Læsetid: 4 min.

Jagten på visionen

14. oktober 1996

DER ER to hovedspor i disse måneders samfundsdebat. Det ene udgøres af alle bekymringerne og advarslerne. Af alle de seriøse påvisninger af, hvor risikabel udviklingen er. De økologiske sammenbrud, der rykker nærmere. Demokratiet der svækkes. Problemet med de mange, der udstødes fra arbejdsmarkedet. Og alt det andet, der truer i en stadig mere kompliceret og svært overskuelig samfundsudvikling.
Det andet hovedspor udgøres af de mange efterlysninger af visioner. Når vi er trætte af at cykle rundt i de aktuelle problemer (se første hovedspor), er der én formulering, som kan samle de udkørte hoveder:
"Vi mangler udsyn og visioner".
Og når sådanne så ikke lige er ved hånden, er næste skridt indlysende: Så må vi selvfølgelig se nærgående og kritisk på de forhåndenværende politikere og tilspørge dem: Hvorfor er I dog så frygtelig visionsløse?
Nogle af dem svarer ved prompte at smide en vision på bordet. Det er ofte en ganske ordrig affære. Men problemet er, at det så sjældent er noget, der er til at huske dagen efter. Hvilket i højere grad skyldes mangler ved visionen end ved hukommelsen.
Situationen er ikke særlig enestående for Danmark efteråret 1996. Tidligere tider har budt på mange udgaver af fænomenet, og vore nabolande kan også være med. Hvilket blot være sagt for i det mindste på det punkt at frikende vore politikere for at være væsentligt svagere kørende end forgængerne og de udenlandske kolleger.

DE LANGE lister over truslerne og de komplekse problemer får naturligt nok mange til at fravælge den politiske verden som en del af den relevante virkelighed. Som Naja Munthe formulerede det i Information i lørdags (i serien om "Den samplede generation"):
"Almindelige mennesker har svært ved at gennemskue de politiske og økonomiske interesser i dag. Det er ikke til at vide, hvem der er gode og onde, hvem der har startet den ene eller den anden krig".
Andre unge prøver at finde svarene og finde de steder, hvor kæden springer af for den gamle generation. Information bragte lørdag et indlæg fra Jeppe Kofod, medlem af forretningsudvalget for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Under overskriften "Fortidsmonstre har ingen ret til at melde mig ud af verden" opremsede han først nogle af de store problemer, globaliseringen rejser. Hvorefter han søgte at overbevise eventuelle tvivlere om, at kampen for de menneskelige værdier og naturens bevarelse må foregå på den globale arena og i det Europa og det EU, der efter Jeppe Kofods mening ulykkeligvis er genstand for danske politikeres debatangst. En EU-debat præget af traktat-undtagelser og kamp for det nationale handlerum skaber ung vrede:
"Med hvilken ret skal denne gruppe fortidsmonstre på min og kommende generationers vegne tage beslutninger om 'udmeldelse' af eller forbehold overfor den nære verden, vi er en del af ?".

TANKEGANGEN er typisk for en meget stor del af dén politisk engagerede ungdom, der prøver at komme i dialog med de gamle partier. Stillet overfor den demontering af gamle politiske dagsordener, som den globaliserede økonomi har ført med sig, retter disse unge blikket mod overnationale organer - først og fremmest EU - som det nye mål for politiske krav og visioner.
Det er der på sin vis megen fornuft i. EU er en central og uomgængelig del af den politiske virkelighed - hvad enten vi kan lide det eller ej. Og det er ganske rigtigt en virkelighed, vi ikke kan melde os ud af. Tilgengæld ville det være befriende, hvis denne erkendelse ikke - i ren trang til oprør mod lunkne forbehold - endte i en forherligelse af EU-projektet. Det er det ikke værd. Det er blot en ny politisk kampplads. Hvor resultater og ædle hensigter trives sammen med svig og rådne kompromisser - som på de fleste andre politiske arenaer.
Knud Vilby er for klog til at falde i nogle af disse grøfter. På debatsiderne i Information i lørdags - under overskriften "Den svækkede stat" - funderede Vilby netop over, hvorledes globaliseringen af marked og økonomi på mange områder svækker de nationale demokratier.
Hans ærinde er ikke at tale for national isolation. Men derimod at få løftet debatten om EU og de internationale problemer. Også Vilby har midt i alle de dystre forudsigelser brug for visioner, der peger frem.

MENS VI VENTER på - og arbejder med - de store visioner , er der en faldgrube, vi i det mindste kan undgå at falde i. Vi kan ved en beskeden intellektuel indsats undgå at debatten reduceres til, hvorledes vi ukritisk tilpasser os ethvert liberalt markedskrav. Selv med dyb respekt for EU som politisk og økonomisk realitet bør markedstilpasning ikke være den refleks, mange gerne vil gøre den til.
Tillad endnu en henvisning til lørdagavisen: I nyhedsanalysen beskrev deres ydmyge lederskribent, hvorledes fremtiden på EU's indre energimarked med stor sandsynlighed vil ødelægge en række af de særlige kvaliteter, der i årtier har udmærket den danske el-sektor. Vi har faktisk et rimeligt effektivt system, der med kraft-varme udbygning, udstrakt forbrugereje, internationalt lave priser og samarbejde om energibesparelser og vedvarende energi på mange måder har gjort Danmark til et foregangsland. Problemet er nu, at den danske regering ikke tror, hele vores model kan overleve og ikke viser den store tro på, at dens kvaliteter kan bruges udenfor landets grænser. Jo, vi taler da nok pænt om det, der fungerer godt i Danmark. Men primært i forbindelse med forklaringer om, at vi nok gennem undtagelsesbestemmelser og ved at fastholde national lovgivning i en periode kan fastholde det centrale "hvile-i-sig-selv"-princip.
Sålænge politik og visioner kun handler om tilpasning til de store markedskræfter og initiativer, der uvægerligt svækker de nationale demokratier, er det svært at bekæmpe den tiltagende udviklings-pessimisme.
I sig selv ville det være opmuntrende og provokerende visionært, hvis vi havde ledende politikere, der havde mod til at erkende dette problem. Næste skridt kunne være en debat præget af internationalt udsyn og socialt ansvar. Skulle det kræve en avis, er vi tilrådighed.

mol (Jacob Mollerup)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu