Læsetid: 6 min.

'Jean de France' - nu på svensk

Efter PRO og Corner åbner Grønningen i dag sin årlige udstilling på Charlottenborg, men så er det slut, for med et snuptag er kunstnersammenslutningerne smidt ud fra stedet. I andre dele af samfundet havde lignende forringelser medført vilde demonstrationer og medier i totalt selvsving
27. januar 2007

Et næsten enigt anmelderkorps har de seneste år ikke forsømt nogen lejlighed til at mene, at kunstnersammenslutningerne fyldte for meget i Charlottenborg Udstillingsbygnings udstillingsprofil. Samtidig har de set fuldstændig bort fra, at det var et kunstnerstyret hus med alt, hvad det indebærer af dynamik, kvantespring og fejltrin.

Sidste efterår kom Rapporten om Charlottenborg Udstillingsbygning. Den 'listede' en række anbefalinger omkring de bygningsmæssige forhold, drift og ledelse. Udtrykte også, at kunstnersammenslutningerne stadig skal have deres plads i Charlottenborg Udstillingsbygnings program, men at de skal udvise standard, linje og fleksibilitet i forhold til bygningens profil.

Rapporten anbefalede endelig en ny bekendtgørelse. Den har vi så fået, og med den er en institution i dansk kunstliv - kunstnersammenslutningerne og deres udstillingsmuligheder på Charlottenborg - med et snuptag blevet historie.

Det er nu en illusion at kalde udstillingsbygningen for kunstnerstyret.

Direktøren, den daglige og kunstneriske leder, ansættes for seks år af et kulturministerielt ansættelsesudvalg udpeget af Kulturministeriet og udstillingsbygningens bestyrelse, hvor tre medlemmer i forvejen er udpeget af Kulturministeriet, og flere andre har, hvad man kalder 'kunstfaglig baggrund'. De er ikke kunstnere, muligvis kunsthistorikere, men det er nok at drive galleri/butik eller udstillingssted.

Bestyrelsens ansvar er ifølge bekendtgørelsen særdeles overordnet på det kunstneriske plan. Det er direktøren, der har ansvaret for at udarbejde udstillingsplaner. Bestyrelsen er uden reel indflydelse på den daglige drift, men skal tage skraldet, når/hvis økonomien kører af sporet.

Den nye direktør

Det kulturministerielle ansættelsesudvalg har ansat Bo Nilsson. Han kommer fra en stilling som chef for Liljevalchs Konsthall i Stockholm og har tidligere været blandt andet chef for Rooseum i Malmø og kunstkritiker ved Sydsvenska Dagbladet. Bo Nilsson har været tilrettelægger af et stort antal udstillinger - i Sverige og internationalt - og han har blandt andet kurateret udstillinger på Louisiana, Kunstforeningen Gl. Strand samt siddet i Statens Kunstfonds billedkunstudvalg.

Kulturminister Brian Mikkelsen udtalte i foråret blandt andet:

"Jeg har store forventninger til den udstillingsprofil, direktør og bestyrelse sammen vil skabe, og til at Charlottenborg Udstillingsbygning bliver den markante spiller på den danske kunstscene, både dens beliggenhed og tradition tilsiger."

Hvad er da Bo Nilssons udstillingsprofil/planer? Selv siger han:

"Det danska har alltid betytt mycket för mig. Knud W. Jensen var något av en mentor för mig, och Charlottenborg Udstillingsbygning är en vacker utställningslokal i mitten av Köpenhamn i en dynamisk period i danskt konstliv. Vad mer kan man begära?"

Ja, hvad mere?

Liljevalchs profil

Der er indtil nu ikke kommet meget andet, end at kunstnersammenslutninger ikke passer ind i den udstillingsprofil, Bo Nilsson står for. Selvom kunstnersammenslutninger netop er en tradition - og meget dansk - passer de ikke Bo Nilsson.

Bo Nilssons udstillingsprofil kommer for en dag ved en gennemgang af Liljevalchs Konsthalls hjemmeside. Her kan man se, hvordan profilen har været/er og dermed efter al sandsynlighed vil blive i fremtiden på Charlottenborg.

Perioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2008 viser følgende:

* 15 udstillinger på tre år.

* Tre heraf er 'Vårsalonen' svarende til Charlottenborgs Forårsudstilling.

* Fire udstillinger med Andy Warhol, Helen Chadwick, Alberto Giacometti og Otto G. Carlslund.

* Tre 'Mellanrums'-udstillinger, dvs. mindre udstillingsformat - en kunstner, en udstillingssal, kortere udstillingsperiode (14 dage) og fri entre.

* Tre enkeltperson-samtidsudstillinger: Anders Widoff (svensk f. 1959), Meta Isæus-Berlin (svensk f. 1963) og Sophie Tottie (svensk f. 1964).

To udstillinger med flere deltagere: 'Konstfeminism' (fem deltagere) og 'Formhantwerrk - Den handfasta rörelsen' (antal deltagere i skrivende stund ukendt).

Mainstream

Kynisk kan man sige, at man som kunstner ved dødens indtræden skifter fra samtid til (kunst-)historie eller ligefrem fortid.

Udstillingen med Helen Chadwick (1953-1996) var en vandreudstilling og blev vist på Trapholt i Kolding, før den kom til Stockholm.

Andy Warhol (1928-1987) og Alberto Giacometti (1901-1966) er takket være Louisiana særdeles velkendte.

En ældre svensk kunstner som Otto G. Carlslund (1897-1948) er mere i tråd med Arkens profil end med en fremtrædende plads i 'mitten av Köpenhamn.'

Om 'Mellanrums'-udstillingerne er for kunstnernes skyld er tvivlsomt. Dertil er de alt for korte. Det er snarere et plaster på såret for den turist, som går forgæves til en tom udstillingsbygning i fasen mellem to udstillinger.

Tre udstillinger med nulevende svenske kunstnere over tre år må være en slem nedtur for de dele af den danske kunstscene, som har levet i forvisning om, at kom kunstnersammenslutningerne blot ud, så skulle de nok komme til. Kunstnersammenslutningerne har, selvom det åbenbart er svært at indse, forstået at tage bedre hånd om kollegernes synlighed på bygningen, end der bliver i fremtiden.

Alt i alt en udstillingsprofil, jeg vil karakterisere som 'mainstream-kunsthal'. Uden specielt hensyn til netop kunstnerne på den tidligere svenske og i fremtiden danske kunstscene. Allerede en anakronisme i mængden af kunsthals-tilbud over hele landet. Og spørgsmålet er, om det er visionært, og hvad kunstscenen i København behøver?

Nedtagning og opstilling af udstillinger tager ifølge hjemmesiden længere tid på Liljevalchs (to-tre uger) end på Charlottenborg Udstillingsbygning (fem-tolv dage). Hvad det skyldes, skal jeg ikke gætte på. Men det ligger fast, at i de seneste tre år (fra 1. januar 2004 til 31. december 2006) har Charlottenborg Udstillingsbygnings nu afgåede leder og bestyrelse efter 'den gamle bekendtgørelse' været i stand til at afholde 30 udstillinger i selve bygningen, plus at der har været otte udstillinger på Mellemdækket. En kraftpræstation fra udstillere, leders, ansattes og bestyrelses side.

Af de 30 udstillinger er :

* Tre Charlottenborgs Forårsudstilling

* Tre Charlottenborgs Efterårsudstilling

* 13 med kunstnersammenslutningerne Corner, Den Gyldne, Grønningen, PRO (tre hver) og Transit (en gang).

* 14 udstillinger er leder-/bestyrelsesarrangerede (efter den gamle bekendtgørelse alle kunstnere).

Ufrivillig komik

Kunstnersammenslutningernes udstillingsperioder er på fire uger, altså 16 uger årligt. Ikke, som presse og Charlottenborg-rapport får det til at lyde, halvdelen af året. De øvrige 36 uger har været forbeholdt Forårs- og Efterårsudstilling samt bestyrelsesarrangerede udstillinger.

At gå fra 30 udstillinger over en tre-årig periode ned til 15 ligner en 50 procents forringelse af udbuddet af kunst på Charlottenborg Udstillingsbygning. Corner, Den Gyldne, Grønningen og PRO tæller i alt 150 medlemmer. Hver sammenslutning inviterer årligt både danske og internationale gæster til deres udstillinger. De sidste tre år er sammenslutningernes samlede antal gæster 80.

En enestående mangfoldighed af kunst og kunstneriske udtryk passerer således gennem bygningen på kort tid.

Dette har publikum værdsat, hvilket besøgstallene tydeligt viser.

Flowet af kunst og kunstnere, vil med Bo Nilssons udstillingsprofil høre op.

Den kommende udstillingspolitik vil byde på færre og længerevarende udstillinger (to-tre måneder eller fire-seks udstillinger årligt) af internationalt tilsnit. Med afdøde kunstnere! Dertil en nulevende kunstner af yngre årgang, i Bo Nilssons terminologi en 'midtkarriere-udstilling', og en temaudstilling med lidt flere deltagere.

Mange kunstnere fortjener bestemt en 'midtkarriere-udstilling'. Men med den af Bo Nilsson anslåede kadence (en om året) vil deres karriere være forbi, før de får muligheden.

Tiden, hvor bygningen er helt eller delvis lukket på grund af nedtagning/opstilling af udstilling, vil være otte-tolv uger årligt. Eller to udstillingsperioder for en kunstnersammenslutning.

I andre dele af samfundet havde lignende forringelser medført vilde demonstrationer i gaderne og medier i total selvsving.

Beskæmmende er det at se kolleger hoppe på den kulturministerielle limpind og villigt stille op i råd og bestyrelse uden at kny det mindste. Kulturministeriet har udnyttet kunstnernes afgrundsdybe naivitet og indbyrdes rivaliseren og dermed spillet kunstnerne al indflydelse på et enestående udstillingssted af hænde. Og publikum må væbne sig med en uendelig tålmodighed, for på Charlottenborg Udstillingsbygning bliver der kun længere mellem snapsene.

Kunstens bedemænd og ledvogtere har ikke meget underholdning at byde på i fremtiden. Andet end den ufrivillige komik i denne Jean de France med svensk fortegn.

Karen Kjær Laursen er billedkunstner og medlem af PRO's bestyrelse samt medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu