Læsetid: 7 min.

Israels krig kan føre til mellemøstlig nedsmeltning

Israels regeringschef Ehud Olmert har overtaget præsident George W. Bush's tragiske og farlige krig mod terror, siger den amerikanske militærstrateg bag Irak-krigens doktrin om 'chok og rædsel'
11. august 2006

Harlan Ullman ved noget om krigsførelse. Uddannet med hædersbevisning fra det amerikanske flådeakademi gennemførte - og overlevede - Ullman 150 kampmissioner og patruljer under Vietnam-krigen. Siden blev han kommandant på en amerikansk destroyer i Den Persiske Golf. Han har været lærer ved US National War College, hvor en af hans elever hed Colin Powell (USA's forhenværende udenrigsminister, red.) samt ledet afdelingen for politisk-militær og strategisk forskning ved det uafhængige amerikanske Center for Strategic & International Studies. I dag er den militærstrategiske ekspert bl.a. ledende analytiker ved Center for Naval Analyses, gæsteforsker ved National Defense University og rådgiver for 'ledende kredse' i den amerikanske regering og NATO.

Og så er Harlan Ullman fader til militærdoktrinen om 'shock and awe', chok og rædsel - doktrinen om massiv og lammende angrebskraft som Pentagon officielt fulgte, da man med intense luftbombardementer og store landstyrker indledte offensiven mod Saddam Husseins regime i Irak i marts 2003.

"Det er overvældende," sagde en fornøjet Ullman til Newsweek efter det første døgns tv-transmissioner af den infernalske amerikanske ildkraft mod Bagdad.

"Regeringen gør det strålende."

I dag er militærstrategen rasende. George Bush har for længst ødelagt alt i Irak, og nu er Ehud Olmert i færd at sætte hele Mellemøsten i brand med Israels meningsløse invasion af Libanon, mener Ullman. Hans vrede kogte over forleden i den konservative amerikanske avis The Washington Times, hvor militærstrategens faste kommentar fik overskriften 'Olmert og Bush: To alen ud af samme stykke' - og det var ikke pænt ment.

Israel var uforberedt

Information har ringet til Harlan Ullman i Alexandria, Virginia, og bedt om et interview om krigen mellem Israel og Libanon.

"Fyr løs," siger han.

- Hvad Ehud Olmert gør med de intense luft- og landangreb på Libanon, er vel bare at følge Deres doktrin om at sikre sig hurtig dominans via 'shock and awe'?

Ullman slår en høj latter op.

"Doktrinen om 'shock and awe' handlede om at skabe kontrol over modpartens kampvilje og forståelse af situationen. Hvis det er, hvad israelerne forsøger, så gør de det ikke ret godt."

- Hvad gør de galt?

"Ehud Olmerts afgørende fejl var at bide på den madding, Hizbollah lagde ud, ved at lade sig provokere til at indlede en krig, som Israel tilsyneladende ikke har været ordentligt forberedt på, nu ikke kan slippe ud af og ikke kan vinde. Og når man ikke vinder, så taber man. Det, man har præsteret, er at gøre Hizbollah til en mytisk styrke i Mellemøsten i og med, at Hizbollah indtil nu ikke har kunnet nedkæmpes og ikke har taget flugten. Det betyder også, at Israel er ved at tabe kampen om den offentlige mening."

"For hver dag Israel sidder fast i Sydlibanon og i krigen, bliver det sværere for dem. Når jeg ser på tv-billederne af de israelske tropper, sidder jeg med indtrykket af soldater, der mangler selvtillid."

Harlan Ullman mener, at den israelske ledelse har ligget under for forestillingen om det israelske militær som uovervindeligt samt tvangstanken om, at man nødvendigvis må svare mangedobbelt igen på enhver aggression. Troen herpå som en vinderstrategi holder imidlertid ikke, når det handler om asymmetrisk krigsførelse mod en guerillabevægelse i bymiljø.

"At forestille sig effektiv præcisionskrig i et bymiljø er en selvmodsigelse og en absurditet. I den type krigsførelse vil der altid ske utilsigtede drab på civile, og bare ét billede af et dræbt eller døende barn, der ryger verden rundt med medierne, kan have større betydning for, hvem der vinder krigen, end nok så mange bomber."

- Siger De, at Ehud Olmert skulle have vendt det blinde øje til Hizbollahs provokation, da militsen kidnappede de to israelske soldater?

"Absolut," siger Ullman og påpeger, at det er, hvad Olmerts forgængere Ehud Barak og Ariel Sharon klogeligt gjorde ved lignende provokationer.

Andre løsninger

Ullman kalder Olmert "en amerikansk premierminister i Israel."

"Olmert har taget Bushs strategiske tænkning til sig med troen på, at det bedste forsvar i krigen mod terror er en stærk offensiv, og at en god terrorist er en død eller afvæbnet terrorist. Han mener, at den militære udslettelse af Hizbollah er nødvendig for at bekræfte tilliden til Israels styrke, sådan som Bush efter 11. september mente, at de kraftige militære reaktioner måtte til for at dementere arabiske allieredes frygt for amerikansk impotens."

Men lige så lidt som det har virket for USA i Irak, virker det for Israel i Libanon.

"Jeg mener, der kunne have været en anden vej. Lad mig bruge en analogi. Israel taler om den store trussel fra Hizbollahs 10.000 katyusha-raketter, men jeg finder det vanskeligt at tro, at Hizbollah er en større trussel mod Israel end Nordkorea er mod Sydkorea. Nordkorea har ofte provokeret Sydkorea, men alligevel har man været i stand til at undgå en krig, hvor ofrene ville skulle tælles i hundredetusinder. Jeg mener, man skulle have søgt veje til at stabilisere det sydlige Libanon og udspille Hizbollah snarere end at lade sig lokke til regulært angreb. Ved at bruge diplomatiske midler, ved at få USA til at styrke Libanons regering og hær, ved at søge tilnærmelser til Syrien for at svække alliancen mellem Syrien og Iran, måske også ved at gå efter enkeltledere i Hizbollah."

"Disse ting har man ikke gjort, og nu bliver det bare stedse værre for israelerne i Libanon. Jeg tror, der vil gå lang tid, før en international styrke med FN-mandat kan være på plads i det sydlige Libanon."

- De taler i The Washington Times om nødvendigheden af 'en bredere tilgang' til den mellemøstlige krise. Er der fortsat mulighed for det?

"Det er der nødt til at være. Der er ingen anden vej end en sammenhængende mellemøstløsning, der omfatter følgende: en anerkendelse af Israel, en anerkendelse af Palæstina, et løfte fra de arabiske lande om at støtte en palæstinensisk stat, hvad de vitterlig ikke har gjort, en fredsaftale mellem Israel og Syrien som indebærer en tilbagelevering af Golan-højderne til Syrien, en tilbagelevering af Shaba-området til Libanon, restriktioner på Hizbollahs virke samt en langsigtet løsning på problemerne i Irak, som forudsætter en inddragelse af Iran i drøftelserne, ligesom en Libanon-løsning forudsætter, at vi taler med Iran."

"Det er muligt, at det iranske styre er så hårdnakket, at det ikke vil bidrage til en løsning, men det ved vi først, hvis vi gør forsøget. I dag er det en antagelse, når vi siger, at Iran er uden for rækkevidde, og så længe det blot er en antagelse, er det svært at vinde mellemøstlig opbakning til at presse Iran."

Harlan Ullman er stærkt bekymret over, at det trækker ud med en våbenhvile-aftale i Israel-Libanon-konflikten.

"Hvis ikke vi får bragt den aktuelle situation til ophør, så taber vi kampen om den offentlige mening, den internationale kamp på ideer. Jo flere soldater, Israel sender ind i Libanon, jo tættere kommer vi det tidspunkt, hvor f.eks. shiiternes storayatollah, Ali al-Sistani, i Irak siger 'nu kan det være nok', og hvor sunnimuslimer og shiamuslimer i den arabisk-muslimske verden forenes om at vende sig mod os. Måske er det så 'Farvel Amerika'!"

Eller som Ullman formulerer sig i Washington Times:

"Det, der sker i Beirut, påvirker Bagdad, ligesom det påvirker Damaskus og Teheran og vice versa. Hvis ikke vi evner en bredere tilgang til situationen, så vil det, som general John Abizaid (chef for de amerikanske styrker i Irak, red.) i sidste uge fortalte Senatet om den tiltagende vold i Bagdad, ikke blive begrænset til Irak. Vi kan stå over for en reel strategisk nedsmeltning."

Uhensigtsmæssig konflikt

- Er den nuværende krise influeret af den krig mod terror, der blev indledt efter attentaterne den 11. september 2001?

"Selvfølgelig. Den 12. september indledte vi en krig mod sunnimuslimske salafister og wahabister, som var al-Qaedas bagland, og nu befinder vi os i konflikt med shiamuslimerne i deres modstand mod Israel. Det er ikke videre hensigtsmæssigt. Jeg mener, at udtrykket 'den globale krig mod terror' altid har været en fejl. Vi er på intet tidspunkt gået efter årsagerne til, at terrorisme og fundamentalisme har fået grobund i den arabisk-muslimske verden: Nød, ydmygelse osv. Og vi forstod ikke, at det at påtvinge Irak demokrati ikke ville virke. Hvad vi opnåede var alene at fjerne Saddam Hussein, som var en reel modvægt til Syrien og Iran, uden at erstatte ham med noget - jo, med en irakisk regering, der er meget venligere indstillet over for Iran. Alt dette var forudsigeligt og blev forudsagt. I dag er det åbenlyst for enhver," siger Ullman, der betegner Bushs krig mod terror som en farlig og tragisk strategi.

- Det forekommer oplagt at spørge, om disse erfaringer ikke modsiger Deres doktrin, formuleret for 10 år siden, om 'shock and awe' som en effektiv konfliktstrategi?

"Nej, det gør det ikke. Det handler om, hvornår og hvordan det er rigtigt at anvende en sådan strategi. Der er situationer, hvor strategien ikke er på sin plads, som det er tilfældet med Israels aktuelle konflikt med Hizbollah. Og at opnå 'hurtig dominans' af fjenden handler ikke kun og ikke nødvendigvis om militær kraft."

Doktrinen, som Ullman i 1996 formulerede i bogen Shock and Awe: Achieving Rapid Dominance, taler om at knække fjendens evne og vilje til modstand.

"Da det kom til stykket, fulgte USA jo ikke strategien i Irak," siger han med henvisning til, at ildkraften og antallet af amerikanske tropper faktisk ikke var massivt nok i den allerførste fase til at knække irakernes kampvilje.

"Dertil havde man ikke gjort sig klart, hvad det efterfølgende mål var, og hvad man havde brug for for at nå det. Man skulle således have brugt resterne af en irakisk hær uden modstandsvilje til at bidrage til at skabe et stabilt Irak - i stedet opløste man hæren. Man kom til at mangle den og efterlod samtidig dens soldater i en tilstand af fortsat vilje til modstand."

Se Frie Ord side 32

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her