Læsetid: 5 min.

J. F. Willumsen er den nye danske satsning

J. F. Willumsen fik aldrig det internationale gennembrud, som mange mener, han fortjente. Med Ordrupgaard som springbræt skal hans værker nu profilere ham og dansk kunst i udlandet
4. marts 2006

Det er tårnhøje forventninger, som præger initiativtagerne til den nye profilering af Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) på den danske og internationale kunstscene. Udstillingen J. F. Willumsen - over grænser åbnede i torsdags og er et storstilet samarbejde mellem J. F. Willumsens Museum i Frederikssund, Ordrupgaard i Charlottenlund og Musée d'Orsay i Paris.

En efterfølger af et lignende samarbejde mellem Ordrupgaard og Musée d'Orsay, som profilerede Vilhelm Hammershøi for ni år siden og rejste en ren Hammershøi-bølge. Denne gang valgte Anne-Birgitte Fonsmark at satse på J. F. Willumsen, efter at have præsenteret det franske udvalg fra Musée d'Orsay for kunstneren.

Nu må tiden vise, om J. F. Willumsen virkelig har den pondus, der skal til, for at bide sig fast på den internationale kunstscene, som aldrig tog ham til sig.

Valget af J. F. Willumsen

Han var for Anne-Birgitte Fonsmark, der er leder på Ordrupgaard, og Leila Krogh, der leder J. F. Willumsens Museum, et selvfølgeligt bud på en dansk kunstner, som er uretfærdigt ukendt i udlandet og derfor: Hér er den så. Efter lang tids forberedelse. Råt for usødet. Den absolutte J. F. Willumsen-udstilling, som har et højere mål end at åbne danske øjne. Dansk kunst skal med ham også gøre sig bemærket i udlandet, og J. F. Willumsen er den kunstner, som vi må sætte vor lid til.

Leila Krogh beskriver udstillingen således: "Det er et billede af den hele kunstner, hans hele liv, som udgør udstillingen. Der er både det tidlige, impressionistiske og kendte, men også det sene, skæve og ekspressive; dét man tidligere har udeladt i den gode smags tjeneste."

Når Musée d'Orsay skal vælge kunst, har de frit valg. Hvis de skal få interesse for en ukendt kunstner fra et lille land, skal det være kunst af en indlysende høj kvalitet. Derudover skal kunsten besidde noget unikt, som de ikke kender i forvejen.

"Fransk kunst har sat dagsordenen i modernismens tid, så derfor vil det heller ikke være interessant for dem at blive præsenteret for en dansk kunstner, som er en afglans af en fransk impressionist. Men jeg tror han vil være overraskende for franskmændene," siger Anne-Birgitte Fonsmark, og fortsætter: "Willumsen er en særpræget kunstner. Han er meget sig selv, hans kunst ligner ikke ret meget andet og har et meget stærkt kunstnerisk udtryk."

Mikkel Bogh, rektor på Det Kongelige Kunstakademi, var overrasket over valget.

"Jeg ved ikke, om Willumsen er et selvfølgeligt valg, han er vel på mange måder, i international sammenhæng, et usædvanligt valg. Han falder uden for den modernistiske mainstream, som er blevet ført frem på de store internationale institutioner i de sidste mange år. Så i den forstand er han ikke et naturligt valg, men netop derfor er han også meget interessant at trække frem. Jeg blev meget glædeligt overrasket over valget," siger Mikkel Bogh.

Der kræves dog en smule overtalelse, før øjnene retter sig mod de store kvaliteter, Willumsen har. Hans impressionistiske symbolisme vil ifølge Leila Krogh være appetitlig og velkendt for det franske publikum, imens de ekspressionistiske og mere frygtløse værker vil kræve mere af franskmændene."

Willumsen er på mange måder en provinsiel kunstner i Mikkel Boghs øjne. Teknisk set er han en andenrangs-kunstner, men han placerer sig i et spændende felt imellem en tradition og en indlysende modernistisk tilgang, hvor han hele tiden er på kant med det, som publikum forventer, og det som er traditionen i kunsten.

"Det er sammenstødet imellem det stærkt eksperimenterende og det traditionsbevarende, som er det helt store og interesante ved hans kunst. Han er en interessant skikkelse at føre frem, fordi han har et indlysende internationalt format, og samtidig får han på en mærkelig skæv måde trukket en dansk tradition med," mener Mikkel Bogh.

$SUBT_ON$Den nordiske vildskab

Willumsen udtrykker, ligesom Hammershøi, noget særligt nordisk i arrangørernes øjne. En romantisk vildskab og frygtløshed, som kommer til udtryk i Willumsens kunstneriske praksis, ved at være grænsesøgende og uortodoks. En søgen efter den moderne identitet.

Det nordiske ved Willumsen er ikke en melankoli som hos Edward Munch, Anne Ancher og Hammershøi, men en særlig menneskelig indadskuen, hvor fokuset ifølge Mikkel Bogh, er individets måde at finde sig til rette på i den moderne verden og en eksistens i randområdet af de kunstneriske metropoler.

"Willumsen udtrykker kampen imellem det tætte, forankringen i en lokal tradition og familien, overfor en blanding af længsel og frygt for den store verden derude. Den nordiske vildskab og kantethed hans værker besidder, er et resultat af en genremæssig uvilje og et syn på de kunstneriske vaneforestillinger, som for nemme. Han ville udfordre den franske elegance og konventionen," siger Mikke Bogh.

Bogh mener, at netop værket Jotunheim (1893) er udtryk for disse opgør. At det er nordisk romantisk symbolisme, som gør op med elegancen, præsenterer rammen som formidler imellem rum og kunstværk, og blander de kunstneriske udtryksformer og medier.

$SUBT_ON$Nationalt tilbagetog

Hvis vi skal fortælle andre folk rundt omkring i verden, og især i Europa, hvad vi har at byde på i den moderne tradition, så skal vi pege på noget af den kunst, som ikke minder om noget af det, man ser ude i Europa. Derfor er Willumsen også et klogt valg ifølge Mikkel Bogh. Han mener også, at franskmændene har fået øjnene op for, at der findes andre spændende bud på modernistiske malere, udover dem de selv har produceret.

"Den nationale afgrænsning af kunsten er i det hele taget et dybt forældet syn, og man kan jo håbe, at den kommende opmærksomhed for Willumsen, kan være med til at understrege, at idéen om en bestemt kunstner, der repræsenterer en nation, er på tilbagetog, men det er nok ønsketænkning, for i dag ser vi to bevægelser: En globalisering og så det her forsøg, som kanonen er udtryk for, hvor man udpeger det særligt nationale. Willumsen er ikke en vi kan sælge en særlig danskhed på, og derfor er han et godt valg. Han er internationalt orienteret, ikke national romantisk."

J. F. Willumsen er repræsenteret i Den Danske Kulturkanon med værket 'Det Store Relief', som er indlagt i facaden på J. F. Willumsens Museum i Frederikssund.

'J.F.Willumsen - over grænser' på Ordrupgaard fra den 2. marts-4.juni 2006 www.ordrupgaard.dk

Musée d'Orsay 27.juni- 17.september 2006 www.musee-orsay.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu