Læsetid: 2 min.

Ja til mægling - nej til blodpenge

24. juni 2005

Vi skal ikke have blodpenge tilbage i dansk retspraksis. Sagaernes tid er omme. Men selv når en konflikt ser ud til at være løst, gemmer der sig ofte en uløst restkonflikt. Den kan der tages hånd om ved hjælp af mægling. Og det er til gengæld en rigtig god idé.

Debatten om konfliktløsninger i det danske retssystem er i fuld gang. Også i Information, hvor man har delt sol og vind lige i fht. både en fornuftig og afbalanceret drøftelse - og et mere letkøbt og småperfidt niveau. Anledningen er ellers tragisk nok - og som så ofte før er den offentlige debat fuld af misforståelser.

Dansk ret har i de sidste år gennemgået en betydelig udvikling i retning af forskellige former for konfliktmægling, når tingene går i hårdknude, og retssystemet ikke kan få løst den konflikt, der måtte være tilbage efter at domstolene har gennemført en evt. straffesag.

Flere statsamter har haft mulighed for at tilbyde mægling i samværssager i forbindelse med skilsmisser.

Konfliktråd

Mægling er altså en måde at få løst op for konflikter, som dybest set ikke handler om jura. Med mægling har vi en metode, der flytter fokus fra f.eks skilsmissens årsager til forældrerollen og barnets bedste efter en skilsmisse. Tilbagemeldinger fra statsamter og advokater viser samstemmende, at det er vejen frem - ikke mindst af hensyn til børnene.

Der har været forsøg med konfliktråd i et par politikredse, og erfaringerne har været gode. Så gode, at disse forsøg er blevet permanentgjort. Desværre er det ikke muligt for regeringen at få gennemført konfliktråd i hele landet, da Dansk Folkeparti af uforklarlige årsager sagde fra, hvorpå regeringen klappede hælene sammen.

Konflikrådsmodellen giver offer og gerningsmand mulighed for at tale sammen under strukturerede former, hvor gerningsmanden får lejlighed til at sige undskyld, og offeret kan komme af med noget af sin vrede og angst.

Derudover kender vi allerede en række andre muligheder for at løse konflikter via voldgift - en løsningsmodel, som er ganske udbredt og helt uundværlig indenfor erhvervslivet.

Kulance-erstatning

Vi behøver altså ikke at gå til eksotiske retssystemer for at kunne konstatere, at vi har systemer i dansk ret, som er indrettet på at løse konflikter, eller retskonflikter, når de danske domstole har talt.

Herudover er der eksempler på, at organisationer forsøger at give en slags kulanceerstatning i sager, hvor de ikke er blevet forpligtet hertil af en domstol. Det seneste eksempel er Roskilde Festivalen, der tilbød en kulanceerstatning til de efterladte til de drenge, der mistede livet for nogle år siden under en koncert. Et andet eksempel er advokat Thorkild Højer, som mæglede i konflikten mellem H.A. og Bandidos for at få afsluttet den restkonfikt, der stadig henstod.

Mægling skal være mellem de direkte implicerede parter. Der skal være en sikkerhed for, at der ikke i det skjulte er tale om trusler, hvilket er strafbart i dansk ret.

Mæglingen kan ikke på nogen måde træde i stedet for politiets ret og pligt til at efterforske og rejse sagen for domstolen. Derfor også den kategoriske afvisning af de såkaldte blodpenge, for den betegnelse er jo en omskrivning af at 'man klarer det selv'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her