Læsetid: 3 min.

Den israelske høg, der endte som due

Backgammon med Arafat var typisk for den tidligere israelske præsident Ezer Weizman for hvem etikette ikke var så vigtig. Han blev 81 år
26. april 2005

TEL AVIV - Det israelske præsidentembede betragtes af mange som en pæn retrætepost, hvor de repræsentative pligter langt overskygger reel indflydelse. Det var derfor også kendetegnende for Ezer Weizman, som døde i weekenden, at han først slet ikke ønskede jobbet, og da han efter lang tid lod sig overtale til at tage imod posten i 1993, fyldte det med nyt indhold og mere end én gang rendte sig nogle gevaldige staver i livet ved udtalelser eller handlinger, som ligger langt fra stillingsbeskrivelsen og almindelig etikette.

Kernen i Ezer Weizmans liv indeholdes meget godt i dette, at han altid gjorde, hvad han personligt fandt det rigtige at gøre eller sige og på en eller anden måde som regel slap godt af sted med det, uanset det politisk korrekte og flertallets mening. Og i dette rummes også noget, der i manges øjne er en særlig del af den israelske folkesjæl.

Begyndte som høg

Ezer Weizman blev født i Tel Aviv i 1924. Sine helt unge dage tilbragte han i den stærkt højreorienterede modstandsbevægelse Etzel, som på det tidspunkt stod under ledelse af Menachem Begin og senere blev til grundstammen i Likud. Da hans far var bror til landets første præsident, Chaim Weizmann, der længe inden statens oprettelse i 1948 var en af de centrale politiske ledere, var den unge Ezer også på den led tæt på magten.

Det var således naturligt, at han efter en karriere som britisk jagerpilot under anden verdenskrig var med til at etablere det israelske flyvevåben, da bestående af udrangerede britiske Spitfire-maskiner, og i 1958 blev dets chef. Her var han også i 1967, da israelske luftangreb var med til at vende krigen, der varede seks dage i juni - ikke mindst fordi Weizman handlede stik imod sin politiske chef, ministerpræsident Levy Eshkol, der tøvede med at rette luftangreb mod egypterne.

Da Ezer Weizman kort efter krigen afbrød sin militære karriere for at gå ind i politik, så man også den forvandling fra høg i retning mod due, der kom til at kendetegne resten af hans liv. Det var i den periode han, længe før sin tid, udtalte at "jøderne må dele denne del af verden med araberne", samtidig med at hans politiske selskab fortsat var kredsen omkring Begin. Weizman var også strategen, der skabte Begins valgsejr og den første Likud-regering i 1977, ikke mindst fordi han kørte en anden tidligere general, Ariel Sharon, frem til en politisk karriere.

Imod bosættelser

Imens fortsatte Ezer Weizman med at gå sine helt egne veje. Han blev forsvarsminister i Begin-regeringen, og brugte da sin indflydelse til at gå sine kolleger imod i bosættelsesspørgsmålet. Da Elon Moreh, en af de mest kontroversielle bosættelser, i 1979 var ved at blive slået op på en bjergtop udenfor Nablus, tordnede han på et årsmøde i partiet, at "man kan ikke bruge hele sit liv på at bevise at man er bosætter af hensyn til statens sikkerhed, for det er en fordrejning af zionismen".

Året før havde han sat Begin og Sharon til vægs ved, uden at spørge dem til råds, at iværksætte den første bosættelsesrømning på Vestbredden.

Da den egyptiske leder i denne periode, Anwar Sadat, sammen med Jimmy Carter fik Camp David-aftalen på plads var hans israelske adresse også først og fremmest Ezer Weizman. Det hedder sig, at kemien mellem de to mænd var usædvanligt god, hvorfor det ikke er unaturligt at give Weizman en stor del af æren for, at det blev til noget.

Som en ekstra sløjfe på en højst personlig stil frabad Weizman sig for år tilbage at blive begravet på Herzlbjerget i Jerusalem, hvor landets andre ledere ligger. Ezer Weizman vil blive begravet i den ludfattige lille by Or Akiva tæt på sin private bolig, hvor han havde sin daglige gang og spillede backgammon med vennerne, og hvor han i præsidentperioden inviterede Yasser Arafat hjem til sig - uden at tænke for meget over, hvad der passede sig, men fordi han mente, det gavnede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her