Læsetid: 4 min.

Jagten på den store skandale

Der er masser af sex, vold og frygt i konkurrencefilmene på filmfestivalen i Cannes
19. maj 2005

CANNES - "Er der skandale i filmen?"

Det mexicanske tv-hold, der tog imod mig, da jeg forlod den officielle kørsel af den mexicanske instruktør Carlos Reygades' Batalla en el cielo (Kamp i himlen), håbede tydeligvis på, at deres landsmand kunne skabe noget af den ballade, som årets filmfestival i Cannes stort set har været foruden.

Det samme gør vi danskere vel, når en af Lars von Triers film vises på festivalen, men heller ikke han har i år kunnet fremkalde videre voldsomme reaktioner med Manderlay, der også er mindre åbenlyst provokerende og pågående end Dogville.

Men det er faktisk bemærkelsesværdigt så meget sex og vold, der har været i de hidtidige konkurrencefilm, uden at det har givet anledning til andet end løftede øjenbryn og sporadiske mishagsytringer. Det er ikke ligesom for et par år siden, hvor Brown Bunny og Irreversible blev vist hernede, og publikum udvandrede i hobetal, mens instruktøren bag Brown Bunny, Vincent Gallo, begyndte at undskylde sin egen film. Måske er publikum blevet meget mere blasert, hvad angår vold og sex, måske handler det om, hvilken sammenhæng al den sex og vold placeres i.

Batalla en el cielo rummer nogle eksplicitte sexscener, blandt andet nærbilleder af et blowjob og en scene, hvor hovedpersonen, en overvægtige sikkerhedsvagt, stikker sin unge elskerinde ihjel med en stor kniv. Men filmen er så langsom, prætentiøs og fuld af religiøs symbolik, at man egentlig er ligeglad med det, som mange altså havde håbet på ville skabe skandale.

Kødelig tilgang

"Bare ét enkelt ord om Batalla en el cielo," tiggede tv-holdet, da jeg kom ud af biografen: "Kedelig," sagde jeg, smilede undskyldende og skyndte mig videre til den næste film.

Siden Lars von Trier i 1998 i Idioterne bragte eksplicit sex med sig op på den røde løber, er der blevet lavet mange film, som mere eller mindre heldigt gør det samme. Blandt de mest berømte og berygtede finder man et par af Catherine Breillats film, Patrice Chéreaus Intimacy, Michael Winterbottoms 29 Songs og Gallos Brown Bunny.

Eksplicit sex synes inden for de senere år at være blevet et fortælleteknisk og visuelt redskab, der kan hives frem af værktøjskassen på samme måde som et flashback eller et kranskud. Det vigtige er blot, at det bliver en naturlig del af historien og ikke blot er et sensationssøgende gimmick.

Det skal blive interessant at se, hvornår vi får lov til at se den første mainstreamfilm med eksplicit sex mellem to kendte skuespillere. Det er ikke sikkert, at det kommer til at vare så lang tid: Selv i flere af de amerikansk-producerede film, der er blevet vist i Cannes, Atom Egoyans mislykkede Where the Truth Lies og David Cronenbergs forrygende A History of Violence, optræder sexscener af en pågående og voldsom art, som vi ikke er vant til at se i film fra Hollywood.

Men måske skyldes det kun, at begge instruktører er canadiere - især Cronenberg har altid haft en meget kødelig tilgang til sine syrede historier.

Favoritværdighed

En anden ting, ud over vold og sex, der går igen i adskillige af filmene i Cannes, er frygt. Verden portrætteres som et forfærdeligt sted præget af intolerance, krig, armod og uretfærdighed, og hvor folk er forvirrede og bange og parat til at gå til yderligheder for at beskytte sig selv og sine nærmeste.

Et ganske reelt billede af verden, kunne man hævde, og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at Jim Jarmuschs morsomme og blide Broken Flowers blev så godt modtaget, da den blev vist i tirsdags. Filmen var en livgivende oase midt i en barsk ørkenvandring.

I branchebladene Screen og Le film français, der sammen med Variety udkommer hver dag under festivalen, trykkes skemaer, hvor udvalgte kritikere fra hele verden (Screen) og Frankrig (Le film français) giver karakterer til de 20 film i hovedkonkurrencen.

I skrivende stund er det Michael Hanekes Hidden, der fortjent fører hos kritikerne, men også A History of Violence, Broken Flowers og Manderlay er godt med. Vi mangler stadig at se Wim Wenders og Hou Hsiao Hsien, men indtil videre har de fleste af veteranerne i konkurrencen kunnet leve op til de store forventninger.

En dogmepille

Hvad sker der ellers i Cannes? Tirsdag eftermiddag mødtes Lars von Trier og skuespillerne fra Manderlay med den skandinaviske presse på det afsidesliggende og eksorbitant dyre Hotel du Cap, hvor den danske instruktør og mange andre store stjerner foretrækker at opholde sig under den larmende festival.

En labil Trier - han tager efter eget udsagn nogle nye lykkepiller, som ikke virker - langede bidsk og ofte morsomt ud til højre og venstre og gentog sin kritik af de to produktive manuskriptforfattere Anders Thomas Jensen og Kim Fupz Aakeson, der efter instruktørens mening skriver for professionelle og upersonlige manuskripter.

Han brokkede sig over Susanne Biers Brødre, der er skrevet af Anders Thomas Jensen, og som Trier synes er en rigtig dårlig film. Men han underminerede samtidig sin egen kritik med erkendelsen af, at den succesfulde film, der er produceret af Triers og Peter Aalbæk Jensens Zentropa, er en af hovedårsagerne til, at selskabet tjener penge.

Trier erkendte også, at han ikke kunne få manuskriptet til tredje del af sin USA-trilogi til at fungere, hvorfor Wasington er udskudt på ubestemt tid. I stedet har han besluttet sig for at tage en dogmepille og lave endnu en dogmefilm, Direktøren for det hele, der skal have Jens Albinus i hovedrollen.

Til sidst fortalte Trier, at han kun kunne se sig selv som medlem af en jury på en filmfestival, hvis han var det eneste medlem - han er åbenbart på et tidspunkt blevet spurgt af filmfestivalen i Cannes, men sagde nej - og at en Guldpalme mere på hylden selvfølgelig vil være fint, men at det ikke rigtig betyder noget for ham. Cannes er derimod vigtig som en platform for at lancere en film i forhold til et internationalt publikum.

www.festival-cannes.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu