Læsetid: 4 min.

Jack Bauer er ikke virkeligheden

Hvis USA skal være en troværdig forsvarer for demokrati og menneskerettigheder, må de også selv følge samme værdier i ord og i handling
29. september 2006

Tortur er under enhver form helt uacceptabelt. Det kan ikke gradbøjes. At sondre mellem grov tortur og mild tortur er ansvarsforflygtigelse. Ved accept af 'milde former' sker der umiddelbart en glidning i respekten for individerne. Man regner dem ikke for ligeværdige, og voldsudøvelsen optrappes som oftest.

Dem, der accepterer tortur, støtter direkte eller indirekte et styre, der bevæger sig væk fra grundlæggende rettigheder og respekt for individet. Der er ingen undskyldning for at bruge tortur. Al erfaring viser også - og den er der jo desværre nok af - at tilståelser og vidneudsagn heller ikke kan bruges.

Dine eller mine børn

Der bruges ofte det skræmmebillede i kampen mod terror, at det skulle være nødvendigt - at tortur er ok, hvis det drejer sig om dine eller mine børn på en skole, og det gælder om at få oplysninger ud nu og her. Men det er kun i '24 timer' og med Jack Bauer som vores rigtige helt, at den slags sker.

Virkeligheden er nemlig en helt anden. Der er ikke noget nu og her. Tortur har det formål at bryde folk ned over en kort eller lang periode. Det handler om lukkede fængsler, lemfældig retspleje og om manglende adgang til advokater. Meningen er netop, at fangen skal befinde sig i et tomrum af uvished, hvor man aldrig ved, om man bare forsvinder eller senere kommer ud.

Derfor er det også med stor bekymring, jeg har fuldt debatten hos vores venner i USA omkring den nye lovpakke fremsat af præsident Bush. For når USA skal være en troværdig forsvarer for demokrati og menneskerettigheder, må de også selv følge samme værdier i ord og i handling, som vi fra Vestens side prædiker lande som Kina, Usbekistan og Iran.

Og vi har brug for USA. Det var USA, der stillede op for Kosovos befolkning, da de blev ladt i stikken. Det er USA, der presser på for at få handling til at afløse passivitet i forhold til folkemordet i Dafur, og det er USA, der fastholder et pres mod Irans præstestyre. Hvis USA svigter vores fælles idealer, vil verdens eneste supermagt på sigt miste legitimitet som demokratiets bannerfører. Det vil være til stor skade for amerikanerne, men sandelig også for alle os ann dre, der tror på demokratiets goder og har brug for en stærk eksponent, som sætter vilje bag sine ord.

Kedelige eksempler

Desværre har vi set kedelige eksempler på, at menneskerettigheder bliver brudt. Skandalen i Abu Ghraib fængslet, hvor nøgne irakiske fanger blev ydmyget, tortureret og seksuelt forulempet, chokerede en hel verden - og særligt dem, der ærligt havde troet på amerikanernes respekt for menneskerettighederne.

Frygteligt, og man skulle tro, at amerikanerne havde taget ved lære af miseren og nu tager skarp afstand fra al tortur. Først og fremmest af hensyn til de ofre, det går ud over, men også af hensyn til amerikanernes legitimitet, deres 'standing' som demokratiets forsvarer nummer ét.

Men Bush's lovpakke fra begyndelsen af september måned om de såkaldte militære domstole til at dømme terrormistænkte og en revision af lovgivningen om krigsforbrydelser fra 1996 viser, at det republikanske flertal stadig mener, at terrorister ikke behøver en retfærdig rettergang, og at 'lidt tortur' er nødvendigt. Hvad er det egentlig, amerikanerne mener, når de taler om at tillade 'lidt tortur'? Det er selvfølgelig et spørgsmål om fortolkning. Må man sende 100 volts strøm gennem fangen, men ikke 200? Må kan slå og sparke 25 minutter, men ikke 35?

De hidtidige erfaringer viser, at det ikke blot er at nægte fangen et glas vand eller kalde ham en hund. Nej, det er metoder som 'the cold cell', hvor fangen smides nøgen ind i en kold celle og gentagne gange overhældes med isnende koldt vand, 'long-time standing', hvor fangen lænkes til at stå oprejst i op til 40 timer i træk, eller 'water boarding', hvor fangen lægges på et bræt, hovedet pakkes ind i cellofan og derefter bliver overhældt med vand, hvilket fremkalder en følelse af at drukne. Det er, hvad man hidtil har opfattet som 'lidt tortur' og altså metoder, som vores venner på den anden side af Atlanten bruger til at få oplysninger ud af terrormistænkte. Helt forfærdeligt og fuldstændigt uacceptabelt - uanset formålet. Og som den tidligere amerikanske udenrigsminster Colin Powell har sagt, er den slags med til at skade USA's moralske anseelse og i sidste ende bringe amerikanske soldater i fare.

Fra ord til handling

For der må gå en lige linie fra ord til handling, for at USA skal have legitimiteten til at prædike demokrati og få resten af verden til at se den amerikanske samfundsmodel som attraktiv. Hvis ikke amerikanerne og vi selv har moralen på vores side og har et godt alternativ til mere despotiske styreformer, kan vi ikke være til stede i fremmede lande uden at blive betragtet som kulturelle undertrykkere. Derfor er det så umådeligt vigtigt, at kampen mod terror anerkendes som rigtig og retfærdig. Det stiller krav til os i Vesten om, at kampen udkæmpes med respekt for menneskerettigheder, internationale konventioner og retsstatsprincippet. Hvis vore motiver for at gå i krig bliver draget i tvivl på grund af de midler, vi tager i anvendelse, mister krigen mod terror sin legitimitet i de lande, hvor vi opererer.

I anden omgang mister demokratierne i Vesten legitimitet, når vi gennem udviklingshjælp og i internationale fora stiller krav om, at menneskerettighederne skal overholdes samtidig med, at vi i krigen mod terror gradbøjer de samme idealer.

Kampen mod terror - eller den lange krig, som den åbenbart hedder nu - må ikke få os til at glemme, hvad det er, vi kæmper for. Vi kæmper for retten til et liv i frihed. Vi kæmper for individets universelle rettigheder. Vi kæmper for idealer, som er hjørnesten i det hus af menneskeligt fællesskab, som globaliseringen også handler om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her