Læsetid: 5 min.

Jagten på Jesus

Jagten på den historiske Jesus startede for mere end hundrede år siden, og er ikke slut endnu. Uenigheden mellem forskerne bliver større i takt med, at den folkelige interesse vokser
8. december 2006

Vi ser ham afbilledet i alle afskygninger. Fra sangerinden Madonna med tjørnekrans og blødende pande på et diamantbesat kors til en lille hjemmelavet dukke i et krybbespil gemt i et snelandskab af vat.

Men hvor meget ved vi egentlig om Jesus, hvis fødselsdag vi synger om, når vi går rundt om juletræet? Er det i dag muligt for forskere at sige noget enstemmigt om den historiske figur?

"Nej," siger lektor ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet Geert Hallback.

"Hver forsker kommer med sit udspil, og selvfølgelig er nogle enige men på meget få områder," siger han.

På trods af uenighederne er interessen for den historiske Jesus ikke blevet mindre med årene, og det skyldes ifølge Geert Hallback, at forskere stadig tror, at det må være muligt at finde frem til en historisk sandhed bagved troen. Selv er han kritisk:

"Der gælder det samme for Jesus som for Muhammed og Buddha. Vi har simpelthen ikke kilder, der tillader en historisk viden om de personer uafhængigt af den religiøse tro," siger han og fortsætter:

"Der har været nogle mennesker, der har troet på Jesus, men alt, hvad vi ellers kan sige om ham, er spekulationer."

Dette synspunkt bliver ikke delt af alle forskere, fortæller lektor ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Aage Pilgaard.

"Det afhænger både af generationer og teologisk miljø. Der findes for eksempel konservative historiske Jesusforskere i både England og USA, som mener, at man kan sige en hel del om personen Jesus," siger han.

Aage Pilgaard fortæller, at man inden for den skandinaviske forskning betragter fokuseringen på den jordiske Jesus med en vis skepsis.

Adjunkt ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet Jesper Tang Nielsen påpeger, at det dog sjældent bliver anfægtet, at Jesus har levet, og at han er blevet korsfæstet. "Der er en generel enighed om, at han har levet i Palæstina i op til omkring år 30, og at han har haft nogle tilhængere," siger han.

Men man kan kun være sikker på det, fortæller han, fordi der findes nogle skrifter, der helt tilbage fra år 50 refererer til, at han har levet.

"For så vidt man overhovedet kan regne med, at der er nogen mennesker i historien, der har levet, så har der også været en figur som Jesus," siger han.

Jagten går ind

Lektor Geert Hallback fra Københavns Universitet mener, at forskningen omkring den historiske Jesus kan bidrage til, at vi får en ny forståelse af den tid, Jesus levede i.

"Den historiske interesse for Jesus lever stadig, fordi han er en meget vigtig religiøs skikkelse i vores kultur, hvad enten vi er kristne eller ej," siger han.

I slutningen af det 19. århundrede, satte den første jagt på den historiske Jesus ind. Man troede dengang på en Jesus, som først og fremmest forkyndte moral.

"Det svarede godt til den velstandstid man levede i," siger adjunkt Jesper Tang Nielsen.

I forlængelse af første jagt skriver Albert Schweitzer The Quest of the Historical Jesus, der påviser, at det ikke er den historiske Jesus, forskerne finder men et spejlbillede af deres eget ideal. Og det er ifølge lektor Geert Hallback den kritik, der stadig i dag kan rettes mod den historiske Jesusforskning.

I tiden omkring Første Verdenskrig blev der gjort op med opfattelsen af Jesus som morallærer, og den profetiske Jesus, der forkynder Gudsriget, vandt frem.

"Når man ser tilbage, kan man se, at det svarede meget godt til tiden omkring Første Verdenskrig, hvor alting gik i opløsning," siger Jesper Tang Nielsen.

Provokerende Jesus

Den anden jagt fandt sted i løbet af 1960'erne, men varede ikke længe.

Tredje jagt begyndte i 1970'erne og er ikke slut endnu.

"Den tredje jagt, hvor man primært opfatter Jesus som lærer, hænger sammen med, at vi har oplevet lang tid med velstand og fremdrift. Især i USA ser vi nu en lidt provokerende Jesus, der kan tale magthaverne imod, uden at det dog udvikler sig til revolution. Alene det viser, at en rekonstruktion af en historisk Jesus afspejler den tid, den bliver til i," siger Jesper Tang Nielsen.

Mysterier

På det mere folkelige niveau mener Jesper Tang Nielsen også, at der i de senere år har vist sig at være stigende interesse for den historiske Jesus. Det er blandt andre Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet udtryk for.

Det skyldes, at der både inden for forskningen og i den folkelige diskussion er stor interesse for at finde bag om det kirkelige. Også selvom det betyder, at det er en historisk Jesus, der er anderledes end den Jesus, kirken forkynder.

I Da Vinci Mysteriet viser det sig, at den historiske Jesus var gift med Maria Magdalene. Kirken fremstår som et magtfuldt imperium, der er parat til at gøre alt for at skjule dette faktum.

Og Da Vinci Mysteriet står ikke alene. Gennem tiden er emnet blevet behandlet i mange former. For eksempel skrev den danske forfatter Villy Sørensen i 1992 bogen Jesus og Kristus, der var et opgør med kirkens Jesusbillede.

Også fund af nyere evangelier som Thomas-evangeliet og senest Judas-evangeliet, har ført til nye opfattelser af Jesus.

I det hele taget findes der ifølge Geert Hallback en kirkekritisk tendens i interessen for den historiske Jesus. Også inden for forskningen.

Adjunkt Jesper Tang Nielsen supplerer:

"Mange forskere har dén teologiske dagsorden, at man finder kristendommen mere autentisk, hvis den kan knyttes til noget, som Jesus selv har sagt. Derfor kan man revurdere kristendommen på baggrund af den historiske Jesus," siger han.

Jesus står for noget, der kan anfægte det, som kirken siger. Og på den måde skilles den historiske Jesus og kristendommen fra kirken.

"Man kan godt tilslutte sig Jesus og kristendommen uden at ville have med kirken at gøre. Det er også det, Dan Brown lægger op til, og det er det Judas-evangeliet, handler om. Kristendommen er pludselig noget andet, end det kirken har gjort den til," siger han. Og det, mener Jesper Tang Nielsen, kan være med til at tiltrække folks nysgerrighed.

"Jeg tror, at der er en meget stor interesse for kristendom og Jesus, mens der findes en skepsis over for den kirkelige form," siger han.

Kirken er en organisation med faste ritualer og dogmer og samtidig et magtapparat i kraft af præster og biskopper.

"Det betyder, at religion ikke kun er en privatsag. Man kan ikke bare plukke lidt fra for eksempel buddhismen, hvis man har lyst til det," siger Jesper Tang Nielsen og fortsætter:

"Det tag-selv-bord findes ikke i kirken, og det frastøder nogen, som egentlig gerne vil knyttes til dele af kristendommen. Det bliver for firkantet og kollektivt," siger han.

Romersk fest

Endelig står vi tilbage med spørgsmålet: Hvad er det nu, vi skal fejre om et par uger? Hvad ved vi om Jesusbarnets fødsel?

"Intet," siger lektor ved Aarhus Universitet Aage Pilgaard.

"Det er en romersk fest, som vi har fyldt med et nyt indhold. Johannes Døberen sagde om Jesus: 'Han bør vokse, men jeg blive mindre'. Derfor er Johannes' fødselsdag lagt den 23. juni til Skt. Hans, hvor soltimerne bliver færre, og Jesus har fået fødselsdag den 25. december, hvor vi går flere soltimer i møde. Det er ren symbolik."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu