Læsetid: 5 min.

Italienerne elsker børn - de får bare ingen

Italienerne ville gerne have mange flere børn. Men det er umuligt. Italien har Europas laveste fødselstal, og årsagen er blandt andet manglende vuggestuepladser og mangel på boliger til unge
8. marts 2007

Maria Montessoris kontrafej prydede de gamle italienske 1000 lire-sedler. Hun indledte sin karriere i 1896, da hun blev den første kvindelige læge uddannet i det samlede Italien. Hun endte den som verdensberømt pædagog. I år er det 100 år siden, hun grundlagde sin første børnehave i Rom. Når man ser på Italien i dag, er det ubegribeligt, at Maria Montessori var italiener.

I Italien er der på landsplan vuggestuepladser til syv procent af de små børn. Er man endelig så heldig at få en plads, er de dyre set i forhold til det italienske lønniveau. En offentlig vuggestueplads koster cirka 250 euro (1.875 kr.) om måneden, mens en privat ligger mellem 500 og 800 euro (3.750-6.000 kr.) om måneden.

Faldende tal i Syditalien

Man kan også godt glemme alt om storfamilier samlet om langbordet med en barmfager mamma som det naturlige midtpunkt. I dag har kun 1,3 procent af de italienske familier fire børn eller derover, og af dem lever næsten hver femte familie på fattigdomsgrænsen. Fødselsraten i Italien er den laveste i Europa. Den ligger på 1,34 per kvinde. Siden 1994 dør der i Italien hvert år flere, end der er blevet født. Spørger man italienerne, kunne hvert par godt tænke sig flere børn - regnet ud i gennemsnit omkring de 2,1 barn pr par, som demograferne anbefaler som nationalt fødselsgennemsnit, hvis befolkningstallet skal være konstant. Men virkeligheden ser anderledes ud.

Fødselstallet er faldende i alle syditalienske regioner, mens det er let stigende i de nord- og mellemitalienske regioner. Familieminister Rosy Bindi indledte sin ministerperiode med at kalde den demografiske udvikling "alarmerende".

Hun kaldte det paradoksalt, at Italien på den ene side får færrest børn i Europa, men på den anden side har foruroligende få kvinder på arbejdsmarkedet. Langt under det europæiske gennemsnit.

"Denne afvigelse viser, at det ikke er udearbejde, der hindrer moderskab, og at en politik, som hjælper til at forene børn og arbejde også er en politik, som fremmer kvinder i beskæftigelse," sagde Bindi.

Måske er det ved at gå op for italienerne, at fødselstallet følger de økonomiske og sociale forhold? Når folk i regioner, der plages af mafia og arbejdsløshed og manglende muligheder for pasning af børnene, ikke får børn, er der måske en sammenhæng. Især da folk får lidt flere i regioner, der præges af økonomisk fremgang og større social sikkerhed.

Også mangel på boliger til de unge er en væsentlig faktor. Syv millioner (61 procent) af de italienske unge mellem 18 og 34 år bor stadig hjemme sammen med mindst én af deres forældre. Nu er den italienske mor i gennemsnit 31 år, før hun får sit første barn, fædrene er i gennemsnit 35 år gamle. Kommer man så sent i gang, er både lysten til og muligheden for få endnu et barn væsentligt forringet.

Ned i arbejdstid

Men for Elisabetta og Riccardo er det trods alt lykkedes at skabe en lille familie. Hun er 36 år og selvstændig erhvervsdrivende. Hun arbejder dels som advokat, dels som juridisk rådgiver i en hjælpeorganisation. Han er jævnaldrende, klassisk filolog og underviser på et statsligt gymnasium. Parret, der bor i Milano, blev for ét år og tre dage siden forældre til Elena.

"Fra en måned før fødslen og til Elena var et halvt år, var jeg på barsel. Riccardo havde ingen barselsorlov," fortæller Elisabetta, der tidligere havde en arbejdsdag som juridisk rådgiver fra kl. 9-17. Efter barsel vendte hun tilbage, men arbejder nu kun fra kl. 9-15.30.

"Når jeg arbejder, er Elena enten sammen med sin far, med sin mormor eller med sin farmor og farfar. Hun går ikke i vuggestue. Vuggestuer er meget efterspurgte i Milano, da der er meget få pladser. Og de er ret dyre. Hvis man ikke kan finde en plads, kan man prøve de private vuggestuer, som er endnu dyrere," siger Elisabetta, der i teorien godt kunne have tænkt sig at gå hjemme med sin datter lidt længere.

"Men jeg er selvstændig erhvervsdrivende, og hvis jeg havde været væk i endnu længere tid, havde de fundet en anden rådgiver. Jeg har på intet tidspunkt holdt pause fra mit arbejde som advokat. Men det er et arbejde, jeg laver, når jeg kommer hjem, og det drejer sig kun om en times tid om dagen. Jeg havde også lyst til at komme tilbage til mit arbejde. Men jeg må sige, at jeg nu efter fem måneder begynder at synes, at det er lidt hårdt. Jeg kunne godt tænke mig kun at arbejde halv tid og ikke 70 procent som nu," siger Elisabetta.

Hun er godt klar over, at hun hører til de privilligerede italienske kvinder, der får masser af hjælp fra sin familie.

Bedsteforældre er alt

Hun understreger også, at hendes kolleger, der varierer meget i alder og børneflok - et par andre kvinder har små børn, et par har store børn, og nogle har ingen børn - er søde og forstående.

"De udnytter ikke, at jeg er mindre disponibel nu, hvor jeg har Elena. Og heldigvis deler Riccardo og jeg fuldstændig ansvaret for og arbejdet med hende. Som gymnasielærer har han de perfekte arbejdstider til små børn og rigtig meget fritid," siger Elisabetta.

Hun og Riccardo var gift i syv år, før Elena dukkede op, og hun er i dén grad et ønskebarn. Alligevel kan det logistiske aspekt godt være stressende.

"Det at gøre flere ting på samme tid er en vane for mig. Men det er ikke nogen behagelig situation. Det gør mig ængstelig. Men jeg tror ikke, at jeg skal holde op med at arbejde, selv om jeg ville blive sindssyg, hvis de krævede af mig, at jeg sad på arbejde til ud på aftenen. Reelt set er jeg hjulpet af vores familie og ikke af staten. For de familier, der ikke har forældre eller svigerforældre til deres disposition, er der meget lidt hjælp at hente i Italien. Kun meget dyre private vuggestuer og babysittere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu