Læsetid: 3 min.

Israel bevarer kontrol over Gaza

Israels sikkerhed forringes ikke ved rømningen af Gaza. Området kan kontrolleres fra luften - lige så effektivt og langt billigere, vurderer mellemøstekspert
17. august 2005

Land for fred. I årtier har denne byttehandel været en af hovedoverskrifterne i fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere.

Land for - ingenting. Det er tilsyneladende, hvad Israel får ud af at rømme 21 bosættelser og trække stort set alle tropper ud af Gazastriben - uden nogen form for aftale om modydelser fra det palæstinensiske selvstyre.

Paradokset er dog netop kun tilsyneladende, mener Jakob Feldt, Center for Mellemøststudier ved Syddansk universitet: "Den israelske regering anser landets militære ressourcer for at være tilstrækkeligt avancerede og stærke til at kontrollere området fra luften. Der er ingen sikkerhedspolitiske grunde til at være fysisk tilstede i Gaza."

Interne kritikere af den israelske regerings politi dømmer derimod tilbagetrækningen som en strategisk bommert, der svækker Israels sikkerhed. Med den begrundelse stemte en tredjedel af Likuds medlemmer af Knesset imod planen og med samme begrundelse forlod finansminister Benjamin Netanyahu i sidste uge regeringen.

Samtidig prøver militante palæstinsiske grupper som Hamas ihærdigt at tage æren for tilbagetrækningen som et resultat af voldelig og væbnet kamp mod Israels mangeårige besættelse af Gaza og Vestbredden.

Svaghed eller styrke?

I sin tale til nationen mandag aften understregede ministerpræsident Ariel Sharon på det kraftigste, at tilbagetrækningen sker "ud fra en styrkeposition" - og det er ikke bragesnak, mener Jakob Feldt: "Israelerne har foretaget en strategisk revurdering af sikkerhedspolitikken efter årtusindskiftet. Den ny sikkerhedspolitik manifesterede sig i 2000 med tilbagetrækningen fra Libanon og fortsætter nu i Gaza."

"Regeringen og militæret vurderer simpelthen, at tilbagetrækningen ikke ændrer væsentligt ved Israels kontrolmuligheder. Området vil stadig være under intensiv overvågning fra luften, og Israel er fuldstændig militært overlegen i kraft af laserstyrede missiler så vel som F16-fly."

Metoderne er lige så effektive og langt billigere end de israelske landstyrkers hidtidige forsøg på at kontrollere halvanden million palæstinensere i øjenhøjde.

De titusinder demonstranter, som mandag samledes i Gaza bys lille fiskerihavn under paroler som 'vi reber sejlene og sætter kurs mod friheden', var formanden for Det palæstinensiske Selvstyres, Mahmoud Abbas, højprofilerede forsøg på at tilrane sig æren for israelernes tilbagetrækning:

"Fra dette punkt vil masserne og vores nation vandre mod oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad," lovede han de begejstrede tilhørere.

Hamas deklamerede endnu vildere drømme over temaet 'Gaza i dag, Vestbredden i morgen, resten af Israel i overmorgen. Sharons talsmand understregede derimod, at køreplanen for fred er lagt i dybfryseren.

Alt i alt vurderer Jakob Feldt, at sandsynligheden for oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat ikke er blevet større, men skrumpet væsentligt: "Israel får nu flere ressourcer til at kontrollere Vestbredden. Den israelske sikkerhedsmur, som ligger øst for 67-grænsen, markerer den linje, som israelerne vil acceptere som grænse for palæstinensisk selvstyre."

Muren afgrænser et mindre område end det, Arafat afviste i forhandlingerne med Barak i 2000 - og uden den eftertragtede palæstinensiske adgang til Jerusalem.

I Bushs slipstrøm

Siden 11. septemberhar Sharons kamp mod palæstinensiske terrorister lagt sig i slipstrømmen på Bushs krig mod islamisk terror. Med utilsløret genbrug af den amerikanske præsidents retoriske greb kræver den israelske leder gennemsigtighed og demokratiske tilstande i de palæstinensiske selvstyreområder. I sin tale mandag, understregede Sharon igen, at fredsforhandlinger først kommer på tale, når selvstyret har opløst terrororganisationerne.

"De 8.000 bosættere i Gaza er en meget lille brik i israelernes politiske spil, som går ud på at sikre Østjerusalem, hvor der lever 200.000 bosættere og Vestbredden med andre 200.00o bosættere."

Religiøse zionister anser tilbagetrækningen fra Gaza og opgivelsen af fire små bosættelser på Vestbredden - kaldet Judæa og Samaria - for at være et forædderi mod Gud som en gang i bibelsk tid forærede jøderne landet. De religiøse argumenters indflydelse veksler med konfliktens temperatur: "De gamle zionistiske fædre var helt ligeglade med bibelsk land. Israel blev oprettet på det område med færrest religiøse mindesmærker. Først efter besættelsen i 1967 begyndte israelere at valfarte til de hellige steder på Vestbredden. Derefter begyndte politikerne at bruge bibelske argumenter for jødiske rettigheder til palæstinensisk land."

"Den religiøse bølge lægger sig i fredelige tider. For flertallet af israelerne betyder sikkerhed, fred og et roligt hverdagsliv dog langt mere end adgang til bibelske mindesmærker," understreger Jakob Feldt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu