillede overholdt forbuddet mod at reklamere offentligt for deres kandidatur, men dette er næppe hele forklaringen.

"De islamiske grupper er også i Saudi-Arabien på vej frem som en form for anti-vestlig protest," forklarer Mustafa Hamarneh.

"Det forventes nok, at myndighederne vil indsætte ikke-islamiske repræsentanter på den anden halvdel af pladserne i de lokale råd, men derved risikerer de kun at skærpe konflikten, idet dette vil blive opfattet som noget, der sker i strid med vælgerbefolkningens ønsker. Og det vil i høj grad ligne noget, man vil gøre for at berolige vesten."

I denne uge så man Kuwait gå de islamiske grupper i møde, da parlamentet overraskende forkastede regeringens forslag om at give kvinder stemmeret ved det kommende lokalvalg. Denne udvikling betragtes også som en protest mod landets ministerpræsident, sheikh Sabah al-Ahmed al-Sabah, der ligesom den saudiske kongefamilie står klemt mellem sine relationer til Vesten og lokale islamiske strømninger.

"Selv her i Jordan bliver der dæmmet op for den vestlige indflydelse, samtidig med at man kræver mere demokrati," siger professor Hamarneh.

"Protesterne kommer til udtryk på mange forskellige måder, men fælles for hele Mellemøsten er, at befolkningerne ønsker større frihed, men at dette skal komme på deres egne betingelser. De vestlige demokratier har indtil nu kun sørget for at holde de udemokratiske mellemøstlige ledere ved magten, så man har ingen tillid til, at der kommer noget godt fra den kant."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her