Læsetid: 4 min.

Ivar Nørgaards nej

31. juli 2000

"Når ca. halvdelen af alle socialdemokrater vil stemme nej, er det klart, det generer os at blive slået i hartkorn med Pia Kjærsgaard. Folkeafstemningen den 28. september skulle ikke have været udskrevet nu. Og når man sætter os nej-sigere i bås med Pia Kjærsgaard, så tager man ikke vores nej seriøst nok."
Ivar Nørgaard, markedsministeren som i 1972 forhandlede Danmark ind i EF/EU, i ja-avisen B.T. i lørdags

NØRGAARD "tror sådan set" nok, at han med udtalelser som dem, han i fredags fremsatte i Information og dagen efter uddybede og skærpede i B.T., "vil få flere til at stemme nej. Men det er ikke, fordi det sker nu. Det er, fordi linien for den socialdemokratiske ja-kampagne har været for enøjet."
At han kan få flere socialdemokrater til at stemme nej, tror da ikke blot pokker, men formentlig også alle andre - end lige Poul Nyrup Rasmussens geniale spin doctors. Når Hr. EF/EU himself fra selve Danmarks indmeldelse i 1972 nu siger:
"Jeg gjorde fra starten opmærksom på, at vi kun følte os forpligtet af det økonomiske samarbejde, ikke af tankerne om en tættere sammenslutning eller union. Det gik godt indtil 1986, hvor Schlüter pludselig ville have en folkeafstemning om, at vi skulle sige ja til fællesakten ("pakken" om det indre marked). Vi mente, den var et farligt skridt mod en politisk union. Men han vandt lyn-afstemningen og kuppede befolkningen. Så sent som (ved folketingsvalget) i 1998 var forbeholdene sikret. Hvorfor skal vi så stemme om dem nu - der er intet sket i mellemtiden?"
Formentlig det farligste spørgsmål og dermed angreb, Poul Nyrup Rasmussens kampagne kan udsættes for netop nu fra den partifælle, der om nogen var med til at føre Danmark ind i EF/EU for 28 år siden.

EFTERVEERNE af Ivar Nørgaards udtalelser bliver så langt mere smertefulde og vidtrækkende i de socialdemokratiske medlems- og vælgerskarer og nok også udenfor, som den tidligere markedsminister ikke blot lægger navn til den allerede anførte og måske sønderlemmende kritik. Han forsvarer også kompromisløst og offensivt Svend Auken! Så lidt som LO-formand Hans Jensen og indenrigsminister Karen Jespersen i 1992 var på Aukens side i formandsopgøret med Nyrup Rasmussen, hvilket vi anførte på dette sted i fredags-avisen, så lidt var Ivar Nørgaard det. Alligevel siger han nu:
"Auken sagde det samme (som han nu kritiseres for) allerede på kongressen, så man kan ikke sige, det er noget, han har fundet på nu. Hans tale handlede netop om, at man skal behandle nej-sigerne med respekt. Og det gik jeg på talerstolen og roste ham for."
Hvorfor B.T.'s overskrift lyder: "Nyrup sku' ha' lyttet til Auken!"
Socialdemokratiets kampagne er skadelig, "fordi den sætter skel mellem socialdemokrater. Vælgerne føler, det er et personligt spørgsmål, og at de er lige gode socialdemokrater, hvad enten de stemmer ja eller nej. Vi føler os ikke illoyale, selv om vi stemmer anderledes end partiledelsen."
Salt og peber strør Nørgaard i såret, når han siger: "Nogle tror, at bare vi sidder med ved bordet, skal vi rigtignok påvirke systemet. At de skal opgive deres forsikringssystem og indføre højere skatter. Men det er naivt at tro - når Danmark og Sverige som de eneste har en helt anden finansiering af velfærdssamfundet end de andre lande. For at holde priserne stabile, vil man køre en skrap finanspolitik og holde en høj rente, og det er dårligt for beskæftigelsen. En stram finanspolitik kan også betyde, at skatterne skal harmoniseres. Og så kan vi blive presset til at gå over til det system, de andre lande bruger - brugerbetaling... Jeg véd også, at mange ældre er nervøse," slutter den tidligere markedsminister, som i dag såmænd er formand af Pensionisternes Samvirke. "De frygter brugerbetaling og forringelse i pensionen. Det vil jo ske, hvis tingene skal harmoniseres. Og det er mange ældre selvfølgelig uhyre utrygge ved. Det skaber usikkerhed og frygt."
Det skal nok gå lige i hjertekulen på mange flere end B.T.s læsere og de socialdemokratiske vælgere...

JAMEN, hvad kan der da siges til forsvar for den politiske union, som Ivar Nørgaard har bekæmpet så indædt og helhjertet i 28 år? Svaret lyder:
"Er der ikke brug for mere samarbejde, hvis vi skal løse de globale klimaproblemer, sikre en forsvarlig udnyttelse af genteknologien, få styr på den uhæmmede brug af kemikalier med uforudsigelige sundhedsmæssige virkninger - og gøre op med, at det nærmest er gratis at bruge løs af naturressourcerne? Det betyder ikke, at vi vil være med til hvad som helst. Vi synes det er en dårlig idé, at lade EU detailregulere spørgsmål, som bedre løses i medlemslandene. Og vi er lodret imod tanken om et Europas Forenede Stater til erstatning for nationalstaterne. At tage det europæiske samarbejde tilbage til de folk, det rettelig bør være til for, kræver både mod og engagement."
Det skrev Socialdemokratiets politiske ordfører Pernille Blach Hansen og EU-ordfører Claus Larsen-Jensen i Politiken i lørdags.
Men har det noget at gøre med regeringens politik?
Skulle svaret være et ja, burde Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Niels Helveg Petersen røbe det bare en lille smule. Helst inden den 28. september.el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu