Læsetid: 4 min.

Israel bryder med international lovgivning ved at hindre palæstinenserne fødevaresikkerhed

FAO's kortlægning af hungertruslen på Vestbredden og Gazastriben havde ikke været nødvendig, hvis international lov var blevet overholdt
18. oktober 2005

TEL AVIV - Israel lever ikke op til sit ansvar som besættelsesmagt. Så kontant lyder kommentaren fra den israelske menneskerettighedsorganisation Btselem til, at FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO nu vil indlede en bedre kortlægning af den palæstinensiske befolknings fødevareunderskud på Vestbredden og i Gazastriben.

"Man kan muligvis diskutere omfanget af ansvar for Gazastriben efter den israelske tilbagetrækning, men hvad angår Vestbredden, er der i hvert tilfælde ingen tvivl," siger Sarit Michaeli, der som talskvinde for Btselem også er godt inde i folkeretslige forhold omkring besættelsen.

"Israel har det godt med, at internationale nødhjælpsorganisationer som UNRWA er aktive i området, for det betyder, at de udfører de opgaver, som ifølge alle internationale konventioner påhviler besættelsesmagten."

Kollektiv straf

Sarit Michaeli ser det ikke som Btselems opgave at kommentere tidspunktet for FAO's initiativ, men hun er enig i at fattigdom og fødevareusikkerhed udgør et stort problem, som i høj grad hænger sammen med manglende respekt for folkeretlige forhold.

"Selv om både Israel og USA beskriver den palæstinensiske intifada som en sikkerhedskrise, er den ifølge international lov en sikret ret," siger professor Yasser Amouri, der er ekspert i folkeret ved det palæstinensiske Bir Zeit Universitet.

"Derfor er der heller intet belæg for at sige, at den dybe fattigdom og nød i den palæstinensiske befolkning er selvforskyldt og et produkt af denne såkaldte forstyrrelse af fredsprocessen."

Professor Amouri giver som eksempel den seneste krise i forholdet mellem de stridende parter, som er opstået efter søndagens drab på tre bosættere på Vestbredden syd for Jerusalem. Israel svarede igen allerede søndag aften ved at oprette nye vejspærringer omkring Bethlehem og Hebron.

"Jeg bryder mig ikke om drab på mennesker, uanset hvem de er, og jeg kan ikke acceptere det som politisk udtryk," siger han til Information. "Men Israels reaktion kan jeg på den anden side kun se som kollektiv straf, der rammer uskyldige mennesker, og den er en del af forklaringen på det palæstinensiske fattigdomsproblem."

Han beskriver den palæstinensiske fattigdom som uhyre kompleks og kan pege på en hel stribe faktorer. Det kan være manglende bevægelsesfrihed, arbejdsløshed eller manglende adgang til landbrugsjord, og eftersom dette altsammen har sikkerhedsmæssig begrundelse, kan det efter hans opfattelse ikke retfærdiggøres på nogen måde.

"Israels første folkeretlige forpligtelse er at opgive besættelsen, hvilket også er fastslået i FN's resolution 242 og 338," forklarer han.

"Men indtil Israel respekterer dette, indeholder den fjerde Genevekonvention alle principperne for, hvordan besættelsesmagten skal beskytte status quo, menneskerettigheder og den besatte befolknings selvbestemmelse. Dette er ikke sket."

Hegnet er ulovligt

Ifølge Sarit Michaeli foreligger der meget få konkrete oplysninger om problemets omfang, men hun vurderer, at FAO's udgangspunkt, at 40 procent af befolkningen lever i akut fare for hunger, ikke er helt ved siden af.

Det mener hun at kunne sige ved at se på nogle konkrete eksempler på tilsidesættelse af folkeretten.

"Sikkerhedshegnet og muren på Vestbredden er nok et af de klareste eksempler," siger hun. "Den internationale domstol i Haag har afgjort, at det er i strid med internationale konventioner at bygge hegnet på besat område, og selv hvis man anerkender dommen fra Israels højesteret - og det gør jeg ikke - at hegnet i sig selv er lovligt, men at det skal anlægges under størst mulig hensyntagen til den palæstinensiske befolknings behov, er der grove overtrædelser."

Hegnet på den nordlige del af Vestbredden blev anlagt først, og planlægningen af linjeføringen fandt sted i 2002, da intifadaen var på sit højeste. På det tidspunkt var højesteret ifølge Michaeli mindre lydhør over for klager, hvorfor ganske store landområder blev inddraget.

Afskåret fra spisekammer

"Palæstinensernes vigtigste spisekammer ligger i det nordvestlige hjørne af Vestbredden," forklarer hun. "Her er meget store dele af den frugtbare jord kommet til at ligge på 'israelsk' side af hegnet, og det har meget dramatiske følger for den palæstinensiske landbrugsproduktion, hvilket igen trækker spor gennem hele deres økonomi."

Landsbyen Jayous nogle kilometer øst for Kaliliya på denne del af Vestbredden er et godt eksempel på dette. Her er jordbrugerne blevet afskåret fra stort set alt land, og begrundelsen er ikke blot sikkerhed for egnens bosættelser. Her er så megen jord blevet inddraget, at bosættelserne har plads til at vokse i meget lang tid fremover, ligesom der også er blevet afsat plads til et israelsk industriområde.

"Hæren har sørget for, at palæstinenserne har adgang til deres jord, men denne er ikke konstant og temmelig begrænset. Den store afgrøde her er oliven, men selv om træerne ikke kræver ret meget pasning, har hegnet alligevel en stor negativ betydning for høstudbyttet," siger Sarit Michaeli.

"At Israel aktuelt ændrer linjeføringen på den sydlige del af Vestbredden er selvfølgelig meget godt, men i relation til international lov gør det ikke megen forskel, fordi store dele af den gode landbrugsjord fortsat er under israelsk kontrol, og derfor giver det god mening, at FAO træder ind nu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu