Læsetid: 3 min.

Israels valg glemmer almindelige mennesker

Arbejderpartiet har fået nyt liv i de israelske udviklingsbyer, men ingen regner med noget politisk gennembrud af den grund
25. marts 2006

SDEROT - Israel oplever sin mest mærkværdige valgkamp i lange tider. Iagttagere er enige om, at Knesset-valget på tirsdag er et afgørende vendepunkt i landets historie og i virkeligheden kan betragtes som en slags folkeafstemning om sidste sommers rømning af Gazastribens bosættelser og dermed en folkelig tilkendegivelse af, hvordan denne proces skal fortsætte. Og samtidig med dette er både valgkampen og interessen præget af dyb apati.

"På tirsdag tager jeg til stranden, for jeg føler ikke, dette har noget med mig at gøre," siger Motti fra den lille sydisraelske by Sderot, der ellers kunne siges at befinde sig midt i den politiske storm.

Byen ligger få kilometer fra Gazastriben, hvis militante palæstinensiske grupper har gjort Sderot til hovedmål for Qassam-raketter efter bosættelsesrømningen. Der har været mange nedslag i og omkring byen, som dog ikke bærer meget præg af at ligge i skudlinjen og på denne dag virker lige så stillestående og søvnig som altid.

"Ingen tænker på os. Vi bor i en fjern krog af landet og har så mange problemer i forvejen, så hvad betyder et par Qassam'er fra eller til?" spørger Motti, der har en café. Cafeens eneste gæst, Uziel, erklærer sig enig. Han siger, at dette valg er en smule anderledes, hvilket hænger sammen med Qassam-raketterne og så at Arbejderpartiets formand, Amir Peretz, kommer fra Sderot og indledte sin politiske karriere som borgmester her.

"Jeg håber også, at Amirkan undgå at blive lige så fuld af løgn som de andre politikere, men det nytter jo egentlig ikke så meget, fordi han er en af os. Han er fra Sderot, og det bliver han straffet for," siger Uziel og hentyder til den kendsgerning, at Amir Peretz som mange fra de såkaldte udviklingsbyer i Negev-ørkenen er sefarder - orientalsk jøde. Peretz stammer fra Marokko, men betegnelsen omfatter også jøder fra Tunesien, Yemen og Irak og har i hele landets historie stået i modsætning til de ashkenasiske - eller europæiske - jøder, som traditionelt har siddet på magten. Uziel vrænger af Shimon Peres, der mens han endnu var formand for Arbejderpartiet talte nedsættende om Amir Peretz med adresse til den marokkanske baggrund.

Rigtigt arbejderparti

Dette er i store træk, hvad valget drejer sig om i Sderot og lignende samfund i den israelske periferi. Traditionelt har udviklingsbyerne stemt tungt på Likud, men har i stort tal fundet et nyt hjem i Arbejderpartiet. Ikke blot får Likud-partiets nuværende formand og finansminister, Benyamin Netanyahu, en stor del af skylden for den økonomiske nedtur, som man mærker særlig tydeligt på steder som dette, men Amir Peretz har som lokalt ansigt med den rette baggrund skabt et vist håb.

"Arbejderpartiet er blevet et rigtigt arbejderparti," siger kvinden Tzipi, som driver en tøjbutik med det sigende navn Panica. Tzipi ser det samme mønster som de to mænd på cafeen. Den ashkenasiske magtelite er flyttet med Shimon Peres til Kadima, som nu bruger mange kræfter på at bekrige Amir Peretz. Det mener hun er forklaringen på, at Arbejderpartiet ser ud til at få færre stemmer end ved sidste valg.

"Jeg var for tilbagetrækningen fra Gazastriben. Ariel Sharon gjorde det rigtige, og ham kender vi jo også, fordi han er herfra," tilføjer Tzipi. Hans store farm ligger lige uden for Sderot, og familien Sharon er populær i byen.

"Vi må lære at leve i fred med palæstinenserne, og vi kunne også leve med nogle Qassam-raketter, hvis det ikke var fordi, vi var så ligegyldige for folkene i Kadima. Hvis en Qassam faldt i Ramat Aviv (den eksklusive forstad til Tel Aviv, hvor Shimon Peres bor privat, red. ), ville der med det samme blive krig i hele Mellemøsten. Det ville være noget helt andet."

"Amir Peretz har foreslået indførelse af mindsteløn svarende til 1.000 dollar om måneden," siger David Fendel, rabbiner i Sderot. "Det ville komme mange til gode, men for det første er der næppe penge i den israelske økonomi til det, og de andre partier skal nok sørge for at skyde forslaget ned. Mindstelønnen hæves ikke, og uanset hvem der vinder, vil Qassam-raketterne blive ved med at falde," siger rabbiner Fendel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu