Læsetid: 3 min.

Jægere og samlere helt ude i skoven

Med tre rugende par omkring mig, har jeg lært overraskende ting om kønsroller
7. oktober 2005

Rundt om mig har jeg i disse tider tre rugende par. En mand og en kvinde, der fik barn, sådan, hvad er det vi kalder det, "helt normalt." Et lesbisk par, der venter baby - med en bøssefar, for det er bedst for barnets tarv at kende til sin biologiske far. Og et lidt ældre par, der omsider, men egentlig lidt overraskende, omsider fik deres ønskebarn ind ad brevsprækken.

Og sådan set var de alle ens. Med karrierer og projekter, aggressivitet og omsorgsfuldhed. Moderne mennesker med gensidighed og symmetri og travle hverdage. Hvem der var mand eller kvinde, var henlagt til en intimitet, man ikke kender til. Det lå hverken i opvask, madlavning, indkøb eller indtægt. Måske i noget helt ydre med bryster, læbestift og skægstubbe. Hvilket - hvis jeg tænker sagen godt igennem - ikke engang passer helt...

Fælles var ønsket om et barn. Og så kan man måske tro, at ligheden hører op her. Det gør den også, men slet ikke på den måde, man naivt kunne forestille sig det. Hvis det ikke var sådan, at der jo ikke er nogen, der dør af det, ville det være tragisk. Nu er det bare tragikomisk.

Jeg konstaterede det først med det "normale" par. Det er hende, der har fast arbejde, mens han er musiker og daglejer. Så voksede maven, trætheden tog til, og han tog noget over på den huslige front. Han havde kærligt planlagt at have god tid til barsel, også selvom et nyt job begyndte at true med lidt rigeligt lange arbejdstider.

Så kom barnet til verden og fanden stak i ham: Han begyndte at arbejde helt vildt, mens hun passede barn, ammede, kæmpede med en brystbetændelse og ikke rigtig kunne finde ud af, hvad hun skulle bebrejde ham.

"Mænd" tænkte jeg, og kunne forresten tydeligt huske, at faderen til mine egne børn i sin tid gjorde noget lignende. Der gik jæger i ham, nu skulle familien forsørges, og det skulle ske ude i verden. Et særligt mandligt instinkt?

Det var derfor, det var så udmærket, at have et parallelforsøg kørende. Nu skulle jeg se to kvinder få barn sammen og klare det på en helt anden måde. Maven voksede, trætheden tog til og hun tog noget over på den huslige front. Men fanden gale mig: graviditeten var ikke engang tre måneder henne før hun begyndte at arbejde som en gal. Mens den anden blev gal over ikke længere at kunne fare rundt og gøre alt det hun plejede.

Et mandligt instinkt? Nu ved jeg ikke rigtig, hvor man forestiller sig, instinkter kommer fra, men i dette tilfælde kunne skylden ikke rigtig være hormonernes. Dertil havde jægeren lidt for meget til både gården og gaden, som de selvsamme hormoner nok havde sørget for.

Der må være en eller anden strukturting, tænkte jeg. Det opstår omkring, hvem der bliver sløvet ned af træthed og tyngde. Og amning. Men også en rolledistribution: Når den ene skaber noget, må den anden også foretage sig noget og helst så meget som muligt og vigtigt og ude i verden.

Det eneste sted, hvor der var rod i rolledistributionen, eller skal vi nærmere kalde det orden - den samme orden som der var før - var så hos det adopterende par.

De var på besøg forleden. Der er ikke nogen af dem, der har været gravide. Det har ikke været sådan, at den ene har været droslet ned, og den anden, har rendt ud i skoven. De er to meget tynde mennesker, der nu har fået deres helt egen his majesty the baby i form af et jublende glad buddhatykt chokoladefarvet vidunder fra Madagaskar. De skiftes til med saligt lykkelige udtryk akavet at give sutteflaske til ungen og juble over den mindste bøvs. Alt er i sin skønneste orden.

Eller rod?

For nu havde jeg jo fået iagttagelsesevnen skærpet. Hvor var jægeren blevet af? Og hvem var samleren?

Det afslørede sig først hen under desserten. "Jeg har aldrig fået arbejdet så meget og så effektivt som nu", forklarede den glade far. Og hun nikkede samtykkende. Indtil de får en vuggestueplads har de delt barnepasningen op i to lige store dele, og så kan de skiftes til at gå ud at jage. Nødvendigheden af at arbejde og arbejde meget, er påtrængende. For dem begge to. Faktisk blev der talt mere om at arbejde, end om at passe barn. Mandligt instinkt? Kvindeligt? You name it.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu