Læsetid: 3 min.

Med Jan Garbarek i vold

Stemningsmættet og intens koncert med Jan Garbarek Group på Det Kgl. Teaters Gamle Scene
10. juli 2007

Som noget nyt under Copenhagen Jazz Festival var der i år arrangeret koncerter på Det kgl. Teaters Gamle Scene. I disse historiske, stemningsfyldte lokaler kunne man søndag aften opleve den norske saxofonist Jan Garbarek sammen med hans faste kvartet - Jan Garbarek Group.

Denne konstellation stammer helt tilbage fra sidst i 80'erne og 90'erne, hvor han dannede en ny fast rytmegruppe bestående af Rainer Brüninghaus på keyboard, Eberhard Weber på bas og Manu Katché på trommer. Gruppen står bag en række udgivelser fra samme periode bl.a.:

I took up the Runes (1990), Twelve Moons (1993) og Visible World fra 1996. Sidst vi kunne opleve Jan Garbarek Group i København var i det forgangne Montmartre i Nørregade sidst i 80'erne, så der har beklageligvis været lidt langt mellem besøgene.

Desværre kunne man denne aften ikke opleve hele gruppen samlet, da der grundet sygdom var afbud fra bassisten Eberhard Weber. Som erstatning kunne man overraskende høre den brasilianske bassist Yori Daniel, der fungerede fint i denne sammenhæng.

Suite-forløb

Aftenens performance udgjorde et samlet suiteforløb på otte-ni numre, som strakte sig over hele aftenen. Det var en intens koncert med mange stemningsmættede numre, og som altid bliver man bjergtaget af Jan Garbareks tone både på sopran og tenor. Der blev desværre ikke givet nogen præsentation af numrene, hvilket kunne have været meget oplysende, i hvert fald for undertegnede, men uden at lægge hovedet på blokken var flere af numrene fra perioden sidst i 70'erne og 80'erne.

Et af de kendetegn der ofte karakteriserer Garbareks musik er de lange klangflader og den statiske harmoni i form af droner eller orgelpunkt, der nærmest giver musikken et meditativt udtryk. Mange af numrene indeholdt også disse elementer, bl.a. åbningsnummeret, der med vindlyde fra keyboardet fungerede som musikalsk bagland, som Jan Garbarek med sin tenor kunne spille op imod.

Det bringer referencer tilbage til hans album Dis fra 1977, hvor han for første gang bruger dronen som musikalsk effekt i form af en vindharpe, hvis strenge blev sat i svingninger af vinden, og som fungerede som orgelpunkt.

Billedskabende musik

Selv har Jan Garbarek tidligere udtalt, at han ofte prøver at få en stilhedskarakter frem i musikken i form af en konstant klangbaggrund, som han frit kan improvisere over. Det var netop også, hvad man kunne opleve under en stor del af koncerten - de konstante klangflader eller enkle ostinatforløb, som fungerede som baggrund for improvisation.

Et andet aspekt ved de lange klangflader og det enkle udtryk er, at det giver lytteren mulighed for selv at tillægge musikken egne billeder og associationer - ofte hjulpet godt til af den tilføring af rumklang, som for det meste er til stede i Garbareks musik, og som skaber den luftige og atmosfæriske stemning, som er så karakterisktisk for hans lydbillede, og som giver grobund for forestillinger om musikalske billeder af naturmæssig eller atmosfærisk karakter. Dette peger også tilbage til Garbareks tætte tilknytning til ECM og det æstetiske lydbillede, der ligger bag, da størstedelen af Garbareks musik er udgivet af ECM.

Intensitet

Som før nævt fungerede koncerten som et langt suiteforløb. Det var en stemningsmættet, intens musik, hvor størstedelen af numrene var bygget op over stramme kompositoriske forløb, der med et til tider næsten asketisk udtryk både i tema og solo godt kunne efterlade lytteren med en mæthedfølelse og en lille smule anstrengthed.

Uden at forklejne de lyriske, enkle temaer virkede det befriende og afvekslende i de numre, hvor soloerne udviklede sig fra det stillestående til et mere ekspressivt udtryk. Specielt kan nævnes Rainer Brüningshaus solo på flygel, der dynamisk spændte fra det spæde, enkle til et nærmest massivt tordenvejrsagtigt lydbillede. Også Garbarek i stærkt samarbejde med Manu Katché, der med sine calypso inspirerede passager løsnede grebet lidt fra de stramme kompositioner og den højtidelige stemning.

Trods det lange fortættede musikalske forløb af to timers varighed var det med ekstranummeret i ørerne og lyden at klapsalverne, at jeg forlod koncerten med håbet om, at der ikke går lige så lang tid som sidst, inden vi kan høre Jan Garbark Group på de københavnske breddegrader.

* Jan Garbarek Group. Det kgl. Teaters Gamle Scene, søndag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her