Læsetid: 6 min.

Islamkritik fra venstre

Er venstrefløjen blind for, at minoriteter og undertrykte grupper i sig selv kan være undertrykkere? Og at man pga. en minoritets tilstedeværelse i Danmark afholder sig fra kritik af religiøst barbari i de lande, hvor islam er majoritetsreligionen såsom Saudi-Arabien, Pakistan og Iran? Ved på denne måde at sætte kikkerten for det blinde øje svigter man de progressive og moderate muslimer
8. februar 2006

Der var en gang, hvor venstrefløjen stillede sig på de undertryktes side imod diktatoriske regimer. En gang da venstrefløjen vægtede frihed og solidaritet over eksportmarkeder og profit.

I 80'erne bekæmpede man apartheid i Sydafrika bl.a. via boykot af firmaer, der handlede med regimet, hvilket Shell stadig huskes for.

Til gengæld er situationen vendt om på det meste af venstrefløjen. Her kæmper man i år 2006 for, at erhvervslivet netop skal have profit i samhandel med despotiske regimer som Saudi-Arabien og Iran, der boykotter Danmark pga. nogle satiretegninger. Man kræver højlydt statsministeren inddraget og undskyldninger fra hid og did og vil sågar forære imamerne en moské i København, men hvorfor nu det?

Hvorfor stiller R, S, SF og mit eget parti Enhedslisten sig ikke i spidsen for en boykotkampagne mod Arla og Grundfos. Hvor er solidariteten med ofrene for eksempelvis det saudiske regime, der er et islamisk diktatur med straffemetoder som henrettelser, afskårne lemmer, offentlige pisk og prygl og en massiv kvindeundertrykkelse og homofobi, foruden en religiøst begrundet statsracisme mod de hundredtusindvis af asiatiske gæstearbejdere, der får Camre og Kjærsgaard til at blegne.

Skyldes venstrefløjens berøringsangst med disse forhold, at det ikke er hvide mennesker, der undertrykker sorte, som det var i Sydafrika? Hylder venstrefløjen stadig dogmet om, at når en hvid mand slår sin kone, så er det vold, mens en muslimsk mand, der slår sin kone, undskyldes af sin kultur? Eller skyldes ligegyldigheden det faktum, at grusomhederne er religiøst begrundet, og religion sørme ikke må kritiseres, med mindre det er den hvide mands?

Det er ikke bare dobbeltmoralsk, men også dumt. Eksemplet fra Saudi-Arabien viser, hvor potentielt farlig islam kan være. Det saudiske regime bygger på wahabismen, som er en stærkt fundamentalistisk islamgren, der ønsker at indrette samfundet, som profeten Muhammed i sin tid gjorde det. Netop Muhammed legitimerede sit styre ved at hævde, at hans befalinger skyldtes åbenbaringer fra Gud og dermed ikke var til diskussion.

Problemet er, at det er disse befalinger, eller åbenbaringer om man vil, som er nedskrevet i Koranen. Dermed indeholder islam ikke bare almindelige moralske og etiske retningslinjer, men også ret detaljerede samfundsforskrifter (sharia), som man ikke kan bryde uden at bryde Guds bud.

Derfor er islam ikke kun en religion, men også en potentiel totalitær politisk ideologi, som venstrefløjen skal tage alvorligt!

Muhammed-tegningerne

Eksempelvis var Jyllands-Postens Muhammed-tegninger et forsøg på at sætte frygten på dagsordenen, da nogle tegnere ikke turde bryde det islamiske billedforbud ved at tegne Muhammed til en børnebog af frygt for at blive rituelt myrdet som filmmanden Theo van Gogh i Holland, der lavede en film om kvindeundertrykkelse i islam. For mig at se var tegnerne modige, da de udfordrede frygten for de ekstreme islamister. Når Elsebeth Gerner Nielsen kalder dette en mobbekampagne mod muslimer, eller når folk på venstrefløjen kalder det islamofobi, så viser det, at de ikke har fattet en brik. Som om mordet på Theo van Gogh er en irrationel frygt og ikke en meget virkelig hændelse!

JP er bestemt en reaktionær avis, der ikke forsvarer ytringsfriheden, når det er terrorlovgivning eller monopolisering af medierne, der truer den, men dette ændrer ikke ved den aktuelle sag. JP har sågar 13 gange, siden tegningerne blev bragt, beklaget, at muslimer har følt sig krænket og to gange undskyldt, men fortsat argumenteret for nødvendigheden af tegningerne. Så længe der overhovedet kan være tvivl om legitimiteten af at afbillede en historisk person og krigsherre, der tilfældigvis opfattes som profet, så skal de fortsat bringes - uanset danske eksportinteresser. Dette er ikke for at hævde, at Muhammed var værre eller bedre end andre af fortidens blodige krigsherrer såsom frankerne eller danske vikinger, men han skal heller ikke være fredet af sin profetstatus. Samtidig har frankere og vikinger ikke over en milliard tilbedere, der i større eller mindre grad ønsker at indføre fortidens styresystem i år 2006. Netop derfor er det vigtigt for venstrefløjen at forholde sig til Muhammeds liv. Netop derfor skal han igen og igen fremstilles som en historisk person, hvis handlinger udsprang af hans samtid og ikke som en hellig person, hvis lære står uanfægtet af tid og rum.

Sæt individet frit

Selvfølgelig skal vi som venstrefløj klart bekæmpe den diskrimination og fremmedfjendskhed, som regeringen og Dansk Folkeparti står bag med bl.a. starthjælp, afviste asylansøgere og umenneskelige statsborgerskabsregler. Selvfølgelig skal vi også skarpt bekæmpe racistiske udfald, som Freverts kræftknuder o.l., men det betyder da ikke, at vi skal droppe venstrefløjens glorværdige religionskritiske fortid, hvor dogmer brydes og meninger mødes. Tværtimod bør vi da sætte fart i debatterne om islams kvindesyn, homofobi, racistiske skelnen mellem rettroende og vantro, omskæring af piger og drenge, æresdrab, sharia osv. i stedet for at overlade debatten til højrefløjens fremmedfjendske dagsorden. Det er os, der vil sætte individet frit!

Det dummeste argument jeg har hørt, når jeg har rejst denne debat i venstrefløjssammenhænge, lyder således, at man aldrig må kritisere en minoritets religion og kultur, samt at venstrefløjen altid skal støtte de undertrykte - underforstået at muslimer er undertrykte ud fra parolen 'Vor tids jøder'. At det i sig selv er en groft ahistorisk sammenligning er måske undskyldeligt. At den endvidere er dybt tragikomisk, når man ser på koranens racisti-ske indhold mod jøder, er en anden ting. Faktisk blev Hizb ut-Tahrirs talsmand i 2002 dømt for racisme efter at have uddelt løbesedler med et korancitat om, at jøder må dræbes, hvor end man finder dem. Det værste ved ovennævnte argument er dog, at man dermed er blind for, at minoriteter og undertrykte grupper i sig selv kan være undertrykkere. Og at man pga. en minoritets tilstedeværelse i Danmark afholder sig fra kritik af religiøst barbari i de verdensdele, hvor islam er majoritetsreligionen, såsom Saudi-Arabien, Paki-stan, Iran o.l.

Reaktionære imamer

Ved på denne måde at sætte kikkerten for det blinde øje svigter man de progressive og moderate muslimer. Heldigvis har disse i hobetal erklæret, at de ikke finder sig repræsenteret af de skingre imamer, der misinformerer og samtidig kræver indgreb i ytringsfriheden. Hvis man ser på nogle af de herboende imamers eskapader, så forstår jeg til fulde denne afstandtagen, men er samtidig forbløffet over, at danske kulturradikale og venstreorienterede vil lade sig spænde for deres vogn. Eksempelvis har al-Barazi fra moskeen på Hejrevej i København i en egyptisk avis raset mod danske daginstitutioner og skoler, der ifølge ham kun har til formål at frarøve islamiske menigheders identitet og religion og forhindre en disciplineret religiøs opdragelse, mens imam Ra*d Hleihel fra Grimhøjmoskeen i Århus er kendt for udtalelser om, at kvinder er satans redskab, mens den mest kendte imam - Abu Laban fra Islamisk Trossamfund - foruden at opfordre til boykot på arabisk tv og lyve om det bagefter på TV2, mest er kendt for at ville indføre sharialovgivning på Nørrebro med brug af blodpenge efter drabet ved Café Rust.

Det er almindeligt kendt, at mange moskeer og imamer i Danmark er finansieret af tre fremmede stater, nemlig Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet. Med andre ord har en religiøs diktaturstat som Saudi-Arabien en direkte propagandakanal ind i de etniske miljøer i Danmark, hvor deres hadske kvindesyn, homofobi og udemokratiske samfundsopfattelse frit kan prædikes. Mon ikke ovenstående samt Muhammed-sagen viser, at det er nødvendigt med en dansk universitetsuddannelse af imamer, der ligesom teologiuddannelsen indeholder kildekritik, historisk kontekst og forståelse for det omliggende samfund.

Som socialist kæmper jeg imod en hver form for undertrykkelse af det enkelte in- divid, hvad enten den skyldes kapitalisme, krig eller religion. Lad os benytte Muhammed-postyret til at sætte fokus på de undertrykkende elementer, islam også indeholder, mens vi står fast mod angrebet på ytringsfriheden.

Socialisme og ligestilling er ikke kun for hvide mennesker, og vi har en pligt til at bakke op om progressive muslimer og ikke de sorte imamer. Lad os kalde det islamkritik fra venstre!

Jakob Lindblom er medlem af Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu