Læsetid: 4 min.

Jeltsin på nye eventyr

24. marts 1998

OM VIKTOR TJERNOMYRDIN var overrasket, da han mandag morgen blev kaldt til præsidentkontoret i Kreml for at få overrakt en hædersbevisning, Ordenen af Anden Rang for Tjenester for Samfundet, og gik derfra med en fyreseddel, kan vi ikke vide, men resten af verden blev ialtfald taget på sengen.
Nok er Boris Jeltsin kendt som en mand, der ikke altid gør, hvad man forventer af ham. Især efter en tvungen pause fra kontoret - denne gang angiveligt forårsaget af forkølelse - synes han at foretage raske beslutninger som bevis for fortsat virilitet og handlekraft. Men de fleste Kreml-iagttagere troede alligevel, at den regerings-storm, præsidenten lagde op til i sin stærkt kritiske tale til parlamentet i sidste måned, havde lagt sig med fyringen af tre mindre betydningsfulde ministre.
Nu faldt selveste regeringschefen, Viktor Stepanovitj Tjernomyrdin, præsident Jeltsins driftsikre prioritetsbestyrer gennem fem år - og det i en byge af dekreter, der fyrede først hele regeringen, derefter udtrykkeligt første vice-ministerpræsident Anatolij Tjubajs, regeringens mest fremtrædende reformator, og indenrigsminister Anatolij Kulikov, en af de mest konservative.
Jeltsin udpegede i et nyt dekret sig selv som midlertidig regeringschef, for så senere på dagen at give posten til energiminister Sergej Kirijenko, 35 år og et absolut ubeskrevet blad, der sidste efterår blev gjort til energiminister.
Og mens aktiekurserne på det skrøbelige russiske marked reagerede som ventet med et fald på tre pct., forsikrede de afgående politikere på hasteindkaldte pressemøder, at regeringens fyring ikke betød det mindste for reformprocessen - ja, måske snarere var en fordel.
Udenlandske statsmænd sluttede trop med erklæringer om fortsat tillid til såvel Jeltsin som de demokratiske og markedsøkonomiske reformer. Topmødet i Moskva torsdag med Tysklands forbundskansler Kohl og Frankrigs præsident Chirac vil finde sted som planlagt, forsikres det.
Og vi andre - vi er blot forvirrede...

JELTSINS EGEN begrundelse for fyringen af regeringen - uddybet i en kort tv-tale senere mandag - er i al sin enkelhed, at regeringen synes at mangle dynamik og initiativ, og at den har fejlet i en række økonomiske spørgsmål - først og fremmest er det store efterslæb i udbetalingen af lønninger ikke indhentet. Den skal nu have "et politisk skub", "en ny impuls" som led i den "fornyelse af magten", som "er en naturlig proces."
Det kan altsammen være rigtigt nok. Men kunne være brugt som begrundelse for en hvilken-som-helst regeringsomdannelse i Rusland i de seneste fem år.
Altså kigger Kreml-beskuere efter andre, skjulte og mere snedige motiver. Man synes at dele sig i to lejre:
1) Regeringsomdannelsen sker for at befri ministerpræsident Tjernomyrdin for de pligter og det ansvar, som jobbet medfører, og som kan forventes at give bagslag, når manden som ventet stiller op til præsidentvalget i år 2000. Nu kan Tjernomyrdin i ro og mag først opbygge sit eget, noget forpjuskede parti, Vort Hjem er Rusland, så det står anderledes trimmet til parlamentsvalget næste år, senere stille kanonerne i stilling til det afgørende præsidentvalg, hvor Jeltsins afløser skal findes - medmindre den hjertesvage præsident nok engang trodser naturens bud og lader sig stille op til en ny omgang.
2) Nej, Jeltsin har derimod fjernet Tjernomyrdin fra Kreml med det formål at svække hans magtbase forud for præsidentvalget. Det er sket, fordi Tjernomyrdin efterhånden havde samlet for meget magt omkring sig - og i stigende grad havde allieret sig med det såkaldte oligarki, de kapitalgrupper inden for bank-, industri- og energisektoren, som har raget enorme værdier til sig under det post-sovjetiske ophørsudsalg.
Og hvad enten forklaring 1 eller forklaring 2 er rigtig, har Jeltsin benyttet sig af lejligheden til at skille sig af med den korruptionstyngede og stærkt upopulære reform-zar, Anatolij Tjubajs, og hans ikke mindre upopulære modpol i regeringen, indenrigsminister Kulikov, som bl.a. har gjort sig kendt som modstander af fredsaftalen med tjetjenerne.

HVAD DER HEREFTER skal ske afhænger også af, hvorvidt Jeltsin i sin sidste tid ved magten vil forsøge at gå over i historien som manden, der ikke blot afskaffede kommunismens etpartidiktatur, men også foretog et afgørende skridt henimod etablering af et levedygtigt demokrati og en 'sund' markedsøkonomi. Eller om han, som i størsteparten af sin tid ved magten, vil hustle sig igennem på basis af et kompromis mellem finansoligarkiets og de kommunistiske direktørers og administratorers interesser.
Vil han det første, kan vi forvente at se folk som første viceministerpræsident Boris Nemtsov eller reformøkonomen Grigorij Javlinskij i regeringschefens stol.
Men vi kan også se frem til evig strid med parlamentsflertallet og hetzkampagner i den store del af den russiske presse, der er købt op af finansoligarkiet.
Boris Nemtsov advarede fornylig i et interview med det politiske ugetidskrift Moscow News om, at Rusland går samme skæbne i møde som de sydøstasiatiske 'tigerøkonomier' med massekrak og drastiske kursfald, hvis de finans-industrielle gruppers kontrol med økonomien og store dele af statsapparatet ikke brydes.
"Vi står over for et valg mellem forskellige modeller, mellem Indonesien og Europa, mellem den oligarkiske kapitalisme og den folkelige kapitalisme", sagde han.
Tør man håbe på, at det er det valg, Jeltsin har besluttet sig til at foretage?
on

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her