Læsetid: 3 min.

Ja til de fremmede

4. september 1998

Østrigerne har på alle EU-landenes vegne udarbejdet et forslag til, hvordan EU kan begrænse antallet af flygtninge og indvandrere. Det sker i det første sammenhængende forslag til en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik.
Ærgerligt nok styrer målet, begræsningen, den østrigske tekst. I den engelske version, et dokument på 42 sider, begrunder østrigerne ikke, hvorfor en fælles europæisk politik skal begrænse antallet af flygtninge og indvandrere.
På den måde adskiller det nye forslag sig ikke meget fra de tanker, der har præget den hjemlige diskussion af både flygtninge- og indvandrerpolitikken. De fremmede er et problem i de rige lande i Europa.
Institut for Konjunkturanalyse fortæller i sit årlige indeks, at hver fjerde dansker er meget bekymret for indvandrere og flygtninge. En bekymring, der kan forklare, hvorfor 9.8 procent af vælgerne stemte på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti og Kim Behnkes Fremskridtsparti ved valget i marts.
Med de stemmetal følger danske vælgere en europæisk tendens til at styrke det yderste og altid meget nationalistiske højre. I Frankrig fik le Pens Front National 15,1 procent af stemmerne ved valget sidste år, mens Østrigs Jörg Haiders Frihedsparti fik 21,9 procent ved valget i 1995.

De europæiske lande er ikke kun karakteriseret ved højrefløjens og de nationalt sindede kræfters styrke. Samtidig sætter tre markante udviklingstræk sit præg på den europæiske udvikling.
For det første bliver befolkningen ældre og ældre, og for det andet får europæiske kvinder i gennemsnit mindre end to børn.
Set gennem økonomernes briller betyder det, at færre europæere i den erhvervsaktive alder kommer til at betale til flere europæere på pension. Forskningschef Johan Peter Paludan, Instituttet for Fremtidsforskning, siger i en samtale med Information, at "i lys af kvinders faldende fertilitet skal europæerne importere arbejdskraft".
Her kommer så det tredje markante udviklingstræk i de fleste europæiske lande, arbejdsløsheden, ind i billedet, og perspektiverer Johan Peter Paludans udsagn.
Der er en iskold sammenhæng mellem lave kvalifikationer og høj arbejdsløshed. Midt i det danske job-wunder har ikke-faglærte stadig svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er på én og samme tid overskud af ikke-faglærte og mangel på faglærte og anden højtuddannet arbejdskraft.
Direktør Jan Zneider for Elektronikbranchen hævder i torsdagens udgave af dagbladet Børsen, at danske elektronikvirksomheder mangler tusind ingeniører.
Johan Peter Paludan er helt sikker på den rationelle konsekvens.
"Når unge danskere ikke gider læse til ingeniør, så må vi importere dem fra udlandet. Vi kan vælge mellem, at virksomhederne sender arbejdet til udlandet
eller importere ingeniører fra andre lande. Det kan blive resultatet, når vi ikke kan gøre det attraktivt for danskere at uddanne sig til ingeniører", siger Johan Peter Paludan.
Der kunne altså være god mening i at åbne for indvandring af den arbejdskraft, der er brug for.

Den sammenhæng tager østrigerne ikke fat på i deres forslag til ny fælles asyl- og indvandrerpolitik for EU-landene.
Det kunne der ellers være gode grunde til. Generalsekretæren for Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, peger på, at "Europa er et velfærdsområde med lav befolkningstilvækst, der er omgivet af lande med ringere velfærd, en højere befolkningstilvækst og mange konflikter".
Det er ikke så underligt, at borgere fra de lande søger til Europa. For Lars Normann Jørgensen er det endda helt legitimt. I dag har alle europæiske lande gennemført et stop for al indvandring.
Østrigerne foreslår, at EU-landene erstatter stoppet for indvandring med kvoter.
Fremmed, kvalificeret arbejdskraft kunne holde virksomheder i Danmark i gang og bidrage til sikringen af den velfærd, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved vil have danskerne til at arbejde så hårdt for.
Det østrigske forslag om kvoter for indvandring kunne være en inspiration i debatten. Både Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder ser med positive øjne på denne del af forslaget. Ærgerligt nok indgår kvoterne i en sammenhæng, hvor østrigerne ser stort på flygtninges ret til at søge asyl. Hensynet til de bekymrede vælgere afgør i dagens
Europa asyl- og indvandringspolitikken.
Der er et skrigende behov for at udfordre og erstatte den nuværende asyl- og indvandrerpolitik, så Danmark og Europa kan tilbyde borgere fra andre lande
en fremtid i Europa. Fordi der er brug for dem, eller fordi de har brug for beskyttelse. jr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu