Læsetid: 3 min.

Jagten på retfærdighed

13. august 2003

HVIS DE ARGENTINSKE generaler, som styrede landet i syv onde år fra 1976 til 1983, havde nøjedes med at vælge deres ofre blandt landets egne statsborgere, havde de måske kunnet sove roligt i deres senge i dag.
Men den slags langsigtet planlægning hørte ikke hjemme i den storstilede aktion, som efterfølgende er blevet kendt som ’den beskidte krig’. Her kidnappede og myrdede juntaens bødler op mod 30.000 af styrets modstandere – unge studerende, intellektuelle, advokater, journalister, fagforeningsfolk og arbejdere, der havde givet blot den mindste anledning til mistanke om at modarbejde regimets nye orden. Efter diktaturets fald blev der nedsat en sandhedskommission, de uhyrlige forbrydelser blev efterforsket og grundigt dokumenteret i al deres grusomhed – hvorefter dette kæmpe retfærdighedsarbejde blev fejet til side med et pennestrøg, og de skyldige blev bevilget amnesti.
Argentina er imidlertid et land af indvandrere, og mange af landets indbyggere har rødder i det gamle Europa. Blandt ofrene var indehavere af pas fra så forskellige lande som Frankrig, Israel, Sverige, Spanien og Italien. De få overlevende eller deres pårørende, har set de argentinske myndigheder blokere for enhver form for retfærdighed. Logisk nok har de i stedet søgt oprejsning via deres hjemlandes domstole.

DET ER PÅ DENNE baggrund, at den spanske dommer Baltasar Garzon har kunnet samle vidneudsagn og andet materiale til et anklageskrift mod 46 af diktaturets bødler, som han nu kræver udleveret til retsforfølgelse i Spanien. Forbrydelserne foregik på argentinsk jord, og det var argentinske gerningsmænd, der begik mord, tortur og kidnapning. Men ofrene var i en række tilfælde spanske statsborgere, eller havde dobbelt statsborgerskab. I endnu andre tilfælde var de blot efterkommere af spanske statsborgere. Dermed har spanske domstole jurisdiktion, argumenterer Garzon, som i 1999 blev verdensberømt som dommeren, der fik Chiles diktator Augusto Pinochet arresteret i London.
Sagerne mod de argentinske bødler er i vidt omfang udløbere af selve Pinochet-sagen. Diktaturerne i Chile og Argentina samarbejdede ivrigt på tværs af grænserne, når det gjaldt om at forfølge og likvidere deres politiske modstandere – et samarbejde, der under navnet ’Operation Condor’ også omfattede regimerne i Uruguay, Brasilien og Peru. Under indsamlingen af materiale til sagen mod Pinochet, har Garzon samtidig indsamlet vidnesbyrd om forbrydelser begået i de tilstående lande.

DET ER GANSKE VIST paradoksalt, hvis Argentinas længe forsinkede opgør med sin blodige fortid skal finde sted i en europæisk hovedstad på den anden side af jordkloden, tusinder af kilometer borte. Men måske kan det være nødvendigt.
Argentinas nytiltrådte præsident Ernesto Kirchner er tilsyneladende en modig mand, som er parat til at gøre op med 20 års immunitet og straffrihed for
militærets beskidte bødler. Han har taget de første skridt ved at ophæve et dekret, der forhindrer udleveringer, og han har arresteret bødlerne, der står opført på Garzons liste.
Nu kæmper han for at få Argentinas højesteret til at erklære de tidligere amnestilove for forfatningsstridige. Men han har haft brug for håndsrækningen fra Garzon for overhovedet at kunne prikke hul på den betændte byld, der stadig, 20 år efter, inficerer det argentinske samfund.
Argentinerne er ikke parat til at tilgive og glemme. Kampen blev startet af en lille flok mødre og bedstemødre, der med et gigantisk personligt mod midt under diktaturets mørkeste år stod frem og stillede det ubehagelige spørgsmål igen og igen: Hvor er vore børn og børnebørn?

De, der havde troet, at denne flok aldrende kvinder efterhånden ville køre trætte og give op, tog grundigt fejl. Tværtimod støttes de i dag af en ny generation af unge og politisk bevidste argentinere, som ikke har oplevet regimets grusomheder direkte på egen krop, men som kræver retsstaten tilbage. Og deres kamp styrkes af den internationale udvikling, der går i retning af et større fælles globalt ansvar for at menneskerettigheder overholdes og tortur, mord og folkedrab straffes på tværs af landegrænser – på trods af de stærke kræfter, der kæmper imod.

ds

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu