Læsetid: 2 min.

Italiensk prioritering

Ifølge kendere af italiensk politik vil begge dele blive vanskelige. Men i det mindste har Prodi skruet kraftigt på de politiske tommelskruer. Hvis de rene linjers repræsentanter ikke makker ret ved en tillidsafstemning, kan de bidrage til at bringe Berlus-coni tilbage til regeringsmagten. Det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis de for alvor havde gjort sig sådanne overvejelser inden afstemningen i Senatet. Signalerne fra regeringen var på forhånd ganske klare. Kom den i mindretal, ville den gå af. De, der faldt fra, kan have mere - eller mindre - gode grunde til deres modstand i de kon-krete sager. Men som Franca Rame så glimrende gjorde klart, så består politik ikke mindst af evnen til at prioritere.
23. februar 2007

ITALIEN ER SOM langt de fleste andre europæiske lande et rimeligt velfungerende parlamentarisk demokrati. Det kæmper med indlysende problemer som den fortsatte mafia-kriminalitet i dele af landet, en enorm ulighed mellem nord og syd samt mangel på partipolitisk stabilitet. Alligevel har rammerne vist sig at være så robuste, at de har kunnet absorbere ændringer langt mere vidtrækkende end i nogen andre af dem, der ofte kaldes EU's kernelande.

Eksempelvis eksisterer ikke et eneste af de partier, der på hver deres måde prægede samfundsudviklingen fra efterkrigstiden frem til 80'erne og 90'erne. Nogle er forsvundet, andre fusioneret med andre bevægelser. Til gengæld er der opstået nye grupperinger, den mest bemærkelsesværdige under ledelse af tidligere ministerpræsident og højst nuværende mediemagnat, Silvio Berlusconi.

Som netop hans politik viser, betyder de nye konstellationer ikke, at den skarpe opdeling mellem højre og venstre i italiensk politik er blevet svækket. Snarere tværtimod. Det blev på ny bekræftet i det italienske senat onsdag aften, da nogle valgte 'den rene linje' frem for de overordnede hensyn. Konsekvensen var, at regeringen kom i mindretal, og at ministerpræsident Romano Prodi valgte at indgive sin afskedsbegæring.

DE RENE LINJER blev repræsenteret af den yderste venstrefløj, der er en del af Prodis brede centrum-venstre-koalition. "Jeg kan ikke på nogen måde give min stemme til en regering med denne udenrigs-politik," sagde Fernando Rossi fra det transformerede kommunistparti. Sagerne på dagsordenen handlede om fortsat italiensk militær tilstedeværelse i Afghanistan og udvidelse af en amerikansk base i det nordlige Italien.

Andre senatsmedlemmer på venstrefløjen som skuespilleren Franca Rame stemte ja, fordi hun anså det for vigtigere at sikre Prodi-regeringens forbliven.

Som førstekammer kan Senatet ikke forfatningsmæssigt fælde regeringer. Under de første forhandlinger torsdag kunne Prodi derfor over for præsident Giorgio Napolitano tilkendegive, at han er villig til enten at fortsætte eller at danne en ny regering. Skal han fortsætte, forlanger han en tillids-erklæring fra hele den nuværende koalition. Skal han danne ny regering, må han søge at flikke et andet flertal sammen end de nuværende på hele ni partier og grupper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu